mandag den 31. maj 2010

Hurra for en dejlig sidste majaften herude

 

Jeg har virkelig nydt denne aften, for jeg har for en gangs skyld kunnet sidde på min altan og strikke i stille vejr, og med den nedadgående sol i horisonten. Nu må jeg trække indenfor da det mørkner for meget til at jeg kan se hvad jeg laver, men denne sidste majaften skal nok blive husket. Husket fordi den er en af de få vi har haft i år, hvor det har kunnet lade sig gøre i det hele taget, at sidde derude så sent.

 

Der spares op i hjertet af de gode oplevelser og her er der nogle af dem:

 

SNC19630_resizeDen nedadgående sol rammer en ellers kedelig mur og et nedløbsrør, nu snart dækket af den klematis jeg frygtede var død for halvanden måned siden.

 

SNC19633_resizeSolen stråler også på de søde ansigter i altankasserne når kl er halv ni aften.

 

SNC19658_resizeInden solen helt forsvinder om bag hushjørnet laver den næsten røgen om til ild. Det ser helt fantastisk ud ik.. ?

 

SNC19660_resizeOg vupti ser himlen sådan ud to min senere

 

SNC19661_resizeSelv fulglene på taget kigger efter solen..

 

SNC19670_resizeNU er der ikke mere lys for denne gang, men jeg håber at det kommer flere aftener som denne

 

 

SNC19653_resize       De herrer Karamel og Chokofant sigetr godnat for denne gang og venter på at mor får gjort klar til at de kan få sig en løbetur på altangulvet..

fredag den 28. maj 2010

En kold tid

 

 

SNC19485_resize

 

Jo altså.. jeg har svært ved at holde gang i skriveriet for tiden, så med to blogs svigter jeg min altandagbog må jeg erkende. Ikke desto mindre vil jeg stadig prøve at holde fast i at opdatere herinde og i dag handler det selvfølgelig om problemerne med at få det til at fungere derude, når vejret bare ikke er med os.

 

Inden pinse var der jo rigtigt fine dage og jeg benyttede muligheden til at få plantet altankasserne til, og få sat de forskellige overlevende plantespirer ud. Jeg er loren ved den kommende sommers temperaturer, og har derfor valgt at droppe de dyre planer om nye planter, der skulle erstatte de døde tallerkensmækkere. I stedet har jeg samlet alle stedmødrene i kasserne for trods alt at have blomster der holder til lidt af hvert derude. Det ser faktisk fint ud, problemet har bare været at den sidste uges voldsomme blæst nærmest har lagt dem ned. Derfor har de alle fået krykker at støtte sig til og det virker ok.

 SNC19490_resize

 

 

 

SNC19540_resize

Georginerne er bundet forsvarligt op, efter at også de var i fare for at vælte eller knække. De er porøse og sprøde i stænglen, og har også vist tegn på at det stadig er ret så koldt om natten, men endnu holder de ud i læ for den værste regn og blæst.

 

Værre går det for pælargonierne. DE trivedes absolut ikke optimalt derude. For der første kommer der ingen blomster på, det er første gang jeg har det problem, og for det andet bliver bladende hurtigt gule eller udtørrede i kanterne. Jeg nipper og fjerner, men lige meget hjælper det.

 

 

 

SNC19506_resize

Min hjemmesåede basilikum var nået et fint punkt, med sprøde og flotte blade, men efter weekenden stod den næsten død tilbage. Helt klart fordi der er for lidt sol og alt for koldt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten ser ud til at ha det godt.

 

 

SNC19545_resize

 

Klematisserne, humlen og min akeleje vokser derudaf, dog er der heller ingen blomster på akelejen mere! Faktisk er alt det grønne bare super grønt og ret så frodigt, de elsker den manglende sol og den megen fugtighed.

 

 

SNC19516_resize

Jeg selv sniger mig til at sidde derude når det kan lade sig gøre, som for eksempel i går morges. Der skinnede solen for en kort bemærkning og det var vindstille.  Åhh så er der så dejligt at være :)

Faktisk har der været aftener hvor jeg nærmest skulle have haft vanter på for ikke at fryse om fingerene, når jeg har nusset om blomsterne.

 

 

Hvad ligner det???

lørdag den 15. maj 2010

Vand = farver

 

 

SNC19254_resize

 

 

Om ikke andet ser det da ud som om jeg har en frodig altan :)

Jeg vender om

 

 

 

SNC19091_resize

 

 

I dag tager jeg konsekvensen af dette triste efterårsvejr. For det første ryger mine tallerkensmækker-sku-ha-været, direkte i skraldespanden. Gider ikke blive ved at glo på de sølle gulnede rester, der burde have været saftige og lysegrønne. De optager plads indendøre, plads jeg har brug for til noget andet og forresten gør de mig hver dag sur i ansigtet fordi de minder mig om tingenes tilstand udendørs.  HVIS det bliver varmere og måske endda sommer derude en dag, så får jeg købe mig til lidt blomsterflor.

PUNKTUM!

