Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen hver dag. Der er så smukt derude også nu, hvor jeg er næsten færdig med at pakke ned for vinteren. Alle dimserne, pyntefjollerierne, hynder og tæpper ligger i en plastikkasse med låg fra Ikea, og egentlig mangler jeg bare at flytte pelagonierne fra altankasserne, og når det bliver nødvendigt, at grave georgineknoldene op. De er blevet KÆMPE, og er på vej med anden runde af blomstringen. 

 

 

 

 

Denne lille fyr mente længe, at han havde eneret til mine morgenfruer. Tog en masse flotte billeder af ham i morgensolen i sidste uge, men de blev faktisk så skarpe at jeg ikke kunne klare at se på dem, så jeg smed hele bunken i skraldespanden igen. På nær dette her altså. Uhh man kunne se de små modhager på benene og fimrehår på kroppen, det giver mig ærligt talt myrekryb, men jeg er da nået så langt i min fobi, at jeg kan sitte helt stille og fotografere djævlen. DET ku jeg ikke før i tiden. Jeg gyser endnu ved tanken om hvor kæmpe sådan en kan blive, så med et bestemt håndelag og en meeeget lang pind blev han forvist til underboen. Med andre ord.. jeg kappede nettet og kylede ham ad h.. til :-)

 

 

Fire lilla og en enkelt hvid blomst ku det blive til i år. Den hvide er endnu kun i knop, og de lilla sidder så godt gemt under loftet, at jeg nær aldrig havde opdaget dem. Men de er der. Og måske der kommer flere næste år. Det håber jeg ihvertfald.

 

 

Vandfadet med forsteninger, er ved at være godt grønt nu.

 

Frøstande med næste års blomsterflor, ligger og venter på at jeg pakker dem ned så de kan bruges næste forår.

 

 

 

 

Inde fra stuen kan jeg næsten bruge georginerne som gardin

 

 

 

Og … fister er ved at have spist sig igennem de sidste rester af kaningodis. Morgenfruer og jordbærblade. Han forstår ikke helt at sæsonen er på vej over i koldere vejr, så han hopper rundt og kigger efter sin skammel og sin madskål. Den lille fis kan sidde og stirre ud af døren meeeget længe, før han opgiver og lunter væk igen. Der HAR nemlig været timer, hvor jeg har måttet lukke døren fordi det trak lige lovligt meget. Ikke for min egen skyld, for jeg har jo mit strik at varme mig med, men for hans. Han ligger jo de mest underlige steder og der kan være koldt på gulvet nu.

Årets første georginer er sprunget ud på min altan

 

 

 

 

Behøver jeg at sige, at jeg er både forbløffet pga tidspunktet, og også lettere forelsket ??

 

Der er to sorter indtil videre, som nu har fået en af mine små vaser pyntet med farver. Flere skulle gerne komme til, men indtil videre er der på dem ingen knopper i sigte.

 

Jeg husker ikke hvad den lilla hedder, men den orange hedder Apricot Jewell og prøv lige at se hvor fint den har en lilla stribe på et af bladende, som passer til den anden.. 

 

Jeg har det mildest talt møgdårligt lige for tiden, så jeg orker ikke mange ord, men her på altanbloggen kan jeg nu godt overskue at dele lidt. Den lille bitte vase, står nu ved min seng på natbordet, så jeg kan nyde frugten af forårets arbejde, selvom jeg bare ligger her og ligger.  Også den røde gerbera er jeg vild med, og planten skyder lystigt hele tiden.

Til sidst et billede af de anemoner jeg lagde i jorden sådan lidt i blinde og uden at vide om de ku. Det ku de, og nu er der flere farver på vej derude i min lille have.

 

 

Forresten kom min underbo på visit i søndags. Hun MÅTTE se, hvad det var der egentligt foregik heroppe, og hun var ved at gå helt i bro hihi. Faktisk fik det hendes ellers altid kørende snakketøj til at gå i stå, og jeg ku så hygge mig over, at det nu er en kendsgerning at det kan lade sig gøre …  for en stund :) 

 

Hun er nu sød, og hendes benovelse over HVOR frodigt man kan ha det på 2. var dejligt ærlig.

