Altansuk

 

 

 

Når man som jeg har altan og ikke en have med drivhus, er det til at blive gråhåret af, når vejret bliver VED med at være gråt og koldt. De planter jeg med stor ilhu satte i gang i sidste måned, må og skal bare ud i det fri, og det hellere i går end i dag. Desværre er det stadig alt for koldt, især om natten og ca halvdelen er ved at dø.

I live stadig er georginerne som bare vokser fint og derudaf, men de trænger alligevel til at komme ud i det naturlige lys og den friske luft. Ærteblomsterne ved jeg ikke hvordan bliver, men de vokser endnu og er meget ranglede. Tallerkensmækkerene er ved at opgive ævred og er helt farveløse efterhånden og selv mine pelargonier er mere blege end ellers. 

 

Jeg er modløs og lidt opgivende omkring de planer jeg har haft for dette års blomsterflor derude, men vi får vel se hvordan det bliver henover sommeren. Stedmødrene trivedes og har det heldigvis fint, men selv de har svært ved at vokse til og åbne deres hoveder.

Med andre ord er alt forsinket i år, og noget helt tabt på det kolde og våde gulv.

Jeg vil ha sol NU vil jeg, og varme til både mennesker og planter. Efter den lange vinter er det urimeligt at vorherre ikke kompenserer os, og sender et forrygende vejr nedover os.

 

Det er bare ikke godt nok,   du der med det hvide skæg…