I slutningen af august blomstrer den endeligt.. den hvide klokkeranke

 

 

 

 

 

Jeg har ventet i måneder. Været så spændt på om den gad. Blomstre altså. Vokse vil den jo gerne, og fakstisk så ivrigt, at den nu har flettet sig sammen med den noget mere sløje klematis i den anden ende. Omkring 7 meter er den, og det utrolige er at hele herligheden komme af kun fire små stængler i en altankasse.

 

De er ikke helt nemme at spotte for andre end mig, for de sarte grønhvide blomster går i eet med løvet, som vokser tæt og hænger helt oppe under loftet. Synd at den ikke kan overleve og dermed blive endnu mere dominerende næste år hihi.  At den er så frodig har overrasket mig, og det samme har den manglende blomstring af samtlige mine tre klematisser. Den ene er seks år efterhånden og har de fem af dem blomstret villigt. De andre er nye fra i år, så der forventede jeg ikke det helt store. Den gamle er klippet ned som den skal i foråret, men nej… den har ikke været på toppen. Det har den altså ikke.

 

Siden dette billede blev taget før ferien er den vokset yderligere helt hen til snoren med sten.

Sammen med lyserøde blomster og tallerkensmækker står den. Men ok..  farverne er ikke helt koordineret. Det må være en ommer til næste år  Dette er den ene endevæg og i den anden ende se det sådan ud:

Noget mere ydmygt.

 

Det er ved at være sidst på sæsonen på altanen, men der er mange timer tilgode endnu herude. Der er fjernet døde og skimlede planter, og jeg er ved at forberede mig på at skulle pakke sommerpynten ned. Et par plastkasser fra Ikea får plads herude, og i dem kan alle pyntedimserne og hynderne så stå fint og tørt indtil foråret igen kigger frem.

 

Efter jeg fjernede de døde stedmødre og tallerkensmækkerne som var blevet lidt kedelige og lusede, ser kasserne lidt mere rodede ud. Det skyldes at jeg har fyldt dem med, hvad der nu var i potterne rundt omkring. Siden er blandt andet basilikum og flittiglise vokset rigtigt godt til.

Der er ikke billeder som er helt up to date desværre. Har ikke lige haft energien. Jeg håber dog at få skrevet et par ord mere senere om altanen, når efteråret flytter ind herude. See you :-)