Henriettes Altan

Jeg har ingen altan mere..

2011-01-29T15:36:00.001+01:00

Det er meget længe siden jeg har skrevet herinde. Siden sidst er mit liv jo røget af det vante spor, og jeg bor i dag ikke længere på Ålekistevej med den dejlige altan. Jeg håber dog af hele mit hjerte at den lejlighed jeg går og venter på at få tilbudt også har altan, for netop nu ville det være et plus for min psyke at vide at jeg kunne se frem til endnu en sommer med grønt og frodigt omkring mig.

Jeg bor på et krisecenter lige nu, på Østerbro. Hvor længe det skal vare ved jeg ikke, men jeg håber på at det kun er nogle måneder endnu. Vi får se..

Indtil da er alle mine planter og de løg jeg satte i efteråret stadigt på min gamle adresse, og det ville have været ok, hvis ikke det var fordi jeg ikke længere kan klare at være i kontakt med min eks. Det gør for ondt og derfor er planen nu, at om ikke så længe så henter en veninde og jeg alt hvad der står derude, og så kommer det til at “bo” på hendes altan. Mine planter vil dermed også være i krisepleje :-))

Hende besøger jeg regelmæssigt og jeg kan derfor få mulighed for at følge med i hvordan tulipanerne og alle de andre forårsbebudere udvikler sig. DET bliver godt. Tilbage er så kun mine pelsede, der ikke kan komme “ hjem” til mor før jeg har min egen bolig. Jeg savner dem hver dag, og de skal helt bestemt hentes så snart det kan lade sig gøre.

Kære blomstervenner, indtil jeg igen kan blomstre her på bloggen vil jeg ønske jer alle en fortsat god vinter. Vi rammer nu heldigvis februar og dermed er vi et skridt tættere på det skønne forår.

Altanen er ren og fin igen

2010-09-12T17:32:00.001+02:00

Jeg har nusset på altanen. Lagt flere løg til næste forårs komme, fyldt lidt mere frisk jord i kasserne, der var blevet lidt tomme efter jeg fjernede de halvdøde sommerplanter for ikke så længe siden. Det ser nu bedre ud at der er ryddeligt og soigneret, for en beskidt og jordblæst altan virker alt for trist endnu syntes jeg. Miri’s sommerblomst har endeligt nu fundet sig en plads i en af kummerne så den næste år kan vokse sig endnu større og måske endda få flere af de lette lysegrønne knopper.

Billeder kommer senere, når kameraet igen er ladet op..

Smukke lyngfarver

2010-09-11T10:57:00.001+02:00

Jeg fandt lyng i går. Desværre ikke som vandringskvinde i naturen, men i Netto til den rørende pris af 10 kr stk. Nu står de og pynter på altanen sammen med resterne af sommeren, og i spændt forventning om hvad der følger senere af efterårspynt.

Jeg håber på kogler, evigtgrønt, græskar og lys til lanternen.

Det kommer lidt efter lidt, men allerede i aftes var der lige den der stemning af efterår og hygge som jo er så dejlig. Jeg har bikset en hængetingest sammen, som med et fyrfadslys i også kan ( forhåbentligt..) glæde de der måtte kikke op, når de går forbi. Nedenunder kurven med glasset, hænger en krog til fuglenes kugler, og i den en sejlgarnssnor med knuder på, som de kan gynge i. Nu håber jeg bare at de kan snuse sig frem til den, for der er ikke mange småfugle på denne side af huset desværre. Om ikke andet er den fin at kigge på hele vinteren.

Tidligt koldt på altanen i år

2010-08-29T09:12:00.001+02:00

Dette års august har været noget koldere en vi er vante men her i landet. August plejer jo at være en hed og solrig måned, med masser af muligheder for at nyde sensommerens flor af grønt og blomstret, men altså ikke i år.

Efter flere uge med regn og blæst og nu også kolde nætter, har jeg været hård og renset ud derude. Jeg gider ikke se på en altan der ligner en plantekirkegård, så hellere soignere og rydde op, for at gøre plads til det der nu skal have æren af at bo på min altan.

Jeg fik reddet det meste af basilikummen, selvom en masse allerede var nærmest smeltet bort på bare tre fire nætter, og nu er der pesto på lager. Nogen siger man kan fryse det, men det ved jeg ikke om jeg tør. Måske jeg prøver.. Ihvertfald tåler den friske basilikum ikke den mindste kulde og dør nærmest på et par nætter derude.

Georginernes sidste gave i år, var denne smukke lilla blomst som nu står og pynter i mit retreat, endnu ikke helt sprunget ud. De fire knolde er klippet helt i bund og jeg venter nu bare på at de tørrer helt ud, så de kan komme i hi til næste forår. Jordbærrankerne er klippet og de største af de nye planter er klippet af og sat i altankasserne. De skal nok nå at slå rødder inden vinteren.

Min humle blev aldrig helt som jeg havde forestillet mig, så den er klippet helt ned, og så ser vi om jeg vil give den en chance igen næste år. Klematisserne er ved at vise tegn på forfald og de skal nu bare vandes og stå lunt resten af sæsonen. Inden den hårde frost viser sig om natten bliver de store krukker pakket lidt ind, så de er godt isoleret igennem vinteren. Det er en praktisk og nødvendig anordning for at sikre deres overlevelse på en altan. I altankasserne er nu kun urterne tilbage og så lidt småtterier af dit og dat. Jeg er i tvivl om hvorvidt timian, rosmarin og mynthe er flerårige, så det vil jeg undersøge nærmere. Er de det får de lov at stå der vinteren over.

Jeg har taget pælargonierne ind, for de må godt pynte i mit retreat indtil de om lidt skal i hi i det kølige soveværelse. Specielt den enorme duftgeranie skal klippes ned, men lige nu står den i stuen så jeg kan beundre den lidt endnu. Jeg nænner næsten ikke at gribe saksen, men det er nødvendigt for ellers kan den slet ikke være på altanen næste år hihi.

Nu er der ryddet og fejet derude. Jeg har nydt en kop kaffe og et stykke wienerbrød serveret af Josefine ovenpå alle anstrengelserne.

Potter og planter har fundet deres plads for resten af året, og der er i stedet gjort klar til altanens næste opgave.

Det er nemlig ikke slut endnu derude, selvom jeg måske ikke lige selv kan bruge den som ekstra stue. En af de kæmpe store fordele for os med små køkkener og dermed også små køleskabe, er at vi kan have de fleste grønsager og frugter derude lige fra nu af og til næste sommer. Der er sat pæne kasser og kar frem til opbevaring af æbler, apppelsiner, gulerødder og rødbeder, kål, rodfrugter og så selvfølgelig salat og agurk til de pelsede. Smukt ser det ud og om ikke så længe skal hylden pyntes med lanterne, græskar,pynteløg og lyng i flok.

Selvom det bliver efterår, er der masser af muligheder for anvendelse af en altan. Den kan pyntes fint op, og vinduerne kan pudses så udsigten fra stuen viser hygge og harmoni trods regn og blæst. Det er bare med at dekorere efter årstiden :-)

Jeg vender tilbage om en mds tid med inspiration til dekoration af altanens efterår. Vi ses…

Storm og blæst a la oktober

2010-08-25T11:24:00.001+02:00

Altså, denne her blæst vi er blevet begavet med i dag, er IKKE en populær gæst på altanen.

Faktisk er den noget af en minikatastrofe, for min store duftgeranie lå væltet omkuld da jeg stod op i dag, alle jordbærrankerne er blæst ind over altankasserne, min basilikum som er ret velvoksen ligner en, der har fået frost, mynthen er næsten fladmast, bladene rasler af humlen og værst af alt.. min klematis er i færd med at miste sine smukke blomster, der indtil nu har prydet væggen i flere uger. Hele gulvet flyder med alskens jord og andet grimt, så alt i alt er der slet ikke pænt derude nu.

UFFF .. jeg gider ikke efteråret selvom det er er smuk årstid, for jeg syntes bestemt at det er liiige lovligt tidligt.

Det er sgu da

KUN AUGUST!!!!

Altanen fra gaden

2010-08-18T16:21:00.001+02:00

Udeliv bliver det ikke til i disse våde tider, men jeg nusser lidt hver dag alligevel. Piller døde blomster og blade væk, overvåger dyrelivet og konstaterer, at regnen heldigvis har skyllet de værste syndere væk. Georginerne er næsten helt ædt op, og der står nu kun afpillede stilke med buskede toppe tilbage. Jeg VIL have de knopper der er til at springe ud før de får dødsstødet. NÅ!

