Hvide blomster og varm the

 

 

 

 

Jeg er ret vild med de her:

 

 

Et tilfældigt køb fra Rema1000. Jeg anede dengang ikke at der ville vise sig så smukke blomster, og nu tænker jeg at der må mere til næste sæson. De vil se super ud i altankasserne, ind i mellem alt det andet jeg heller ikke kan “undvære” hihi

 

 

 

Trods den irriterende og ret så kølige blæst har kanin og jeg alligevel været udenfor. Han har snuet, og jeg har hæklet, men nu er det alligevel blevet for koldt, så vi er trukket ind igen. Tid til spinat tærtens fremstilling, og en varm  kop the tror jeg.

Akeleje i blomst og georgine med knopper

 

 

 

 

Ja det er altså hvad jeg kan fortælle om i denne uge. Jeg må indrømme, at jeg gloede noget da jeg fik øje på de umiskendelige knopper, som jeg slet ikke havde regnet med at se før meget senere på året.

 

Akelejen er så smuk syntes jeg, og måske jeg skulle planlægge at anskaffe en mere næste år. Lige nu er der ikke mere plads desværre hihi.

 

De to georginer er jeg virkelig spændt på hvad bliver for nogle, for jeg kan ikke længere huske hvad der står hvor.

 

Interessant syntes jeg også det er, at de forrige år har givet mig høje planter, men i år og her på denne altan er det mere korte og buskede eksemplarer, der har vist sig. Ikke at det gør noget, for så skal jeg jo ikke slås med at de er svære at styre i blæsevejr :) Alle georginerne har fået mere plads at gro på, og i stedet for de potter jeg har haft tidligere, er et nu kummer de bor i. Gad vide om det har noget med sagen at gøre??

 

Al den blæst vi har haft på det sidste er jeg godt træt af forresten, for den kommer fra en anden front en normalt, og står direkte ind på altanen. Jeg kan jo som regel sidde derude i al slags vejr, men ikke lige nu, hvor også regnen rammer gulvet. ØV altså..

 

 

 

Men ellers ser her fint og og alt gror til, præcist som jeg kan lide det.

Frodige og kulørte stedmødre der giver til mange buketter hver dag, og tallerkensmækkere som villigt begynder at sno sig i kasserne. Det er så herligt.

Storm og blæst a la oktober

 

 

 

 

 

Altså, denne her blæst vi er blevet begavet med i dag, er IKKE en populær gæst på altanen.

Faktisk er den noget af en minikatastrofe, for min store duftgeranie lå væltet omkuld da jeg stod op i dag, alle jordbærrankerne er blæst ind over altankasserne, min basilikum som er ret velvoksen ligner en, der har fået frost, mynthen er næsten fladmast, bladene rasler af humlen og værst af alt..  min klematis er i færd med at miste sine smukke blomster, der indtil nu har prydet væggen i flere uger.  Hele gulvet flyder med alskens jord og andet grimt, så alt i alt er der slet ikke pænt derude nu.

UFFF    .. jeg gider ikke efteråret selvom det er er smuk årstid, for jeg syntes bestemt at det er liiige lovligt tidligt.

Det er sgu da

KUN AUGUST!!!!

Sommertiden

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tror ikke der findes den dansker, som ikke vil give mig ret i, at nok er sommerregn en herlig ting,men der er dog grænser for begejstringen efterhånden ikk..

I dag har jeg jo ligget brak efter gårdsdagens mange timer til fest. Noget af tiden er gået med lytten til regnen, der ikke kun silede stille ned, men derimod hamrede fast og længe på mine ruder. En beroligende og monoton lyd, og også lidt meditativt syntes jeg.  Nu er det bare sådan, at der er een ting jeg er mere vild med end sommerregn, og det er de lange lyse aftener og nætter.

Desværre får vi ikke rigtigt lov til at nyde dem til fulde i år. Hverken på altan eller i have. Jeg higer efter at sidde til det mørkner sent på aftenen, higer efter den stilhed og fred der følger disse aftener, kun brudt at fuglene der synger på hustagene.

