September solen hedder noget med apricot hos mig

 

 

 

 

ENDELIG!

 

 

Lettere flosset i kanten, og med sine søskende langt bagud er den sprunget ud. Desværre har jeg slet ikke en vase til sådan en tung og lang enlig stilk ,  ( eller jo det har jeg, men det er flaskerne som pynter på altanen hele sommeren,og som nu kræver en større rengøring.. hvilket jeg ikke gider )  så den må bo som her i et lille, men matchende hyacinth glas. Mig gør det ikke noget, jeg er bare glad for at vi nåede det, georgine og jeg, inden frosten kommer. Nu kan jeg med ro i sindet ( på den front  hihi ) lade det grønne visne og grave knoldene op for vinteren.

 

 

Hvad jeg vil se på næste år udenfor har jeg ikke helt besluttet mig for endnu,men eet er sikkert. Jeg vil ihvertfald gerne kunne se denne her skyde endnu en gang.

Den sidste buket er nok den smukkeste

 

 

 

 

 

 

 

I går blev de sidste rester af blomster klippet fra altanen.  Nogle af dem har været meget gavmilde, andre har faktisk først nu givet mig et par enkelte stilke. Jeg har ventet længe på dem, og helt tvivlet på om de mon nåede at blomstre overhovedet. Det gælder den lilla og den lille røde blomst til højre i buketten.

 

 

Tilbage er nu kun at få gravet to pelagonier op fra altankasserne. De skal overvintres indendøre, og jeg læser lidt på hvordan jeg gør det bedst. Har gennem årene prøvet flere metoder med større og mindre held, så jeg tænker over det. Imens jeg gør det kan jeg sidde her i min stue, og beundre buketten på billederne. Jeg føler mig så heldig, fordi jeg som altanejer kan samle så smukt et farveflor. Det KAN altså lade sig gøre uden 2000 kvm jord og hvad har vi.  Forresten er jeg meget spændt på, hvordan mine georginer ser ud i næste uge. Der er lovet frost og een af dem er først nu ved at springe ud. Jeg vil så gerne se farven og formen på den, for det har jeg jo glemt siden dengang i april hvor de blev lagt i kummen. Der er også mange mange knopper på de to, jeg allerede har høstet af længe, men om de når at leve inden kulden må tiden vise.

 

Om jeg vil eller ej, så er sæsonen næsten slut for mit vedkommende. Jeg sidder mere inde end ude nu, og her til morgen var det altså virkelig koldt, så der tog jeg kaffen inde i sofaen. Det er egentlig ok, for jeg er træt af at vande og pusle om det grønne, og så er glæden jo så meget desto større, når næste marts viser sig. Det lyder ikke så slemt, men nu jeg tæller efter så er der sgu et helt halvt år til!  Syntes ellers at dette års altantid er gået mega hurtigt. Nå, jeg fabler deruaf.. Sorry :)

 

Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen hver dag. Der er så smukt derude også nu, hvor jeg er næsten færdig med at pakke ned for vinteren. Alle dimserne, pyntefjollerierne, hynder og tæpper ligger i en plastikkasse med låg fra Ikea, og egentlig mangler jeg bare at flytte pelagonierne fra altankasserne, og når det bliver nødvendigt, at grave georgineknoldene op. De er blevet KÆMPE, og er på vej med anden runde af blomstringen. 

 

 

 

 

Denne lille fyr mente længe, at han havde eneret til mine morgenfruer. Tog en masse flotte billeder af ham i morgensolen i sidste uge, men de blev faktisk så skarpe at jeg ikke kunne klare at se på dem, så jeg smed hele bunken i skraldespanden igen. På nær dette her altså. Uhh man kunne se de små modhager på benene og fimrehår på kroppen, det giver mig ærligt talt myrekryb, men jeg er da nået så langt i min fobi, at jeg kan sitte helt stille og fotografere djævlen. DET ku jeg ikke før i tiden. Jeg gyser endnu ved tanken om hvor kæmpe sådan en kan blive, så med et bestemt håndelag og en meeeget lang pind blev han forvist til underboen. Med andre ord.. jeg kappede nettet og kylede ham ad h.. til :-)

 

 

Fire lilla og en enkelt hvid blomst ku det blive til i år. Den hvide er endnu kun i knop, og de lilla sidder så godt gemt under loftet, at jeg nær aldrig havde opdaget dem. Men de er der. Og måske der kommer flere næste år. Det håber jeg ihvertfald.

 

 

Vandfadet med forsteninger, er ved at være godt grønt nu.

 

Frøstande med næste års blomsterflor, ligger og venter på at jeg pakker dem ned så de kan bruges næste forår.

 

 

 

 

Inde fra stuen kan jeg næsten bruge georginerne som gardin

 

 

 

Og … fister er ved at have spist sig igennem de sidste rester af kaningodis. Morgenfruer og jordbærblade. Han forstår ikke helt at sæsonen er på vej over i koldere vejr, så han hopper rundt og kigger efter sin skammel og sin madskål. Den lille fis kan sidde og stirre ud af døren meeeget længe, før han opgiver og lunter væk igen. Der HAR nemlig været timer, hvor jeg har måttet lukke døren fordi det trak lige lovligt meget. Ikke for min egen skyld, for jeg har jo mit strik at varme mig med, men for hans. Han ligger jo de mest underlige steder og der kan være koldt på gulvet nu.