Som det ses på billederne, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få fotograferet den lille balkon nede fra gaden. Det ser helt forrygende ud pga kleamtisen der er virkeligt frodig og nu når helt ned foran det smalle vindue på modsatte side, og så fordi de forholdsvis få jordbørplanter jeg har i kasserne vokser, og laver guirlander af rankerne med nye planter. De erstatter udemærket drømmen om tallerkensmækkerne, der døde med det kolde forår.

Alt i alt har denne sommer trods en tvivlsom begyndelse, været et godt planteår her på 2 sal, men nu begynder vejret at få indflydelse , og de våde dage der nærmest minder om efterår, gør at væksten ikke rigtigt er så voldsom. Det er kommet pludseligt, men jeg håber da på endnu en måned med liv på altanen.

I kassen til højre er der Timian, Mynthe og andet godt, men mynthen er den der vokser vildest. Faktisk er den så stor, at jeg snildt kunne servere mynthethe i ugevis uden at mangle blade. Næste år skal det huskes, så jeg kan bruge den som fyld imellem blomsterne.

Til sidst billeder med smukkerier:

Jeg er trods alt stolt af min hjemmeavl. Smukke og velduftende ærteblomster og så denne fine georgine :-)

En altan er god på en fødselsdag

2010-08-13T15:18:00.001+02:00

Jeg havde fødselsdag i går, og min datter fik pyntet fint op derude. Det fine med en altan er jo at når der er flag i altankasserne, kan det ses mile vidt omkring hihi. Det ser flot ud og jeg nåede at glæde mig over det et par timer inden regne begyndte at sile ned.

Til sidst var der næsten ikke mere flag tilbage på pindende, men skidt med det. Jeg har billederne til at minde mig om en god dag :-)

Aftenstemning

2010-08-11T23:03:00.001+02:00

Det er ved at være aktuelt med lidt levende lys på altanen. Når nu det ikke kan være anderledes, er det alligevel smukt at se på ik.. :-)

På billedet er de to georginer jeg indtil nu har kunnet høste. Der er endnu tre på vej, og jeg håber sådan at de når at vise deres pragt INDEN ormen tager dem.

Status og en masakre

2010-08-07T11:05:00.001+02:00

Der er gået tid siden sidste indlæg. Lang tid faktisk, hvor altanen bare har været en del af sommeren og hvor dagene med regn har gavnet planterne, men betydet indendørs sysler. I dag er sådan en dag, hvor hvert minut er vigtigt, for det er ikke til at vide hvor meget længere jeg får mulighed for at sidde herude i år. Jeg kan være heldig og få endnu to mdr med godt vejr, men også luften og lyset betyder noget for om det er behageligt at være her. Og så er der bierne forresten..

Jeg gentager.. :

I dag er sådan en dag :-)

Allerede ved sekstiden i morges, sad jeg herude første gang. Er jeg vågen så tidligt på en lørdag, er det om at få kaffen i koppen og skynde sig at få en halv time derude, FORDI.. så tidligt er der endnu mulighed for at høre stilheden. På det tidspunkt er der endnu ingen trafik, ihvertfald ikke hver tiende sekund, og på det tidspunkt er derfor også mulighed for at høre naturen omkring mig. Fuglene ovre ved søen, mågerne på taget, småfuglene der gemmer sig i buskene og biernes summen.

Uh jeg elsker det.

At jeg så lige gik i seng igen er en anden sag, men jeg nåede at nyde en stille lørdag morgen.

Selve altanen har virkelig foldet sig ud de sidste to mdr, og som I ved har jeg opholdt mig derude nærmest både nat og dag i sommerferien. Jeg har kæmpet en ulige kamp mod naturens egne krigere de grønne lus, men senest også orme. Orme der kom hertil med vinden er jeg overbevist om, for da jeg spottede dem første gang hang de i silketynde snore og var ikke større en knappenåle. Jeg fjernede med løs hånd, og tænkte ikke videre over det.

BIG MISTAKE!

I dag er mine georginer nemlig nærmest spist op, og i går eftermiddags tog jeg konsekvensen som et sidste desperat redningsforsøg. Alt, og jeg mener virkelig ALT blev klippet væk. Døde brune blade, blade med huller så store som ozonlaget, og stængler der var helt indtørrede. Ormene.. ja de dukke jo så frem i lyset, og jeg har fjernet henved tyve femogtyve stykker. Interessant er det at de havde flere farver, og klart har evnen til at tilpasse sig det de nu sidder på. Sejlgarn, lerpotte og det grønne løv feks. Dvs brune, orange og grønne væsener så lange som to cm. Det der fik mig til at gå helt agurk, var da det gik op for mig at alle de sorte runde tingester der lå på altanens lyse gulv, IKKE var jord, men ormepoo! Jeg ville fjerne det og til min overraskelse var kuglerne grønne indeni. HOLD da fest altså. Er I klar over hvor store kugler med l… der kommer ud af sådan en bette orm??

En enkelt havde endda sneget sig helt over på min stolehynde. Den fangede jeg her til morgen. Den lever ikke mere ..

Nu må jeg så se om jeg har reddet mine planter så meget at de knopper der er på dem, kan springe ud. Ellers er det bare ærgeligt og jeg vil nortere mig bag øret til næste år, at jeg skal have ordentlige midler til at bekæmpe uønskede gæster på altanen.

Det ser sølle ud ik..?

Flot er tilgengæld mine klematis:

Kapitulation

2010-07-27T15:36:00.001+02:00

Nogle gange må man bare erkende at man er slået af overmagten. Kapitulere og ikke bruge unødig energi på en håbløs opgave. Det har jeg så gjort nu, med det resultat at min elskede og frodige altan nu er mere blakket at se på.

Min kamp med de små satans lus, og med små grønne orme endte med at være FOR svær. I dag ser bla mine georginer sølle og forspiste ud, men jeg lader det være. Store huller og halvdøde skud er overalt på dem, og så alligevel har et par enkelte knopper fundet ved ud af mørket. Den ene blomstrer lige nu, og jeg skal gud dødemig tage alle de billeder af dem jeg orker. Fra alle vinkler og i alle slags vejr. Heldigvis er det den smukkeste af dem, den fra Isabellas :-)

Jeg poster snart billeder af den..

Det ser også ud til at der kommer et par mere, så nu ser vi om de når at folde sig ud, inden dyrene helt har overtaget herredømmet, derude på altanen.

Et stort problem får man, når man som jeg godt kan lide at det hele står tæt sammen og ser massivt frodigt ud. Det er umuligt at forhindre de små i at hoppe fra den ene plante til den anden og bare formere sig i lynets hast. De grønne orme opdagede jeg, da de endnu var så små, at de lignede knappenåle som de hang der i deres lange tråd af et spind. Inden ugen var omme, kunne jeg se deres gnaskende gummer med det blotte øje… Nå ja, ok jeg overdriver muligvis en smule, men store og saftige er de nu. Mere saftige end de blade de æder løs af :-(

Jeg har nu sorteret og smidt ud med hård hånd. Kun en altankasse står tilbage med stedmødre i. Sjovt nok er der ikke utøj i den. ENDNU! De andre to, er renset for planter der efterhånden var så sølle at se på, at det var en ren blomsterkirkegård. Min økonomi rækker ikke lige til indkøb af nye blomster, så i stedet har jeg leget lidt med det jeg har. Billeder kommer senere, når kameraet igen er ladet op.

Midt i al denne blomsterdød, kan jeg trods alt glæde mig over at mine klematiser vokser som bare pokker. Over stok og sten går det, og den er nu nået helt henover altanen, og er begyndt nedstigningen på den anden side af døren. Den ældste belønner min flid, med masser af smukke mørklilla blomster, den yngste fra i år, gav mig en lille håndfuld af lilla med hvidt. Næste år kan jeg så se frem til en mere blomsterivrig plante. Det er da vidunderligt :-)

( beklager den ringe billedkvalitet, solen var bare ikke til at komme udenom den da jeg skød )

Hedeslag

2010-07-11T00:27:00.001+02:00

Jeg har veget pladsen til fordel for de pelsede venner. Jeg orker ikke varmen derude længere, men tilgengæld er de ellevilde over den ekstra plads og muligheden for at få luftet pelsen. De er virkeligt påvirkede af den varme der lejrer sig i stuen, så på den måde har vi alle glæde af uderummet på skift.

Jeg selv bruger skyggetimerne på at spraye med vandforstøveren. Blomster og planter elsker det, og lusene hader det.