Det er de aftener og det lys jeg skal overleve vinterens korte dage og meget mørke på…

Om lidt er det ved vejs ende med mere og mere lys, og på onsdag skal vi til at forholde os til at det vender igen. Langsom i begyndelsen, men siden hen med lynets hast. Jeg ved godt at der er tid endnu, men åhh hvor jeg syntes der har været for få muligheder i år.. 

 

 

 

 

 Det vokser ellers flittigt nok herude på min altan..  Om ikke andet kan man da rose regnen for at det ikke tørrer ud og dør af for megen varme..

Oppe under lofter hænger strandsten og klematissen har slynget sig fast om krogen.   Også de bittesmå sten i lygten er næsten gemt af de grønne blade, men det ser så fint ud alligevel syntes jeg. :-)  Nu venter vi bare på at der kommer blomster…    Jeg holder så meget af de sten jeg finder på stranden og de ligger allevegne derude. I altankasserne mellem blomsterne, på kasserne hvor der står potter, I potterne, i snore og på gulvet. Så føler jeg mig lidt som om jeg er i sommerhus..

 

 

(Beklager den dårlige lyskvalitet på nogle af billederne, det gik lidt stærkt den aften billederne blev hapset.) 

Rusk og regn og lidt sol

 

 

 

Som en collage lavet af naturen selv, ligger bladene så fint drysset på bordet derude. Sammen med nippede stedmødre er det næsten ligeså smukt som når de endnu sidder på stilken.

Det er et mirakel at blomsterne stadigt står, for sidste uges voldsomme blæst var hård kost, men med krykker og stokke, fik de støtte til at holde hovederne løftet og de sidste dages sol og stille vejr, har fået det hele til at stråle igen.

Om ikke andet så vokser det jo fint derude.

 

 

 

Den sarte lysegrønne blomst er en gave fra en kvinde der også er blogger. Den minder mig sådan om hende og jeg er glad for at den har overlevet den hårde vinter. En tid troede jeg bestemt at den var død, men fra den ene dag til den anden begyndte den at vokse og nu er den blevet til en fyldig og sprød beboer på min altan.

 

Kontrasten mellem den grønne og den voldsomt orange valmue er jeg vildt betaget af. Den ene spæd og næsten forsigtig og den anden brusende og kraftigt pågående.

 

 

 

 

Nok for nu. Det er tid til at nyde varmen indendøre efter en kølig aften i Søndermarken :-)

Problemer på stribe

 

Her på altanbloggen er der problemer på stribe.

 

For det første har jeg svært ved at holde den igang, fordi jeg også har en anden blog, men også af personlige grunde. Det er lidt surt, men jeg holder lige lidt fast endnu.

For det andet er al denne regn og blæst med til at gøre plantelivet til lidt af en udfordring. Regnen gør det godt nok grønt og frodigt, MEN de eneste blomster der holder stand, eller i det hele taget bliver til blomster er stedmødrene. Resten vil ikke rigtigt blive til andet end lange stængler og grønt i grønt.

For det tredje har mine georginer alle fået lus!   Er det ikke ungerne der har dem, ja så er det knagme mine blomsterbørn.  Jeg er lidt i vildrede om hvordan jeg skal blive dem kvit?  Jeg plejer at spraye med sæbevand, men syntes ikke det virker sån rigtigt..

 

For det fjerde er det minimalt hvad jeg overhovedet kan tilbringe af tid derude, men vær forvisset om at så snart der er vindstille, så ser man mig på min altan iført behørige klæder. Typisk er det ved aftenstide at vinden lægger sig.

 

Her er ikke meget nyt at fremvise for så som sagt er det småt med nye blomstringer, men jeg har da lidt fra linsen og det kommer her:

 

For en uge siden var der vist sol derude..

 

Det var de pelsede ret så begejstrede for, iær fordi de fik lov til at gøre kål på en af mine bellisplanter :-)

 

 

  Der er mange gode gemmesteder derude..

 

Tørvejr..

