September solen hedder noget med apricot hos mig

 

 

 

 

ENDELIG!

 

 

Lettere flosset i kanten, og med sine søskende langt bagud er den sprunget ud. Desværre har jeg slet ikke en vase til sådan en tung og lang enlig stilk ,  ( eller jo det har jeg, men det er flaskerne som pynter på altanen hele sommeren,og som nu kræver en større rengøring.. hvilket jeg ikke gider )  så den må bo som her i et lille, men matchende hyacinth glas. Mig gør det ikke noget, jeg er bare glad for at vi nåede det, georgine og jeg, inden frosten kommer. Nu kan jeg med ro i sindet ( på den front  hihi ) lade det grønne visne og grave knoldene op for vinteren.

 

 

Hvad jeg vil se på næste år udenfor har jeg ikke helt besluttet mig for endnu,men eet er sikkert. Jeg vil ihvertfald gerne kunne se denne her skyde endnu en gang.

Den sidste buket er nok den smukkeste

 

 

 

 

 

 

 

I går blev de sidste rester af blomster klippet fra altanen.  Nogle af dem har været meget gavmilde, andre har faktisk først nu givet mig et par enkelte stilke. Jeg har ventet længe på dem, og helt tvivlet på om de mon nåede at blomstre overhovedet. Det gælder den lilla og den lille røde blomst til højre i buketten.

 

 

Tilbage er nu kun at få gravet to pelagonier op fra altankasserne. De skal overvintres indendøre, og jeg læser lidt på hvordan jeg gør det bedst. Har gennem årene prøvet flere metoder med større og mindre held, så jeg tænker over det. Imens jeg gør det kan jeg sidde her i min stue, og beundre buketten på billederne. Jeg føler mig så heldig, fordi jeg som altanejer kan samle så smukt et farveflor. Det KAN altså lade sig gøre uden 2000 kvm jord og hvad har vi.  Forresten er jeg meget spændt på, hvordan mine georginer ser ud i næste uge. Der er lovet frost og een af dem er først nu ved at springe ud. Jeg vil så gerne se farven og formen på den, for det har jeg jo glemt siden dengang i april hvor de blev lagt i kummen. Der er også mange mange knopper på de to, jeg allerede har høstet af længe, men om de når at leve inden kulden må tiden vise.

 

Om jeg vil eller ej, så er sæsonen næsten slut for mit vedkommende. Jeg sidder mere inde end ude nu, og her til morgen var det altså virkelig koldt, så der tog jeg kaffen inde i sofaen. Det er egentlig ok, for jeg er træt af at vande og pusle om det grønne, og så er glæden jo så meget desto større, når næste marts viser sig. Det lyder ikke så slemt, men nu jeg tæller efter så er der sgu et helt halvt år til!  Syntes ellers at dette års altantid er gået mega hurtigt. Nå, jeg fabler deruaf.. Sorry :)

 

Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen hver dag. Der er så smukt derude også nu, hvor jeg er næsten færdig med at pakke ned for vinteren. Alle dimserne, pyntefjollerierne, hynder og tæpper ligger i en plastikkasse med låg fra Ikea, og egentlig mangler jeg bare at flytte pelagonierne fra altankasserne, og når det bliver nødvendigt, at grave georgineknoldene op. De er blevet KÆMPE, og er på vej med anden runde af blomstringen. 

 

 

 

 

Denne lille fyr mente længe, at han havde eneret til mine morgenfruer. Tog en masse flotte billeder af ham i morgensolen i sidste uge, men de blev faktisk så skarpe at jeg ikke kunne klare at se på dem, så jeg smed hele bunken i skraldespanden igen. På nær dette her altså. Uhh man kunne se de små modhager på benene og fimrehår på kroppen, det giver mig ærligt talt myrekryb, men jeg er da nået så langt i min fobi, at jeg kan sitte helt stille og fotografere djævlen. DET ku jeg ikke før i tiden. Jeg gyser endnu ved tanken om hvor kæmpe sådan en kan blive, så med et bestemt håndelag og en meeeget lang pind blev han forvist til underboen. Med andre ord.. jeg kappede nettet og kylede ham ad h.. til :-)

 

 

Fire lilla og en enkelt hvid blomst ku det blive til i år. Den hvide er endnu kun i knop, og de lilla sidder så godt gemt under loftet, at jeg nær aldrig havde opdaget dem. Men de er der. Og måske der kommer flere næste år. Det håber jeg ihvertfald.