For det andet bliver de ærteblomster der er ok stadigvæk, sat i deres sommerhuse og ud hvor de skal stå. Overlever  de er det jo brilliant, gør de ikke -  jamen så er det bare trist for dem.  Jeg sender regningen for tabt arbejdsfortjeneste og spildte frø til vejrministeriet…

Dillemaet der er tilbage er kun, hvad jeg skal gøre med mine georginer?  De begynder at fylde alt for meget herinde, og på den ene er alle spidserne på bladene begyndt at tørre ud og blive sorte. Hvad handler det mon om??  Måske jeg sætter dem ud også, og så må det briste eller bære.

SNC19112_resize

I år kan så blive det år, hvor jeg må lade mig nøje med en altan der bare er en altan, og så glæde mig over at jeg slipper for bekymringen om, hvordan jeg skal holde liv i det hele, når vi holder sommerferie senere. Jeg har da heldigvis stadig andre blomster at glæde mig over og mine billeder fra sidste år.  Hmmm..

Det er lidt tankevækkende at netop i år, hvor jeg valgte at åbne min altanblog, fyldt med ambitioner, baseret på de sidste års forrygende vejr og deraf inspirationen til at gøre lidt mere ud af vores lille uderum, ja så bestemmer naturen sig til at modarbejde alle danske udendørsentusiaster. 

Så kan vi lære det kan vi.

 

Lad være med at tage noget for givet, koncentrér energien om nuet, nyd dagen og klæd dig på efter vejrforholdene.

Og    køb dig en lyslampe….;)

 

 

SNC19092_resize

fredag den 14. maj 2010

Altansuk

 

 

SNC19006_resize

 

Når man som jeg har altan og ikke en have med drivhus, er det til at blive gråhåret af, når vejret bliver VED med at være gråt og koldt. De planter jeg med stor ilhu satte i gang i sidste måned, må og skal bare ud i det fri, og det hellere i går end i dag. Desværre er det stadig alt for koldt, især om natten og ca halvdelen er ved at dø.

I live stadig er georginerne som bare vokser fint og derudaf, men de trænger alligevel til at komme ud i det naturlige lys og den friske luft. Ærteblomsterne ved jeg ikke hvordan bliver, men de vokser endnu og er meget ranglede. Tallerkensmækkerene er ved at opgive ævred og er helt farveløse efterhånden og selv mine pelargonier er mere blege end ellers. 

 

Jeg er modløs og lidt opgivende omkring de planer jeg har haft for dette års blomsterflor derude, men vi får vel se hvordan det bliver henover sommeren. Stedmødrene trivedes og har det heldigvis fint, men selv de har svært ved at vokse til og åbne deres hoveder.

Med andre ord er alt forsinket i år, og noget helt tabt på det kolde og våde gulv.

Jeg vil ha sol NU vil jeg, og varme til både mennesker og planter. Efter den lange vinter er det urimeligt at vorherre ikke kompenserer os, og sender et forrygende vejr nedover os.

 

Det er bare ikke godt nok,   du der med det hvide skæg…

onsdag den 12. maj 2010

Blomsterne græder

 

 

SNC19098_resize

 

SNC19088_resize 

 

 

SNC19080_resize

 

 

SNC19078_resize

 

 

Ikke nok  med at jeg selv er i udu for tiden indvendigt, det har også regnet helt vildt i dag. Mørkt og trist har det været, men her til aften er luften klar og blomsterhovederne drypper tunge dråber fra hovederne.

Det ser smukt ud og det holder jeg så lidt fast i.

Bare lige nu ihvertfald :)

torsdag den 6. maj 2010

Føj hvor er det stadigt bare koldt

 

For et stykke tid siden læste jeg et sted, hvor har jeg desværre glemt, om en statistik der viser at efter en vinter som den vi har haft i år, følger et koldt forår og en ikke særligt solrig sommer.

Jeg rystede på hovedet dengang, ihukommende alle prognoser der siger at vi får det generelt varmere og varmere på disse breddegrader, men nu er jeg alvorligt bange for at artiklens forfatter får ret.

Ved gud det har været noget mere køligt i år, end de foregående, hvor vi på dette tidspunkt allerede kunne gå strømpeløse, sidde på blomstrende og frodige altaner og med lettere brune ansigter.  Som det ser ud nu, kommer mine spirede tallerkensmækkere til at lide kulde/lys døden allerede inden de er sat ud. Optimistisk har jeg i år jo prøvet at forspire dem, men det var en klar fejl ser jeg nu, hvor de bliver mere og mere gule og en efter en lægger sig til at sygne hen i deres ellers udemærkede jord og bolig indendørs.

Ærteblomsterne holder skansen endnu.

Heldigvis kan man da købe sig til en blomstrende altan, men jeg er ked af at de smukke sorter jeg har investeret i, går til spilde og der er udsolgt så jeg kan ikke købe nye frø desværre.  Man kan simpelthen se at blomster og planter vokser langsommere og selvfølgelig er det da ok, så kommer de bare senere på sæsonen, men jeg vil alligevel tillade mig at sørge lidt over mine døde skønheder.

 

Billeder kan jeg ikke producere i dag, for jeg sidder ved en lånt computer.