 

 

Solskin…

 

 

Lige nu står det ned i stænger og blæsten får mine blomsteransigter til at lægge sig vandret langs jorden. Det ser helt vildt ud og jeg tænker på om de mon kan klare den uden at knække.  Vi får se..

Hurra for en dejlig sidste majaften herude

 

Jeg har virkelig nydt denne aften, for jeg har for en gangs skyld kunnet sidde på min altan og strikke i stille vejr, og med den nedadgående sol i horisonten. Nu må jeg trække indenfor da det mørkner for meget til at jeg kan se hvad jeg laver, men denne sidste majaften skal nok blive husket. Husket fordi den er en af de få vi har haft i år, hvor det har kunnet lade sig gøre i det hele taget, at sidde derude så sent.

 

Der spares op i hjertet af de gode oplevelser og her er der nogle af dem:

 

Den nedadgående sol rammer en ellers kedelig mur og et nedløbsrør, nu snart dækket af den klematis jeg frygtede var død for halvanden måned siden.

 

Solen stråler også på de søde ansigter i altankasserne når kl er halv ni aften.

 

Inden solen helt forsvinder om bag hushjørnet laver den næsten røgen om til ild. Det ser helt fantastisk ud ik.. ?

 

Og vupti ser himlen sådan ud to min senere

 

Selv fulglene på taget kigger efter solen..

 

NU er der ikke mere lys for denne gang, men jeg håber at det kommer flere aftener som denne

 

 

       De herrer Karamel og Chokofant sigetr godnat for denne gang og venter på at mor får gjort klar til at de kan få sig en løbetur på altangulvet..

En kold tid

 

 

 

Jo altså.. jeg har svært ved at holde gang i skriveriet for tiden, så med to blogs svigter jeg min altandagbog må jeg erkende. Ikke desto mindre vil jeg stadig prøve at holde fast i at opdatere herinde og i dag handler det selvfølgelig om problemerne med at få det til at fungere derude, når vejret bare ikke er med os.

 

Inden pinse var der jo rigtigt fine dage og jeg benyttede muligheden til at få plantet altankasserne til, og få sat de forskellige overlevende plantespirer ud. Jeg er loren ved den kommende sommers temperaturer, og har derfor valgt at droppe de dyre planer om nye planter, der skulle erstatte de døde tallerkensmækkere. I stedet har jeg samlet alle stedmødrene i kasserne for trods alt at have blomster der holder til lidt af hvert derude. Det ser faktisk fint ud, problemet har bare været at den sidste uges voldsomme blæst nærmest har lagt dem ned. Derfor har de alle fået krykker at støtte sig til og det virker ok.

 

 

 

 

Georginerne er bundet forsvarligt op, efter at også de var i fare for at vælte eller knække. De er porøse og sprøde i stænglen, og har også vist tegn på at det stadig er ret så koldt om natten, men endnu holder de ud i læ for den værste regn og blæst.

 

Værre går det for pælargonierne. DE trivedes absolut ikke optimalt derude. For der første kommer der ingen blomster på, det er første gang jeg har det problem, og for det andet bliver bladende hurtigt gule eller udtørrede i kanterne. Jeg nipper og fjerner, men lige meget hjælper det.

 

 

 

Min hjemmesåede basilikum var nået et fint punkt, med sprøde og flotte blade, men efter weekenden stod den næsten død tilbage. Helt klart fordi der er for lidt sol og alt for koldt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten ser ud til at ha det godt.

 

 

 

Klematisserne, humlen og min akeleje vokser derudaf, dog er der heller ingen blomster på akelejen mere! Faktisk er alt det grønne bare super grønt og ret så frodigt, de elsker den manglende sol og den megen fugtighed.

 

 

Jeg selv sniger mig til at sidde derude når det kan lade sig gøre, som for eksempel i går morges. Der skinnede solen for en kort bemærkning og det var vindstille.  Åhh så er der så dejligt at være :)

Faktisk har der været aftener hvor jeg nærmest skulle have haft vanter på for ikke at fryse om fingerene, når jeg har nusset om blomsterne.