 

 

Hvide blomster og varm the

 

 

 

 

Jeg er ret vild med de her:

 

 

Et tilfældigt køb fra Rema1000. Jeg anede dengang ikke at der ville vise sig så smukke blomster, og nu tænker jeg at der må mere til næste sæson. De vil se super ud i altankasserne, ind i mellem alt det andet jeg heller ikke kan “undvære” hihi

 

 

 

Trods den irriterende og ret så kølige blæst har kanin og jeg alligevel været udenfor. Han har snuet, og jeg har hæklet, men nu er det alligevel blevet for koldt, så vi er trukket ind igen. Tid til spinat tærtens fremstilling, og en varm  kop the tror jeg.

Så er der nyt fra altanen på 2

 

 

 

Problemet med Writer blev løst ved et tilfælde, og jeg har allerede så småt fået gang i skriveriet igen ovre på min dagligblog. Nu må jeg vist så også se, at få gjort noget ved det her på altanen. I første omgang bliver det dog bare i form af de nyeste fotos, for MEEEGET er gjort siden jeg i marts tog arbejdstøjet på ,og gik igang fra en ende af. Det er alt for omfattende at skulle opsummere hele processen fra losseplads til palads trods alt, så jeg tager tråden op fra i dag, og glæder mig til at dele mine erfaringer, succeser og fiaskoer med jer.

 

En kommode er blevet til en jordbærholder. Jeg har fyldt poser med jord og lukket skuffen næsten helt i. Dernæst er der dækket af med strandsten, så jorden ikke ses.

Jeg kan godt lide at bruge andet end det, der ligger lige for til at potte i, og har på samme måde genbrugt et fuglebad der er gået midt over.Faktisk er det fru due, som i vinter så sig gal på det. En morgen lå det på gulvet og ku ikke lige bruges til vand mere..

Hun er IKKE tilfreds med at jeg har indtaget hendes domæne nu..

 

To fluer med et smæk er det nu blevet, for fuglebadet er brugt som forhøjning til en kumme, og dernæst har jeg udnyttet hullet imellem de to, så der nu vokser en bundplante fra mine forældres kolnonihave. Med tiden håber jeg selvfølgelig at rodnettet vil vokse og holde sammen på de to dele, og det gamle porcelæn jeg har lagt nederst bare for sjov.

 

 

Mange mange timer har jeg allerede tilbragt der i mit lille retreat, ja faktisk har jeg stort set hver dag siden midten af marts opholdt mig derude fra morgen til aften i al slags vejr. Iklædt tykke trøjer og sokker, har jeg aset og maset, flyttet og rokeret, pottet og plantet, fejet og fejet igen, besluttet og ombestemt mig, indtil der nu næsten ser ud som jeg vil ha det. Meget er stadigt på tegnebrædtet, men de store linier er på plads, og nu er det kun det virkeligt sjove der venter forude. At følge spirer og knolde vokse og folde sig ud. At få malet hist og her. At få hængt dit og dat op her og der. At få min lille nye pelsede ven kaninen lært hvad den IKKE må spise, OG at nyde mængder af kaffe og strikketøjer så snart jeg kan se mit snit til det. Det er det bedste sted i min tilværelse, og jeg skal benytte mig af at jeg egentlig har fået skabt mig et ekstra rum i lejligheden.

 

Varm påklædning er et must i marts.

 

Kreativ tænkning er et must hele vejen rundt, når man har med skæve gulve at gøre. Ligeså er alternative løsninger, når der er støbt underlige ting ind i murværket som dermed blokerer for potter og kummers placering. At løfte i højden er blevet hovedtemaet på min altan..

Bla måtte disse to kummer løftes temmeligt meget for at kunne klemmes ind i mellem to kroge jeg IKKE lige ville bruge til noget. Det endte lykkeligt fordi jeg dermed pludseligt fik mig ekstra plads underneden, og ved siden af til mere sjov. Billedet er fra marts og der er siden da ændret på meget, men kummerne står hvor de står og der bliver de stående. De er nemlig for tunge til at flytte hihi.

 

Tidlig april og farverne stråler fra alle hjørner.

 

 

I den ene ende har jeg lavet mig en potteplads. Alt er inden for rækkevidde og lige til at gå til. Jeg elsker den plads.

Bla er mit gamle opvaskestativ igen kommet til ære og værdighed. Nu bor der alle størrelser af bunde til potter i rækker og stabler.