En win win situation ;-))

En af de planter der er vokset helt vildt er min geranie. Den var lidt bleg om næppet for et par uger siden, og fyldt med lange ranglede blade. De blev alle som en klippet af, kun de små fik lov at sidde tilbage, derefter er den blevet gødet og vandet, og nu er den så frodig og grøn at det er en ren fryd. Blomsterne er også begyndt at vise sig til min store begejstring. Allerbedst er dog duften af citron, den er fantastisk syntes jeg

Skønhedsbevarelse

2010-07-09T22:24:00.001+02:00

Feriens anden uge er ved at være forbi, men jeg kan her afsløre at min familie og jeg nyder den i fulde drag. Her på altanen, er især sidste uge brugt på intensive skønheds bevarende behandlinger, af blandt andet mine georginer.

Med det mener jeg, bekæmpelse med alle forhåndenværende midler, af illegal green aliens…

De har nu nået en højde på en meter, og er bundet op efterhånden på den mest kreative måde.

Heldigt for mig, at jeg kun har et lille område at have med at gøre, for jeg kan se problemerne tårne sig op i store haver og anlæg.

Simpelt beskrevet har jeg med en pædantisk nidkærhed, hver dag sprayet gentagende gange med vand på især de nye skud og knopper. Derefter jeg har ventet på spring ( heldigt at jeg kan sidde ned i mens hehe ), og når de små sataner har forsøgt at undvige vandet så HAPSEN GEWESEN, har jeg splattet dem ud som små bumser.

Det rene blodbad faktisk, havde det ikke været fordi de nu altså ikke har blod i sig, men kun saften og kraften af mine blomster.

Efter blot et par dage var bestanden næsten udryddet, og nu står så kun tilbage at opretholde ro og orden i geledderne. Et par stykker eller tre vover pelsen og lander hos mig, men det varer kun få sekunder, så er deres grønne liv forbi. Jeg er en hård banan og ikke til at forhandle med.

På den måde er georginerne faktisk reddet, og allerede nu kan jeg præsentere hele TO knopper i den ene. Jeg er så stolt og glæder mig til at se, hvilken en af dem det er, der kommer først.

Værre står det til i den ene halvdel af mine altankasser. Af mystiske årsager er det kun der, der er ubudne gæster, og for at det ikke skal være løvn er der to forskellige slags! Små bitte sorte og så de større grønne. I Stedmødrene har de kronede dage for de sidder så tæt og er så velvoksne ( altså blomsterne..), at jeg ikke kan komme til med samme grundighed. Det betyder at jeg nu har fået stedmødre i en blondet udgave..

Bitte små cirkelrunde huller over alt i ansigterne og på de grønne blade viser sig hver eneste dag, og konsekvensen er, at jeg i dag har taget hårdere midler i brug. Vandforstøveren har været i aktion, denne gang med en tynd opløsning af sæbe i. After en tid er de så skyllet grundigt af igen, og så må jeg bare vente og se om det hjælper. Ellers har de jo tjent mig godt og smukt de kære små, og jeg kan takke for mange måneders ivrig blomstring.

Altanen er i brug næsten døgnet rundt, dog med indlagt siesta fra ved to-tiden og til ca syv aften, da der simpelthen bliver for varmt, selv under parasollen. Ikke meget andet end dase og strikke og spise og sove bruger vi tiden på, og ved I hvad…??

SÅDAN skal en ferie bare være ik :-))

PS: det ensomme lille røde jordbær er et af fem, af egen avl. De bor også i altankasserne, men i år har foråret været for hårdt, så der er ikke mange at tage af. Jeg nøler også lidt med at smage på det, for faktum er jo at der med garanti er en stor portion benzinos på. Men pynter det gør det da

ik os.. :-))

Varm døgnrapport

2010-07-04T01:33:00.001+02:00

Det har været en ualmindeligt varm dag i dag. Faktisk den varmeste i fire år! Trods den kolde start på året, og de sidste flere års varmere temperaturer, slog dagen i dag altså rekord. Ikke underligt at jeg har været mindre utilpas, sløv og ugidelig.

Altanen har kun været mit opholdssted indtil kl ca to, på det tidspunkt ku jeg bare ikke mere. Parasol og vand var simpelthen ikke nok til at holde mit legeme behageligt afkølet, og jeg ku først trække herud igen, omkring kl halv ni til aften, da solen var ved at trække sig væk bag det sidste hustag. De mellemliggende timer, blev tilbragt med lidt hvileløs vandren mellem soveværelset der er det køligste rum, stue .. der er det varmeste og så køkkenet efter mere drikkelse.

NU, endelig kan jeg overse at tænke / skrive og det gør jeg så.

Under åben hiummel ligger jeg på et leje af bløde tæpper og puder, en kold øl læsker min hals og jeg kan kigge op på stjernerne og den sorte himmel. Her i byen er det jo generelt for lyst til at se stjernernes formationer, men der er da nogle at få øje på :-)

( min klematis har fået snore i loftet at sno sig om.. )

Derfor er dagens ( nattens ) billeder taget fra en ny vinkel. Nede fra og op og så et enkelt inde fra stuen og ud.

Kæresten er også først ved at være helt klar i bolden og han roder lige nu med Josefines computer, der er død som en sild. Vi tager nok lige og venter et par timer før vi lægger os..

Vi har jo ferie ;))

Aften i byen

2010-07-02T22:28:00.001+02:00

Vi har ferie og nyder vores held med sommervejret. Altanen bliver mere og mere frodig dag for dag, og her til aften i mørkningen bruger jeg det sidste lys til at skrive lidt. Computeren er ikke tændt særligt meget i disse dage, trods det at jeg fint kan have den med herud. I stedet nusser jeg om mine planter og hækler videre på mit ripple tæppe.

Her er så smukt at det næsten ikke er til at forstå, at for bare halvanden måned siden, troede jeg aldrig det skulle blive muligt at bruge dette ekstra rum.

Levende lys og lidt godt i glasset…

Vi nyder livet i byen :-)

Endelig som det skal være herude

2010-06-29T10:25:00.001+02:00

Nu er altanen som jeg vil have den :-)

Der kunne godt have været flere blomster på alt det grønne, men hele sæsonen er jo stadigt forsinket så senere regner jeg bestemt med at det vil være mere kulørt herude. Jeg er bænket med alt mit livsnødvendige habengut, hækletøj, bærbar, friskbagte boller ( vi har jo ferie..), kaffe, skygge indtil videre og fred i sindet. Om lidt bliver parasollen hentet op fra kælderen, den kan jeg ikke undvære længere for omkring halv tolv står solen allerede lige på, og både jeg og alle planterne bliver ristet alt for hårdt. Jeg er ikke den store solnyder, bliver let forbrændt, så derfor er jeg solidarisk med resten af altanens brugere.. Begge døre kan være åbne, og det får det hele til at virke større, som en lille del af stuen og det elsker jeg.

Marsvinene bruger den også, men ikke på hverdage for tiden, da der er voldsomt støjende med jævne mellemrum, fra byggeriet omme bagved. Nu skulle man så tro at jeg også selv ville være generet at støjen fra mine omgivelser, men jeg er uhyggeligt god til at lukke den ude. Både lyttebog, men også vanen og mine år i terapi, har lært mig teknikken med at lukke af. Kun børnenes skænderier og alm teenage støj kan jeg ikke klare i længere tid af gangen, men det er en helt anden og for altanen uvedkommende historie :-)

Det er en daglig nydelse nu, at være herude. Jeg nusser om det hele, bruger meget tid på bare at sidde og se det hele gro for øjenene af mig. Især klematissen vokser så ivrigt, at det er lige før at jeg kan se med det blotte øje, dens stængler blive længere og længere. Der er noget terapeutisk ved det med at kigge på det grønne der trivedes og gror. Mine naboer som slet ikke bruger deres altaner, og kun har en enkelt blomst eller to derude, må tro jeg er mindre underlig når jeg sådan sidder stille længe af gangen, og bare kigger rundt. Jeg gør mig også umage for ikke at fotografere i en bestemt retning, for det kunne jo misforståes og få dem til at tro jeg retter linsen mod deres privatliv, og ikke mine egne planters udvikling..