 

 

Hvad ligner det???

Vand = farver

 

 

 

 

Om ikke andet ser det da ud som om jeg har en frodig altan :)

Jeg vender om

 

 

 

 

 

I dag tager jeg konsekvensen af dette triste efterårsvejr. For det første ryger mine tallerkensmækker-sku-ha-været, direkte i skraldespanden. Gider ikke blive ved at glo på de sølle gulnede rester, der burde have været saftige og lysegrønne. De optager plads indendøre, plads jeg har brug for til noget andet og forresten gør de mig hver dag sur i ansigtet fordi de minder mig om tingenes tilstand udendørs.  HVIS det bliver varmere og måske endda sommer derude en dag, så får jeg købe mig til lidt blomsterflor.

PUNKTUM!

For det andet bliver de ærteblomster der er ok stadigvæk, sat i deres sommerhuse og ud hvor de skal stå. Overlever  de er det jo brilliant, gør de ikke -  jamen så er det bare trist for dem.  Jeg sender regningen for tabt arbejdsfortjeneste og spildte frø til vejrministeriet…

Dillemaet der er tilbage er kun, hvad jeg skal gøre med mine georginer?  De begynder at fylde alt for meget herinde, og på den ene er alle spidserne på bladene begyndt at tørre ud og blive sorte. Hvad handler det mon om??  Måske jeg sætter dem ud også, og så må det briste eller bære.

I år kan så blive det år, hvor jeg må lade mig nøje med en altan der bare er en altan, og så glæde mig over at jeg slipper for bekymringen om, hvordan jeg skal holde liv i det hele, når vi holder sommerferie senere. Jeg har da heldigvis stadig andre blomster at glæde mig over og mine billeder fra sidste år.  Hmmm..

Det er lidt tankevækkende at netop i år, hvor jeg valgte at åbne min altanblog, fyldt med ambitioner, baseret på de sidste års forrygende vejr og deraf inspirationen til at gøre lidt mere ud af vores lille uderum, ja så bestemmer naturen sig til at modarbejde alle danske udendørsentusiaster. 

Så kan vi lære det kan vi.

 

Lad være med at tage noget for givet, koncentrér energien om nuet, nyd dagen og klæd dig på efter vejrforholdene.

Og    køb dig en lyslampe….;)

 

 

Altansuk

 

 

 

Når man som jeg har altan og ikke en have med drivhus, er det til at blive gråhåret af, når vejret bliver VED med at være gråt og koldt. De planter jeg med stor ilhu satte i gang i sidste måned, må og skal bare ud i det fri, og det hellere i går end i dag. Desværre er det stadig alt for koldt, især om natten og ca halvdelen er ved at dø.

I live stadig er georginerne som bare vokser fint og derudaf, men de trænger alligevel til at komme ud i det naturlige lys og den friske luft. Ærteblomsterne ved jeg ikke hvordan bliver, men de vokser endnu og er meget ranglede. Tallerkensmækkerene er ved at opgive ævred og er helt farveløse efterhånden og selv mine pelargonier er mere blege end ellers. 

 

Jeg er modløs og lidt opgivende omkring de planer jeg har haft for dette års blomsterflor derude, men vi får vel se hvordan det bliver henover sommeren. Stedmødrene trivedes og har det heldigvis fint, men selv de har svært ved at vokse til og åbne deres hoveder.

Med andre ord er alt forsinket i år, og noget helt tabt på det kolde og våde gulv.

Jeg vil ha sol NU vil jeg, og varme til både mennesker og planter. Efter den lange vinter er det urimeligt at vorherre ikke kompenserer os, og sender et forrygende vejr nedover os.

 

Det er bare ikke godt nok,   du der med det hvide skæg…

Blomsterne græder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke nok  med at jeg selv er i udu for tiden indvendigt, det har også regnet helt vildt i dag. Mørkt og trist har det været, men her til aften er luften klar og blomsterhovederne drypper tunge dråber fra hovederne.

Det ser smukt ud og det holder jeg så lidt fast i.

Bare lige nu ihvertfald :)