Jeg slutter for nu og vender tilbage igen snart, med mere fra altanen på 2.  Der er masser af ting at vise frem og fortælle om endnu, men der skal jo også være lidt tilbage til i morgen ik.. :-)

Aften i byen

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har ferie og nyder vores held med sommervejret. Altanen bliver mere og mere frodig dag for dag, og her til aften i mørkningen bruger jeg det sidste lys til at skrive lidt. Computeren er ikke tændt særligt meget i disse dage, trods det at jeg fint kan have den med herud. I stedet nusser jeg om mine planter og hækler videre på mit ripple tæppe.

Her er så smukt at det næsten ikke er til at forstå, at for bare halvanden måned siden, troede jeg aldrig det skulle blive muligt at bruge dette ekstra rum.

Levende lys og lidt godt i glasset…

Vi nyder livet i byen :-)

Endelig som det skal være herude

Nu er altanen som jeg vil have den :-)

Der kunne godt have været flere blomster på alt det grønne, men hele sæsonen er jo stadigt forsinket så senere regner jeg bestemt med at det vil være mere kulørt herude. Jeg er bænket med alt mit livsnødvendige habengut, hækletøj, bærbar, friskbagte boller ( vi har jo ferie..), kaffe, skygge indtil videre og fred i sindet. Om lidt bliver parasollen hentet op fra kælderen, den kan jeg ikke undvære længere for omkring halv tolv står solen allerede lige på, og både jeg og alle planterne bliver ristet alt for hårdt. Jeg er ikke den store solnyder, bliver let forbrændt, så derfor er jeg solidarisk med resten af altanens brugere..  Begge døre kan være åbne, og det får det hele til at virke større, som en lille del af stuen og det elsker jeg.

 

Marsvinene bruger den også, men ikke på hverdage for tiden, da der er voldsomt støjende med jævne mellemrum, fra byggeriet omme bagved. Nu skulle man så tro at jeg også selv ville være generet at støjen fra mine omgivelser, men jeg er uhyggeligt god til at lukke den ude. Både lyttebog, men også vanen og mine år i terapi, har lært mig teknikken med at lukke af. Kun børnenes skænderier og alm teenage støj kan jeg ikke klare i længere tid af gangen, men det er en helt anden og for altanen uvedkommende historie :-)

Det er en daglig nydelse nu, at være herude. Jeg nusser om det hele, bruger meget tid på bare at sidde og se det hele gro for øjenene af mig. Især klematissen vokser så ivrigt, at det er lige før at jeg kan se med det blotte øje, dens stængler blive længere og længere. Der er noget terapeutisk ved det med at kigge på det grønne der trivedes og gror. Mine naboer som slet ikke bruger deres altaner, og kun har en enkelt blomst eller to derude, må tro jeg er mindre underlig når jeg sådan sidder stille længe af gangen, og bare kigger rundt. Jeg gør mig også umage for ikke at fotografere i en bestemt retning, for det kunne jo misforståes og få dem til at tro jeg retter linsen mod deres privatliv, og ikke mine egne planters udvikling..  

 

 

 

Også på den anden side af lejligheden, inde i soveværelset har vi jo en lille bitte altanlignende tingest. Der er dobbeltdøre og ikke meget andet end en lille gesims med gitterværk for, men alligevel er det lykkedes mig at få grønt til at gro derude. Solen står på fra tidlig morgen til ved middagstid, og det virker fint. Jeg har ærteblomster der snor sig op af gitret, men ikke så højt som sidste år, vedbend som er nyplantet da vinteren slog min gamle ihjel. Det har jeg været ret så trist over, da den var fire år gammel og efterhånden dækkede det hele så fint som jeg havde forestillet mig da jeg satte den.  Nu får den nye lov at overtage, og så må vi se hvor gammel den kan blive. Derudover er der en enkelt rankeblomst, som har overlevet forårets forspiring indendørs. Den vokser til gengæld helt vildt og har nu sat knopper til en masse blå blomster. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at se ud om ikke så længe :-) 

 

 

 

 

Lige uden for dørene bor disse to duer. De er møgmugne over at jeg ikke vil lade dem bo i mine altankasser. Jeg syntes måske nok bare at det er lidt træls de maser de få der er til plukfisk  hihi

Sommeren er endelig over os, og det skal nydes hvert minut. Vi har ferie og held i uheld er det, at vi ikke kan låne sommerhus i år, for så kan jeg jo hver dag nyde altanen og sikre at det hele ikke dør af tørst :-))