Også på den anden side af lejligheden, inde i soveværelset har vi jo en lille bitte altanlignende tingest. Der er dobbeltdøre og ikke meget andet end en lille gesims med gitterværk for, men alligevel er det lykkedes mig at få grønt til at gro derude. Solen står på fra tidlig morgen til ved middagstid, og det virker fint. Jeg har ærteblomster der snor sig op af gitret, men ikke så højt som sidste år, vedbend som er nyplantet da vinteren slog min gamle ihjel. Det har jeg været ret så trist over, da den var fire år gammel og efterhånden dækkede det hele så fint som jeg havde forestillet mig da jeg satte den. Nu får den nye lov at overtage, og så må vi se hvor gammel den kan blive. Derudover er der en enkelt rankeblomst, som har overlevet forårets forspiring indendørs. Den vokser til gengæld helt vildt og har nu sat knopper til en masse blå blomster. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at se ud om ikke så længe :-)

Lige uden for dørene bor disse to duer. De er møgmugne over at jeg ikke vil lade dem bo i mine altankasser. Jeg syntes måske nok bare at det er lidt træls de maser de få der er til plukfisk hihi

Sommeren er endelig over os, og det skal nydes hvert minut. Vi har ferie og held i uheld er det, at vi ikke kan låne sommerhus i år, for så kan jeg jo hver dag nyde altanen og sikre at det hele ikke dør af tørst :-))

Klematis og georgine på altanen

2010-06-21T19:34:00.001+02:00

Min klematis begynder endelig at se ud som jeg gerne vil have det. Den slynger sig rundt om husmuren og hele vejen op under loftet. Snart kommer den til at ligne en guirlande med blomster på :-)

Se bare her på billedet fra sidste år:

I år har jeg jo så to sorter og jeg glæder mig så meget til at se, hvordan det ser ud når de blomstrer sammen. Jeg troede det var en tidlig blomstring jeg købte mig til, med den nye nabo til den jeg allerede havde, men det var så ikke..!

Det ser også så fint ud efter vi fik sat gitter på væggen, i stedet for de snore jeg har haft spændt ud. Der er udvikling her på den lille balkon :-)

Til sidste et billede af mine georginer der bare er så flotte. Også dem venter jeg på med spænding. Det er nok en lille månedstid til endnu, før de springer ud, men så….

.. håber jeg at få denne skønhed at se. Den har jeg nemlig gemt fra sidste år, og indtil videre ser det ud til at den er samarbejdsvillig.

Sommertiden

2010-06-20T21:02:00.001+02:00

Jeg tror ikke der findes den dansker, som ikke vil give mig ret i, at nok er sommerregn en herlig ting,men der er dog grænser for begejstringen efterhånden ikk..

I dag har jeg jo ligget brak efter gårdsdagens mange timer til fest. Noget af tiden er gået med lytten til regnen, der ikke kun silede stille ned, men derimod hamrede fast og længe på mine ruder. En beroligende og monoton lyd, og også lidt meditativt syntes jeg. Nu er det bare sådan, at der er een ting jeg er mere vild med end sommerregn, og det er de lange lyse aftener og nætter.

Desværre får vi ikke rigtigt lov til at nyde dem til fulde i år. Hverken på altan eller i have. Jeg higer efter at sidde til det mørkner sent på aftenen, higer efter den stilhed og fred der følger disse aftener, kun brudt at fuglene der synger på hustagene.

Det er de aftener og det lys jeg skal overleve vinterens korte dage og meget mørke på…

Om lidt er det ved vejs ende med mere og mere lys, og på onsdag skal vi til at forholde os til at det vender igen. Langsom i begyndelsen, men siden hen med lynets hast. Jeg ved godt at der er tid endnu, men åhh hvor jeg syntes der har været for få muligheder i år..

Det vokser ellers flittigt nok herude på min altan.. Om ikke andet kan man da rose regnen for at det ikke tørrer ud og dør af for megen varme..

Oppe under lofter hænger strandsten og klematissen har slynget sig fast om krogen. Også de bittesmå sten i lygten er næsten gemt af de grønne blade, men det ser så fint ud alligevel syntes jeg. :-) Nu venter vi bare på at der kommer blomster… Jeg holder så meget af de sten jeg finder på stranden og de ligger allevegne derude. I altankasserne mellem blomsterne, på kasserne hvor der står potter, I potterne, i snore og på gulvet. Så føler jeg mig lidt som om jeg er i sommerhus..

(Beklager den dårlige lyskvalitet på nogle af billederne, det gik lidt stærkt den aften billederne blev hapset.)

Rusk og regn og lidt sol

2010-06-17T21:20:00.001+02:00

Som en collage lavet af naturen selv, ligger bladene så fint drysset på bordet derude. Sammen med nippede stedmødre er det næsten ligeså smukt som når de endnu sidder på stilken.

Det er et mirakel at blomsterne stadigt står, for sidste uges voldsomme blæst var hård kost, men med krykker og stokke, fik de støtte til at holde hovederne løftet og de sidste dages sol og stille vejr, har fået det hele til at stråle igen.

Om ikke andet så vokser det jo fint derude.

Den sarte lysegrønne blomst er en gave fra en kvinde der også er blogger. Den minder mig sådan om hende og jeg er glad for at den har overlevet den hårde vinter. En tid troede jeg bestemt at den var død, men fra den ene dag til den anden begyndte den at vokse og nu er den blevet til en fyldig og sprød beboer på min altan.

Kontrasten mellem den grønne og den voldsomt orange valmue er jeg vildt betaget af. Den ene spæd og næsten forsigtig og den anden brusende og kraftigt pågående.

Nok for nu. Det er tid til at nyde varmen indendøre efter en kølig aften i Søndermarken :-)

Problemer på stribe

2010-06-12T13:24:00.001+02:00

Her på altanbloggen er der problemer på stribe.

For det første har jeg svært ved at holde den igang, fordi jeg også har en anden blog, men også af personlige grunde. Det er lidt surt, men jeg holder lige lidt fast endnu.

For det andet er al denne regn og blæst med til at gøre plantelivet til lidt af en udfordring. Regnen gør det godt nok grønt og frodigt, MEN de eneste blomster der holder stand, eller i det hele taget bliver til blomster er stedmødrene. Resten vil ikke rigtigt blive til andet end lange stængler og grønt i grønt.

For det tredje har mine georginer alle fået lus! Er det ikke ungerne der har dem, ja så er det knagme mine blomsterbørn. Jeg er lidt i vildrede om hvordan jeg skal blive dem kvit? Jeg plejer at spraye med sæbevand, men syntes ikke det virker sån rigtigt..

For det fjerde er det minimalt hvad jeg overhovedet kan tilbringe af tid derude, men vær forvisset om at så snart der er vindstille, så ser man mig på min altan iført behørige klæder. Typisk er det ved aftenstide at vinden lægger sig.

Her er ikke meget nyt at fremvise for så som sagt er det småt med nye blomstringer, men jeg har da lidt fra linsen og det kommer her:

For en uge siden var der vist sol derude..

Det var de pelsede ret så begejstrede for, iær fordi de fik lov til at gøre kål på en af mine bellisplanter :-)

Der er mange gode gemmesteder derude..

Tørvejr..

Solskin…

Lige nu står det ned i stænger og blæsten får mine blomsteransigter til at lægge sig vandret langs jorden. Det ser helt vildt ud og jeg tænker på om de mon kan klare den uden at knække. Vi får se..

Hurra for en dejlig sidste majaften herude

2010-05-31T22:24:00.001+02:00

Jeg har virkelig nydt denne aften, for jeg har for en gangs skyld kunnet sidde på min altan og strikke i stille vejr, og med den nedadgående sol i horisonten. Nu må jeg trække indenfor da det mørkner for meget til at jeg kan se hvad jeg laver, men denne sidste majaften skal nok blive husket. Husket fordi den er en af de få vi har haft i år, hvor det har kunnet lade sig gøre i det hele taget, at sidde derude så sent.

Der spares op i hjertet af de gode oplevelser og her er der nogle af dem:

Den nedadgående sol rammer en ellers kedelig mur og et nedløbsrør, nu snart dækket af den klematis jeg frygtede var død for halvanden måned siden.

Solen stråler også på de søde ansigter i altankasserne når kl er halv ni aften.

Inden solen helt forsvinder om bag hushjørnet laver den næsten røgen om til ild. Det ser helt fantastisk ud ik.. ?

Og vupti ser himlen sådan ud to min senere

Selv fulglene på taget kigger efter solen..

NU er der ikke mere lys for denne gang, men jeg håber at det kommer flere aftener som denne

De herrer Karamel og Chokofant sigetr godnat for denne gang og venter på at mor får gjort klar til at de kan få sig en løbetur på altangulvet..

En kold tid

2010-05-28T08:44:00.001+02:00

Jo altså.. jeg har svært ved at holde gang i skriveriet for tiden, så med to blogs svigter jeg min altandagbog må jeg erkende. Ikke desto mindre vil jeg stadig prøve at holde fast i at opdatere herinde og i dag handler det selvfølgelig om problemerne med at få det til at fungere derude, når vejret bare ikke er med os.