 

 

Vandfadet med forsteninger, er ved at være godt grønt nu.

 

Frøstande med næste års blomsterflor, ligger og venter på at jeg pakker dem ned så de kan bruges næste forår.

 

 

 

 

Inde fra stuen kan jeg næsten bruge georginerne som gardin

 

 

 

Og … fister er ved at have spist sig igennem de sidste rester af kaningodis. Morgenfruer og jordbærblade. Han forstår ikke helt at sæsonen er på vej over i koldere vejr, så han hopper rundt og kigger efter sin skammel og sin madskål. Den lille fis kan sidde og stirre ud af døren meeeget længe, før han opgiver og lunter væk igen. Der HAR nemlig været timer, hvor jeg har måttet lukke døren fordi det trak lige lovligt meget. Ikke for min egen skyld, for jeg har jo mit strik at varme mig med, men for hans. Han ligger jo de mest underlige steder og der kan være koldt på gulvet nu.

I slutningen af august blomstrer den endeligt.. den hvide klokkeranke

 

 

 

 

 

Jeg har ventet i måneder. Været så spændt på om den gad. Blomstre altså. Vokse vil den jo gerne, og fakstisk så ivrigt, at den nu har flettet sig sammen med den noget mere sløje klematis i den anden ende. Omkring 7 meter er den, og det utrolige er at hele herligheden komme af kun fire små stængler i en altankasse.

 

De er ikke helt nemme at spotte for andre end mig, for de sarte grønhvide blomster går i eet med løvet, som vokser tæt og hænger helt oppe under loftet. Synd at den ikke kan overleve og dermed blive endnu mere dominerende næste år hihi.  At den er så frodig har overrasket mig, og det samme har den manglende blomstring af samtlige mine tre klematisser. Den ene er seks år efterhånden og har de fem af dem blomstret villigt. De andre er nye fra i år, så der forventede jeg ikke det helt store. Den gamle er klippet ned som den skal i foråret, men nej… den har ikke været på toppen. Det har den altså ikke.

 

Siden dette billede blev taget før ferien er den vokset yderligere helt hen til snoren med sten.

Sammen med lyserøde blomster og tallerkensmækker står den. Men ok..  farverne er ikke helt koordineret. Det må være en ommer til næste år  Dette er den ene endevæg og i den anden ende se det sådan ud:

Noget mere ydmygt.

 

Det er ved at være sidst på sæsonen på altanen, men der er mange timer tilgode endnu herude. Der er fjernet døde og skimlede planter, og jeg er ved at forberede mig på at skulle pakke sommerpynten ned. Et par plastkasser fra Ikea får plads herude, og i dem kan alle pyntedimserne og hynderne så stå fint og tørt indtil foråret igen kigger frem.

 

Efter jeg fjernede de døde stedmødre og tallerkensmækkerne som var blevet lidt kedelige og lusede, ser kasserne lidt mere rodede ud. Det skyldes at jeg har fyldt dem med, hvad der nu var i potterne rundt omkring. Siden er blandt andet basilikum og flittiglise vokset rigtigt godt til.

Der er ikke billeder som er helt up to date desværre. Har ikke lige haft energien. Jeg håber dog at få skrevet et par ord mere senere om altanen, når efteråret flytter ind herude. See you :-)

Lilla dag

 

 

 

 

En lille samling af lilla.

 

Jeg går stille rundt og soignerer på altanen. Har taget min daglige tur rundt på jagt efter utøj og andet møg, som spiser mine blomster. Jeg har nogenlunde styr på dem i år, men der ryger da nogle hapser fra dag til dag, og ikke om jeg kan se hvor synderen gemmer sig.

 

To styks billeagtige sataner har jeg dog taget på fersk gerning, og de røg fluks ud over altankanten, sendt i en stor bue af min pegefinder, som skød dem afsted med en vildskab der sjældent er set.  Anderledes problematisk er det med min elskede klematis. Den bliver der nemlig også spist lystigt af, men den er jo ikke sådan lige at komme ind bag ved, så jeg må bare satse på at der stadigt er blade på når vi når august. ØV

 

Små spændstige grønne lus er her også, men dem har jeg under kontrol. Sån da..  Der har været nogle hårde angreb bla i mine stedmødre, så de blev konsekvent flået op, for ikke at de skulle smitte naboerne.

