Jeg har ikke så mange ord i mig for tiden, men billeder er der nok af..
Her kommer et udvalg fra den seneste måned:


Jeg har brugt æblegrene til at binde ærteblomsterne op om, og da jeg satte dem var de UDEN knopper!! Nu står de som om, jeg har et træ med rødder på gulvet, og jeg forstår ikke hvordan det kan gå til? De er jo bare sat i jorden som de er..


Lilla blomster i min skuffe. ( De var så fine da jeg satte dem, men nu er alle blomsterne visnet og der er kun grønt tilbage. Mon de kommer igen?? )

Jeg er blevet kaninmor og nye udfordinger er klar til mig. Jeg har ambitiøst sået alskens salat og morgenfruer, medsamt importeret græs fra en venindes have, MEN første gang jeg glemte at løfte kassen op fra gulvet så det kunne vokse i fred… tjaaa. Så endte vi sådan her. Et styks kanin kigger på resterne af de grønne.

I dag har solen tørret mit tøj. Under hylderne har jeg hængt en gardinstang op på ribberne der holder gelænderet. Det er så praktisk for der kan jeg så udnytte væggen til ophæng af stole, lygter, klemmekurv og alt muligt andet.


Her kan man se hvordan det så ud inden jeg fik fyld helt op.

Gardinstangen er ikke helt så lang som altanen, så jeg har brugt lidt snor til den sidste meter. Der hænger hynder og klemmer til dugen. ( Jeg har ikke brug for en dug, MEN de pynter alligevel så fint og hører helt klar til hos mig.)

Min blomstrende stol er godt på vej. Tallerkensmækkerne vokser fint til, og selvom man ikke kan se den, står der også en Løjtnantshjerte på den anden side. Jeg er nu ikke sikker på at den kommer til at blomstre i år.. Den vokser, men sætter ingen knopper. Endnu..

Mit lille kastanietræ er også sprunget ud. Det var bare en lille pind jeg fik sidste efterår fra Roskildevennen, men den pind har vist sig at være levedygtig nok. I potten er endnu en omgang tallerkensmækkere. Jeg indrømmer gerne at jeg er glad for de frodige og kulørte slyngplanter, så hvor der har været en bar plet jord har jeg smidt et par frø.

Og her ser man hvordan jeg har udnyttet højden, for ikke at bruge for meget af gulvet. Det er smalt nok i forvejen, og når man som jeg ikke kan få det grønt nok, ja så må det OP i stedet for.
Jeg slutter af med ham her. Taget på fersk gerning ;-)