Inden pinse var der jo rigtigt fine dage og jeg benyttede muligheden til at få plantet altankasserne til, og få sat de forskellige overlevende plantespirer ud. Jeg er loren ved den kommende sommers temperaturer, og har derfor valgt at droppe de dyre planer om nye planter, der skulle erstatte de døde tallerkensmækkere. I stedet har jeg samlet alle stedmødrene i kasserne for trods alt at have blomster der holder til lidt af hvert derude. Det ser faktisk fint ud, problemet har bare været at den sidste uges voldsomme blæst nærmest har lagt dem ned. Derfor har de alle fået krykker at støtte sig til og det virker ok.

Georginerne er bundet forsvarligt op, efter at også de var i fare for at vælte eller knække. De er porøse og sprøde i stænglen, og har også vist tegn på at det stadig er ret så koldt om natten, men endnu holder de ud i læ for den værste regn og blæst.

Værre går det for pælargonierne. DE trivedes absolut ikke optimalt derude. For der første kommer der ingen blomster på, det er første gang jeg har det problem, og for det andet bliver bladende hurtigt gule eller udtørrede i kanterne. Jeg nipper og fjerner, men lige meget hjælper det.

Min hjemmesåede basilikum var nået et fint punkt, med sprøde og flotte blade, men efter weekenden stod den næsten død tilbage. Helt klart fordi der er for lidt sol og alt for koldt.

Resten ser ud til at ha det godt.

Klematisserne, humlen og min akeleje vokser derudaf, dog er der heller ingen blomster på akelejen mere! Faktisk er alt det grønne bare super grønt og ret så frodigt, de elsker den manglende sol og den megen fugtighed.

Jeg selv sniger mig til at sidde derude når det kan lade sig gøre, som for eksempel i går morges. Der skinnede solen for en kort bemærkning og det var vindstille. Åhh så er der så dejligt at være :)

Faktisk har der været aftener hvor jeg nærmest skulle have haft vanter på for ikke at fryse om fingerene, når jeg har nusset om blomsterne.

Hvad ligner det???

Vand = farver

2010-05-15T13:00:00.001+02:00

Om ikke andet ser det da ud som om jeg har en frodig altan :)

Jeg vender om

2010-05-15T09:20:00.001+02:00

I dag tager jeg konsekvensen af dette triste efterårsvejr. For det første ryger mine tallerkensmækker-sku-ha-været, direkte i skraldespanden. Gider ikke blive ved at glo på de sølle gulnede rester, der burde have været saftige og lysegrønne. De optager plads indendøre, plads jeg har brug for til noget andet og forresten gør de mig hver dag sur i ansigtet fordi de minder mig om tingenes tilstand udendørs. HVIS det bliver varmere og måske endda sommer derude en dag, så får jeg købe mig til lidt blomsterflor.

PUNKTUM!

For det andet bliver de ærteblomster der er ok stadigvæk, sat i deres sommerhuse og ud hvor de skal stå. Overlever de er det jo brilliant, gør de ikke - jamen så er det bare trist for dem. Jeg sender regningen for tabt arbejdsfortjeneste og spildte frø til vejrministeriet…

Dillemaet der er tilbage er kun, hvad jeg skal gøre med mine georginer? De begynder at fylde alt for meget herinde, og på den ene er alle spidserne på bladene begyndt at tørre ud og blive sorte. Hvad handler det mon om?? Måske jeg sætter dem ud også, og så må det briste eller bære.

I år kan så blive det år, hvor jeg må lade mig nøje med en altan der bare er en altan, og så glæde mig over at jeg slipper for bekymringen om, hvordan jeg skal holde liv i det hele, når vi holder sommerferie senere. Jeg har da heldigvis stadig andre blomster at glæde mig over og mine billeder fra sidste år. Hmmm..

Det er lidt tankevækkende at netop i år, hvor jeg valgte at åbne min altanblog, fyldt med ambitioner, baseret på de sidste års forrygende vejr og deraf inspirationen til at gøre lidt mere ud af vores lille uderum, ja så bestemmer naturen sig til at modarbejde alle danske udendørsentusiaster.

Så kan vi lære det kan vi.

Lad være med at tage noget for givet, koncentrér energien om nuet, nyd dagen og klæd dig på efter vejrforholdene.

Og køb dig en lyslampe….;)

Altansuk

2010-05-14T10:38:00.001+02:00

Når man som jeg har altan og ikke en have med drivhus, er det til at blive gråhåret af, når vejret bliver VED med at være gråt og koldt. De planter jeg med stor ilhu satte i gang i sidste måned, må og skal bare ud i det fri, og det hellere i går end i dag. Desværre er det stadig alt for koldt, især om natten og ca halvdelen er ved at dø.

I live stadig er georginerne som bare vokser fint og derudaf, men de trænger alligevel til at komme ud i det naturlige lys og den friske luft. Ærteblomsterne ved jeg ikke hvordan bliver, men de vokser endnu og er meget ranglede. Tallerkensmækkerene er ved at opgive ævred og er helt farveløse efterhånden og selv mine pelargonier er mere blege end ellers.

Jeg er modløs og lidt opgivende omkring de planer jeg har haft for dette års blomsterflor derude, men vi får vel se hvordan det bliver henover sommeren. Stedmødrene trivedes og har det heldigvis fint, men selv de har svært ved at vokse til og åbne deres hoveder.

Med andre ord er alt forsinket i år, og noget helt tabt på det kolde og våde gulv.

Jeg vil ha sol NU vil jeg, og varme til både mennesker og planter. Efter den lange vinter er det urimeligt at vorherre ikke kompenserer os, og sender et forrygende vejr nedover os.

Det er bare ikke godt nok, du der med det hvide skæg…

Blomsterne græder

2010-05-12T21:55:00.001+02:00

Ikke nok med at jeg selv er i udu for tiden indvendigt, det har også regnet helt vildt i dag. Mørkt og trist har det været, men her til aften er luften klar og blomsterhovederne drypper tunge dråber fra hovederne.

Det ser smukt ud og det holder jeg så lidt fast i.

Bare lige nu ihvertfald :)

Føj hvor er det stadigt bare koldt

2010-05-06T09:57:00.001+02:00

For et stykke tid siden læste jeg et sted, hvor har jeg desværre glemt, om en statistik der viser at efter en vinter som den vi har haft i år, følger et koldt forår og en ikke særligt solrig sommer.

Jeg rystede på hovedet dengang, ihukommende alle prognoser der siger at vi får det generelt varmere og varmere på disse breddegrader, men nu er jeg alvorligt bange for at artiklens forfatter får ret.

Ved gud det har været noget mere køligt i år, end de foregående, hvor vi på dette tidspunkt allerede kunne gå strømpeløse, sidde på blomstrende og frodige altaner og med lettere brune ansigter. Som det ser ud nu, kommer mine spirede tallerkensmækkere til at lide kulde/lys døden allerede inden de er sat ud. Optimistisk har jeg i år jo prøvet at forspire dem, men det var en klar fejl ser jeg nu, hvor de bliver mere og mere gule og en efter en lægger sig til at sygne hen i deres ellers udemærkede jord og bolig indendørs.

Ærteblomsterne holder skansen endnu.

Heldigvis kan man da købe sig til en blomstrende altan, men jeg er ked af at de smukke sorter jeg har investeret i, går til spilde og der er udsolgt så jeg kan ikke købe nye frø desværre. Man kan simpelthen se at blomster og planter vokser langsommere og selvfølgelig er det da ok, så kommer de bare senere på sæsonen, men jeg vil alligevel tillade mig at sørge lidt over mine døde skønheder.

Billeder kan jeg ikke producere i dag, for jeg sidder ved en lånt computer.

Årets allerførste buket

2010-04-27T13:40:00.001+02:00

I går ku jeg lave den allerførste buket at blomster fra egen altan.

Det er en mindre begivenhed syntes jeg, og i år især fordi alt er så meget senere fremme end sidste år. Trods det kølige forår er der alligevel farver og former at finde, og her er der faktisk hele fire forskellige slags i buketten.

Jeg glæder mig over den lille bombe af farver, og ser frem til endnu mere senere på sæsonen. En ting ærgrer mig dog, og det er at jeg i år ikke har nået at få stedmødre i de gul/orange kulører. En klar fejlvurdering og ikke en jeg gentager næste forår. Jeg syntes jo det ser både chekket og stilfuldt ud, de steder der er blomster arrangeret i farveharmonier, så jeg har i år kun indkøbt hvide og så flere nuancer af lyserød og lilla.