 

Naturen er vidunderlig, men hvor er mariehønerne henne???

 

 

Mer’ lilla.. 

Årets første georginer er sprunget ud på min altan

 

 

 

 

Behøver jeg at sige, at jeg er både forbløffet pga tidspunktet, og også lettere forelsket ??

 

Der er to sorter indtil videre, som nu har fået en af mine små vaser pyntet med farver. Flere skulle gerne komme til, men indtil videre er der på dem ingen knopper i sigte.

 

Jeg husker ikke hvad den lilla hedder, men den orange hedder Apricot Jewell og prøv lige at se hvor fint den har en lilla stribe på et af bladende, som passer til den anden.. 

 

Jeg har det mildest talt møgdårligt lige for tiden, så jeg orker ikke mange ord, men her på altanbloggen kan jeg nu godt overskue at dele lidt. Den lille bitte vase, står nu ved min seng på natbordet, så jeg kan nyde frugten af forårets arbejde, selvom jeg bare ligger her og ligger.  Også den røde gerbera er jeg vild med, og planten skyder lystigt hele tiden.

Til sidst et billede af de anemoner jeg lagde i jorden sådan lidt i blinde og uden at vide om de ku. Det ku de, og nu er der flere farver på vej derude i min lille have.

 

 

Forresten kom min underbo på visit i søndags. Hun MÅTTE se, hvad det var der egentligt foregik heroppe, og hun var ved at gå helt i bro hihi. Faktisk fik det hendes ellers altid kørende snakketøj til at gå i stå, og jeg ku så hygge mig over, at det nu er en kendsgerning at det kan lade sig gøre …  for en stund :) 

 

Hun er nu sød, og hendes benovelse over HVOR frodigt man kan ha det på 2. var dejligt ærlig.

 

 

Hvide blomster og varm the

 

 

 

 

Jeg er ret vild med de her:

 

 

Et tilfældigt køb fra Rema1000. Jeg anede dengang ikke at der ville vise sig så smukke blomster, og nu tænker jeg at der må mere til næste sæson. De vil se super ud i altankasserne, ind i mellem alt det andet jeg heller ikke kan “undvære” hihi

 

 

 

Trods den irriterende og ret så kølige blæst har kanin og jeg alligevel været udenfor. Han har snuet, og jeg har hæklet, men nu er det alligevel blevet for koldt, så vi er trukket ind igen. Tid til spinat tærtens fremstilling, og en varm  kop the tror jeg.

Akeleje i blomst og georgine med knopper

 

 

 

 

Ja det er altså hvad jeg kan fortælle om i denne uge. Jeg må indrømme, at jeg gloede noget da jeg fik øje på de umiskendelige knopper, som jeg slet ikke havde regnet med at se før meget senere på året.

 

Akelejen er så smuk syntes jeg, og måske jeg skulle planlægge at anskaffe en mere næste år. Lige nu er der ikke mere plads desværre hihi.

 

De to georginer er jeg virkelig spændt på hvad bliver for nogle, for jeg kan ikke længere huske hvad der står hvor.

 

Interessant syntes jeg også det er, at de forrige år har givet mig høje planter, men i år og her på denne altan er det mere korte og buskede eksemplarer, der har vist sig. Ikke at det gør noget, for så skal jeg jo ikke slås med at de er svære at styre i blæsevejr :) Alle georginerne har fået mere plads at gro på, og i stedet for de potter jeg har haft tidligere, er et nu kummer de bor i. Gad vide om det har noget med sagen at gøre??

 

Al den blæst vi har haft på det sidste er jeg godt træt af forresten, for den kommer fra en anden front en normalt, og står direkte ind på altanen. Jeg kan jo som regel sidde derude i al slags vejr, men ikke lige nu, hvor også regnen rammer gulvet. ØV altså..

 

 

 

Men ellers ser her fint og og alt gror til, præcist som jeg kan lide det.

Frodige og kulørte stedmødre der giver til mange buketter hver dag, og tallerkensmækkere som villigt begynder at sno sig i kasserne. Det er så herligt.