Den duer bare ikke hos mig ved jeg nu. Der mangler lissom noget..

Se bare her hvordan det så ud i kasserne ved soveværelsesdøren sidste år:

I betragtning af at det faktisk er en IKKEaltan, så var der alligevel strålende sol, også i gråvejr.

De to billeder er taget engang i maj måned og man kan se hvor grønt og saftigt det hele var, og DET ved vi at det bliver igen heldigvis.

Solen og dagen

2010-04-25T21:07:00.000+02:00

Uhmm sikke en dag det har været i dag. Planerne for hvad jeg skulle have nået både på altanen og indedørs var mange, men et uventet besøg tog mere tid end jeg lige havde taget højde for, så jeg har hverken nået det ene eller det andet.

Og så dog..

For jeg har ikke været helt doven, trods det at jeg har måttet holde en pause med bloggeriet. Mine spirer er blevet rykket i større bo, og jeg har fået lidt mere viden om gødning og næring. En af gæsterne er nemlig uddannet gartner, og hun kunne lige give mig lidt input til spirernes status.

De har det godt, faktisk lidt for godt desværre. Der er nemlig for varmt herinde, og derfor er de mere ranglede i år end sidste år, der er lidt for meget næring i jorden i forhold til lys, og godt jeg lige fik det på plads, for jeg var nærmest allerede kørt i stilling bevæbnet med gødning i vandkanden til nogle af de kommende blomster, og piller til altankasserne.

Pheww, godt hun standsede mig. Mine tallerkensmækkere der helst skulle ende som en fantastisk farverig guirlande her fra 2. sal og nedad gider nemlig ikke al den gødning. Det får dem ikke til at knokle med blomsterknopper, i stedet vokser de bare.

Det er lidt interessant for en amatør som jeg selv at kigge på billederne fra sidste år samme tid.

Først kan jeg se at det var langt varmere sidste år i april, der var en masse planter ude, som slet ikke kan klare temperaturene endnu i år, tallerkenerne blev sået direkte i kasserne og de ser helt anderledes grønne og kraftige ud, end dem jeg har i år indendørs og forspiret. I år er de lange og ranglede som sagt. Sidste år var der også mere grønt og frodigt end i år, og stedmødrene var vokset mere til.

Sådan er der forskel fra år til år, og jeg har allerede nu en ide om hvad jeg skal prøve næste år når der skal frø i jorden.

Min gæst var dog sikker på at de nok skal blive til noget trods det at de er noget langbenede :))

Man kan tydeligt se forskellen ikk.?

Og her tilsidst et aftenbillede med udsigten som den kan præstentere sig en vindstille og lun forårsaften:

Læg mærke til det store billede i midten. Skyerne har dannet et øje.Rasmus fangede det så fint syntes jeg, og jeg elsker at se skyerne tegne på himlen.

Langsomt men fremad går det

2010-04-22T14:13:00.001+02:00

Jeg er meget træt for tiden og får ikke gjort så meget som jeg gerne ville, men heldigvis er vejret jo heller ikke just til altansysler, så jeg når det nok.

På søndag er der lovet sol og godt vejr, så jeg satser på at få alle mine blomsterspirer delt og plantet om i større potter. De er groet hurtigt i år syntes jeg, og godt er det at jeg har været så rundhåndet med frøene, for mange af dem er ikke blevet til noget.

Der kan godt undre mig, og netop derfor må jeg passe på dem jeg nu har.

Ærteblomsterne er nippet 1. gang og jeg har også studset geroginerne, som allerede er temmeligt store. Jeg vil helst have så mange blomster som muligt, og det opnår jeg bedst ved at studse efter samme princip som ærterne. Der er allerede anlæg til nye og flere skud :)

Når man har det som jeg ( læs mere om det hos defemibyen), så kan jeg næsten ikke koncentrere mig, og må hele tiden skrive lister og slå op efter data, så jeg gør det på den rigtige måde og ikke glemmer at gøde og hvad der nu ellers kræves. Jeg gider ikke at jeg får en kedelig altan til sommer fordi jeg er lidt overbelastet nu nemlig så..

Før de blev nippet i sidste uge så de sådan ud

Glimt af solen

2010-04-19T17:22:00.001+02:00

Solen varmer mine planter og de trivedes så fint. På det nederste billede til venstre kan man se min lille skovbund, men jeg er kommet i tvivl om hvad de hvide klokker til højre er for nogen?? Er det en anden art af anemoner oder was? Deres blade ligner kløver, men de får da ikke blomster der ser sådan ud gør de??

Indtil det igen bliver lunere og vindstille, kan jeg ikke komme til at gøre mine altankasser klar. De skal have lidt frisk jord blandet i, og så skal der ryddes gevaldigt op i hvad jeg har stoppet i dem de sidste to år. Der ligger små løgplanter, et kæmpe rodnet fra to minitræer, der gør jorden umuligt at arbejde med, og så en masse jordbærplanter. Alt er i et uorganiseret tumult, men det skal der laves om på NU og i år. Og så skal jeg lige finde ud af hvordan det nu er man gøder hvilke af de blomster der skal stå. Det nytter jo ikke at sætte nogen der SKAL gødes sammen med nogen der ikke bryder sig om det vel… :)

En uge er gået..

2010-04-18T12:31:00.001+02:00

…og jeg har været optaget at andre ting end altanen. Næsten :)

Når jeg har tænkt tanker, har jeg nemlig også gravet og regeret lidt derude. Der er nu helt styr på mine klematis og de to største kummer. Billeder følger senere.

Spirerne vokser og gror fint, specielt georginerne har fart på, men også ærteblomsterne følger godt med. Så godt at de er tæt på at skulle nippes. Der sker virkelig noget må man sige.

Jeg håber at jeg fra nu af igen kan opdatere lidt hver dag, og i hvertfald bruger jeg allerede nu altanen hver dag. De dage, som i går hvor det blæste og var koldt, dog kun i det små med lidt nussen om de små skud rundt omkring i potterne.

Planteliste

2010-04-11T12:17:00.001+02:00

Sådan en blog her kan jo bruges til mange ting, og på mange måder. En af de ting jeg selv kan benytte mig af, er at lave indlæg der skal virke som en påmindelse til mig selv, om hvad, hvordan, hvornår, hvorfor, og hvilke.

I dette indlæg er der derfor en opremsning af de frø og knolde jeg har lagt i jorden i år. Det vil blive fulgt op at flere lister -

Jeg eeelsker lister og rad og række og orden og overblik og gamle kartoteksæsker og systemer :)

- lister der kan minde mig om

Hot og Not

Sorter og navne

gødningsregler for de enkelte planter

indhold af løg i altankasserne

osv osv osv

Her kommer så den første liste:

Frø:

Ærteblomster

Royal Lavender

Royal White

Royal Navy Blue, alle tre er købt på planteskolen

Cupid Pink

Anniversary

Kings High Scent, alle tre er købt hos Isabellas

Tallerkensmækker

Jewel of Africa, købt hos Isabellas

Milkmaid

Juwelmix

Whirlybird Cherry, alle tre er købt på planteskolen

Desuden har jeg sat frø til

Kornblomster, de hedder White snowman

Valmuer, de hedder White cloud.

Knoldene er:

Georginer i følgene sorter:

American moon

Stars Favorite, begge fra Isabellas

Park Princess

Le Baron, begge købt i Fakta.

Desuden er der en enkelt jeg ikke aner hvad bliver til, da den er gemt fra sidste år, i en forkert indpakning uden navn. Det bliver årets overraskelse :)

Sidst men ikke mindst en art jeg egentlig ikke er så hidsig med fordi den er blå, og selvom jeg elsker blå i alle toner og nuancer, så har jeg et anstrengt forhold til de fleste blå blomster, fordi de simpelthen i mine øjne ser så hamrende kunstige ud. Som om de er sprayet blå simpelthen. MEN altså denne kom til mig ved en fejllevering og nu får den en chance alligevel.

Den hedder :

Morning Glory heavenly blue. Uff farven på brevet er nærmest turkis og det ser helt vildt ud. Derfor bliver den plantet ud ved den lille altan i soveværelset, ved siden af min vedbend så kan de stå der sammen og slynge sig op ad gelænderet. HA

Den er forresten købt hos Isabellas.

Jeg tror det var det for nu. En masse som min far kommenterede, og han har da ret den gamle. Jeg har svært ved at begrænse mig, og nogle bliver måske slet ikke til noget, så det kommer vist til at gå op fint. Allerede nu er der fine spirer fra valmuer og kornblomster, de er sat i de store potter med rødderne til georginerne. Jeg regner med at de kan udnytte pladsen der er omkring roden og senere stænglen. Den bliver jo høj og bar så deeeee....

En sort dag

2010-04-10T20:12:00.001+02:00

En sort dag har det været i dag. Mit sind har taget et dyk, men alligevel har jeg da siddet en tid på altanen, med min kaffekop og ladet solens lys skinne i mine øjne. Man siger det hjælper..

Det er lidt bedre nu, men dagen i dag er lige til at rive ud af kalenderen. Sådan har jeg dage og jeg klarer dem fordi jeg ved, at de ikke længere får mig helt ned med nakken, men trækker sig tilbage igen,helt uden at jeg forstår hvorfor og hvordan.

På sådanne dage er altanen og foråret min hjælper. Den hjælper jeg mangler hele vejen igennem den lange kolde mørke vinter. Et held at jeg der kan strikke mig ud af det.

I morgen er der endnu en dag :)

Det skrider fremad på altanen

2010-04-09T14:54:00.001+02:00

Tirsdag og onsdag blev der virkelig rodet og regeret på Altanen. Gulvet blev fejet og vasket for at jeg kunne komme videre med at få de tungeste kummer på plads. Der er indkøbt to koksgrå tingester, som ikke fylder så meget, men alligevel kan rumme en del mere jord end den lille krukke klematisen stod i før. De står nu solidt plantet HA! i, hjørnet hvor der for der første er mest plads uden at vi selv mister lidt siddeplads, og for det andet er både skygge, sol og læ i løbet af dagen. I de to kummer skal nu bo to forskellige klematiser, side om side i den ene kumme. Måske også lidt bunddække, det har jeg ikke helt bestemt mig for endnu, det kan også være jeg lægger smukke sten oven på jorden, og i den anden skal der vokse en humle blandt andet. Jeg er vild med dens små klokkeagtige blomster der kommer om efteråret og de er smukke i dekorationer, så jeg er indstillet på at der skal beskæres hvert år, for den vokser hurtigt. Dette hjørne bliver så både grønt og frodigt, og kan ses helt nede fra gaden af. :)

Det andet jeg fik ordnet er min lille stigehylde jeg købte for år tilbage hos Isabellas. I dag er den ikke rigtigt så velegnet pga den skrå måde den står på. Det fylder for meget på gulvet, men jeg vil IKKE af med den, så i stedet har jeg bundet den fast i næsten sammenslået position, og derefter er hylderne klappet ud igen, understøttet med kæmpe søm ( en typisk Henriette løsning ), og derefter er de yderligere holdt på plads af tykt sejlgarn. Nu fungerer de tre hylder perfekt som plads til det løse og et par potter med blomster.

John lille røde vandkande der er totalt rustet igennem, er nu omdøbt til vedbendhus, så får den lige lidt ekstra levetid, og det ser fint ud, når først rankerne vokser og begynder at hænge.Der er plantet stedmødre i potter og de får lov at vokse indtil de ikke gider mere, for de bliver bare flottere og flottere, og kan forsyne mig med små buketter om ikke så længe.

Indtil nu ser der sådan ud, og så vil der efterhånden blive mere og mere farverigt, som jeg finder på og fylder op.

Min klematis har de sidste to år fået lov at vokse i en cylinderpotte, der passede til Lyngby-altanen. Nu syntes jeg det var tid at give den mere plads, så den kan udfolde sig endnu mere.

Det viste sig at være på tide..

Den var nemlig vokset fast i potten og jeg måtte have gang i hammeren for at få den fri. Indeni var der MINUS jord tilbage, og det kan undre mig at den blev så flot som den gjorde sidste år, men måske er det så derfor den har været lidt langsom indtil nu i dette forår..?Nu er den ihvertfald næsten plantet færdig i nyt bo, jeg løb tør for jord, så derfor mangler lige de sidste centimeters jord endnu.

De to klematis er jeg nu har side om side hedder Mont. Rubens og clematis Viticella. De bliver flotte sammen er jeg sikker på, især med den frodige humle bagved.

Dagens skønhed

2010-04-08T15:54:00.001+02:00

Jeg har ondt i min skrive/strikke/grave og vinkearm i dag.

Her kommer derfor ikke de skriv fra mig, jeg har haft i planbogen. I stedet er her to billeder af onsdags og torsdags smukkeste oplevelse her på altanen.

Sol i går, diset i dag, men begge dage uden vind og med lune temperaturer, så min frokost er indtaget udendørs og med blot et sjal om skuldrene.

Det er hverdagsluksus og lykke i højeste potens og lige om lidt kommer min elskede hjem.

Klargøring 2

2010-04-06T20:45:00.002+02:00

Her til aften blev vejret pludselig helt stille og mildere end tidligere på dagen.

Straks greb jeg til vand og skrubbe, så gulvet kunne få sig en fortjent omgang med sæbe. Det var sort som graven, men nu står det så fint som det kan blive, når man som vi bor med gamle altaner. Der er tale om på sigt, at de skal renoveres eller helt skiftes ud, og indtil vi ved præcist hvad det indebærer og hvornår, gider jeg ikke male eller noget større af den dur.

Der er nu klar til at jeg kan finde ud af, hvordan de ting jeg vil have derude skal placeres, men de to nye kummer vi fandt i påsken kan kun stå et sted, så de er klar og halvfyldte med jord. Jeg har slet ikke købt nær nok, så jeg fortsætter bare senere på ugen med mere jord, så min gamle klematis og den nye jeg har købt kan få et godt sted at vokse de næste par år.

Som man kan se på billedet, står klematis nr 1 i den potte der var plads til i Lyngby, men nu kan den heldigvis få sig lidt bedre plads og dermed også en søster at flette sig sammen med.

Jeg har en ide om at de to kommer til at klæde hinanden henover sommeren. Og jeg skal nok komme med navne og klasser senere.

På det nederste billede kan man se en lille klump skovbund, jeg har fået forærende fra mine forældres have. Vinteren har været hård ved den, men det ser nu alligevel ud til at den kommer sig. Indtil videre er den lille blå klokkeblomst ihvertfald sprunget ud, så mon ikke kløverne og det andet der er gemt i jorden også finder lyset? Jeg håber..

I aftes fik jeg også sået en masse ærteblomster. Der kommer også mere om de forskellige sorter senere, for jeg venter spændt på postens komme. Han medbringer et par ekstra poser fra Isabellas flotte sortiment af engelske og vigtigst af alt duftende blonder. Jeg er vild med dem, og i år skal de have en anden plads end sidste år. Jeg prøver at være mere målrettet omkring, hvordan de forskellige planter skal placeres så jeg får mest ud af dem, og de mest ud af den plads der er til rådighed. Sidste år voksede de op af gelænderet foran soveværelsesdørene, men det gav ikke så meget som jeg havde håbet.

Også mine georginer er sat i potterne, fordi de var ved at vokse ud af deres poser og sammen med dem er sat et forsøg.

Mere om det, og sorter og navne følger. Nu er det tid til aftenens kaffetår og mit strikketøj :)

Her klargøres

2010-04-05T13:22:00.001+02:00

I en bylejlighed må man indrette sig, hvis man vil lege havedame. I den forrige lejlighed i Lyngby havde jeg et helt værelse som kun var til at rode og regere i, og nu igen er jeg forkælet med et rum hvor jeg kan gøre som jeg vil, uden hensyn til andres behov, så når jeg laver noget kan det få lov at stå til jeg er færdig. En ren luksus

Dengang som nu, blev jeg om foråret helt forstyrret i hovedet, og måtte bare i gang med at arrangere og planlægge sommerens gang på altanen, selvom det kun var i det små. Som det ses kan man have virkelig meget, og alt hvad der kræves på meget lidt plads, og selv om det ser uorganiseret ud, så var alt på sin plads og lige til at gå til.

Også nu har jeg klartgjort pladsen, men denne gang er det kun til brug for den nærmeste tid, og når alt er sat i jord og altanen er vasket rykker jeg det væk igen, for her skal jeg jo trods alt også kunne sidde og sy, ordne regnskaber osv ved mit skrivebord.

Lige nu er der dog blomster på menuen:

Mine georginerødder er begyndt at skyde ud af deres vinteropholdssted, så de skal ihvertfald i jorden nu, og så kan de stå herinde til det er varmere i vejret. Frø og stedmødre skal også have deres tur, men jeg tager det lidt efter lidt, det haster ikke mere end at jeg også kan få skrevet lidt her. Med altanbloggens fødsel er opstået en hel masse tanker om, hvordan jeg vil gribe tingene an, noget jeg som før beskrevet aldrig rigtigt har gjort mig i. Så jeg vil gribe til lidt inspirerende litteratur og min notesblok, så jeg kan få noteret det ned jeg gerne vil huske til senere.

Det skal i den kommende tid handle om planlægning, farver, forbilleder og mm, barberet ned til miniformat og altanstørrelse. Jeg hygger mig og syntes det er rigtigt morsomt det her ;))

Potter og bakker, jord og baljer i skøn forening med min lille garnvinde :) Jojo der er plads til det hele her hihi

Blomstertanker

2010-04-05T02:01:00.001+02:00

I de år jeg har haft altan, er det altid begyndt i det små om foråret, med lidt hårdføre blomster, for sidenhen at udvikle sig til et mindre sammenskudsgilde af planter og urter, der er kommet til som månederne er gået. Altid har der været blomster i rigelige mængder, men aldrig har jeg overvejet grundigt hvordan det egentlig skulle være INDEN seæsonen gik igang.

Jeg har boet med store altaner, bitte små og en lang periode på mit elskede Frederiksberg, helt uden. De år var virkelig svære at komme igennem, når man som jeg elsker jord under mine kunstige negle :) Dengang kompenserede jeg for det, med en stue der i den grad bar præg af fruens abstinenser. Heldigvis var jeg den lykkelige “ejer” af tre stuer, hvoraf den ene var en enorm hjørnestue, med sol fra tidlig formiddag til sen aften, og derfor også alt det lys jeg kunne ønske mig. I den stue var jeg helt fra gadeniveau berømt for mine kæmpe Dronning Ingrid, der bare voksede og voksede i de flotte herskabelige vinduespartier. Også tomater og andre urter voksede frodigt i de vinduer forresten. Jeg kunne ligesom ikke acceptere at jeg ikke havde muligheden for at lege med jord og spirer, så jeg kastede mig bare ud i alle mulige eksperimenter, og mange af dem lykkedes til overflod i de år jeg boede der.

Inden jeg flyttede her til hvor jeg bor nu, havde jeg en lille mini altan, der som den eneste ud af de andre 25 magen til, var frodig og farverig hele sommeren igennem, INGEN af de andre beboere gad bruge tid på den lille plet, men da min også var en del af det rum der var både stue og soveværelse for mig, ku jeg slet ikke lade være med at lege med pladsen. Al min tid brugte jeg der, og som pensionist er tid som bekendt noget der er masser af.. Jeg måtte bare prøve at se hvad jeg kunne få ud af den plads der nu engang var. Så sad jeg der på min lille skammel, og alle der kom forbi begyndte efterhånden at kigge op og vinke, mange kom med kommentarer om hvordan det udviklede sig, og endnu flere begyndte at fortælle om den lille blomstrende balkon på 1. så inden jeg nåede at flytte ud igen, oplevede jeg at helt fremmede mennesker lagde vejen forbi på deres gåtur om søndagen, for at se hvad det var der blev talt om. Nu skal det lige siges at jeg er født og opvokset i kvarteret og hele min familie er udemærket kendt og rigt repræsenteret der, så jeg kendte mange af dem, der lagde vejen om ad Poppelhegnet. Alligevel syntes jeg det siger noget om, hvad blomster og frodighed gør ved humøret. Det glædede ikke kun mig, men faktisk den halve omegn, og det er da ikke en ringe gevinst syntes jeg.

Det første år jeg boede der, var det sådan lidt på skrømt at jeg gik i gang, men det udviklede sig hurtigt og inden sommeren var omme var der helt utroligt smukt derude.

Se bare her:

Det første år satte jeg en voksdug hele vejen rundt om altangitteret, men allerede året efter var det væk igen, for jeg syntes det var meget hyggeligere ,at jeg kunne sidde der på min lille skammel, med kaffekoppen og en god bog, og samtidigt følge med i livets gang på plænen nedenfor. Der var en legeplads og en boulebane som ældreforeningen brugte hver tirsdag. Liv og leben, også selvom jeg indvendigt ku være rigtigt dårlig og ikke selv kunne komme udenfor og være social. Følelsen af isolation var mindre, fordi min altandør stod åben stort set døgnet rundt fra april-maj til omkring oktober. Der var masser af læ og lejligheden var aldrig kold.

Fulgeliv sørgede jeg også for at skaffe mig.

Masser af bolde og små brødkrummer, fik de små fuglearter til at flokkes på altanens gulv hvergang jeg ikke selv sad der, og en enkelt solsort var så forvænt at han hver morgen prikkede til glasset i døren hvis skålen var tom.

Jooo der er rige muligheder for et blomstrende liv i byen…

Der lægges planer

2010-04-04T15:13:00.001+02:00

Jeg bøvler med denne lånte computer og det kan I læse mere om hos defem, her vil jeg bare lige fortælle at jeg bestemt ikke har fortrudt min handling da jeg oprettede denne lille blog fra en af Vanløses altaner. Der er allerede en masse planer og ideer inde i mit hoved, omkring alt muligt der kunne være godt at have her på siden, men for nu må det forblive planer og notater på en blok, for med det arbejdsredskab jeg sidder med her, er det simpelthen for tidskrævende, især når familien holder påskeferie :)

Jeg nøjes derfor med at ønske fortsat dejlig påske, trods det i dag regnfulde vejr og så kommer her et lille bitte billede af gårdsdagens indkøb. En lille flig der kan afsløre lidt om hvad der venter mig og jer, når der kommer normale tilstande igen.

Begyndervanskeligheder

2010-04-03T21:20:00.000+02:00

Hvor er det bare kikset, at jeg nu liige når jeg har reklameret for min nye blog, må være foruden mit vante arbejdsredskab.

Det eneste jeg kan sige er, at jeg vil gøre mit bedste for at få det til at fungere, men bare sådan en simpel ting som at opdatere blogbot er nu umuligt, for kan jeg huske mit eget brugernavn???

NEJ!

Det betyder at jeg ikke kan komme ind og aktivere når der er nye indlæg, og derved ryger lidt af reklamen fløjten. Nej hvor er det bare bøvlet.

Jeg fumler enormt med denne lånemaskine, som ellers er udemærket, for tatstaturet er minibitte og derfor rammer jeg ustandselig forkert på bogstaverne. Musen er en lille rød knap i midten af bogstaverammen, og den er virkelig svær at have med at gøre, en mus i ledning er kun en nødløsning, fordi jeg for det meste skriver fra min lænestol og der kan man sgutte sidde og fumle med musehjul og den slags.

Alt i alt tager det hele længere tid, og jeg der lige har vænnet mig til at bruge Live Writer, er nu tilbage i bloggers egen skriveboks.

NÅ, men jeg lover at jeg vil gøre hvad jeg kan for at lære, at klare mig bedst muligt med IBM i de minimum tre uger jeg er stillet i udsigt, før min egen maskine er tilbage igen.

I morgen vil jeg fortælle lidt om dagens indkøb til altanerne, både den lille og den lidt større. Det har været en dejlig dag og kun fik jeg ikke lige alt det med hjem i dag,der stod på ønskelisten, så måske jeg tager på planteskolen igen i morgen. Vi får se

Indtil da har jeg ikke engang et sølle foto, men jeg lover at det kommer der også på i morgen.

Ama'r jeg sværger :))

Computerbøvl

2010-04-03T11:14:00.001+02:00

Jeg er nødt til at aflevere min bærbare i dag. Det betyder at jeg ikke lige ved hvornår altanen igen er åben, men jeg vender stærkt tilbage når det syge "barn" er fikset.

Rigtig god weekend
Kh Henriete

Goddag fra altanen

2010-04-02T17:37:00.001+02:00

Dette blev så dagen hvor jeg kastede mig ud i endnu en udfordring til mig selv.

Jeg åbner denne altanblog, og håber at det med tiden vil blive en interessant blog at følge med i. Ihvertfald for os med altan og tendenser i retning af havedrømme og blomsterkriller.

Jeg vil forsøge at skrive om stort og småt fra altanen her i Vanløse. Om hvordan jeg får den til at blive mest muligt blomstrende, mest og bedst udnyttet på de få kvm her er at disponere over. Fortælle om eksperimenter der lykkedes og om dem der absolut har været kiksere.

Alt i alt håber jeg at kunne inspirere andre altaner i landet til at blomster og lade sig benytte til andet en tørrestativer og sodavandsflasker.

Da dette er den første spire på bloggen fra altanen er der endnu ikke friske fotos, men jeg åbner ballet med et af smukkeste minder fra sidste års varme sommer derude:

Velkommen her på altanen