Viser opslag med etiketten sensommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sensommer. Vis alle opslag

mandag den 10. september 2012

Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_0774

Jeg drikker stadigt min morgenkaffe på altanen hver dag. Der er så smukt derude også nu, hvor jeg er næsten færdig med at pakke ned for vinteren. Alle dimserne, pyntefjollerierne, hynder og tæpper ligger i en plastikkasse med låg fra Ikea, og egentlig mangler jeg bare at flytte pelagonierne fra altankasserne, og når det bliver nødvendigt, at grave georgineknoldene op. De er blevet KÆMPE, og er på vej med anden runde af blomstringen. 

 

 

 

 

IMG_0766

Denne lille fyr mente længe, at han havde eneret til mine morgenfruer. Tog en masse flotte billeder af ham i morgensolen i sidste uge, men de blev faktisk så skarpe at jeg ikke kunne klare at se på dem, så jeg smed hele bunken i skraldespanden igen. På nær dette her altså. Uhh man kunne se de små modhager på benene og fimrehår på kroppen, det giver mig ærligt talt myrekryb, men jeg er da nået så langt i min fobi, at jeg kan sitte helt stille og fotografere djævlen. DET ku jeg ikke før i tiden. Jeg gyser endnu ved tanken om hvor kæmpe sådan en kan blive, så med et bestemt håndelag og en meeeget lang pind blev han forvist til underboen. Med andre ord.. jeg kappede nettet og kylede ham ad h.. til :-)

 

 

IMG_0771

Fire lilla og en enkelt hvid blomst ku det blive til i år. Den hvide er endnu kun i knop, og de lilla sidder så godt gemt under loftet, at jeg nær aldrig havde opdaget dem. Men de er der. Og måske der kommer flere næste år. Det håber jeg ihvertfald.

 

 

IMG_0779

IMG_0784

IMG_0790

Vandfadet med forsteninger, er ved at være godt grønt nu.

 

IMG_0794

Frøstande med næste års blomsterflor, ligger og venter på at jeg pakker dem ned så de kan bruges næste forår.

 

 

IMG_0801

IMG_0806

IMG_0812

 

IMG_0814

 

IMG_0884

Inde fra stuen kan jeg næsten bruge georginerne som gardin

 

 

 

Og … fister er ved at have spist sig igennem de sidste rester af kaningodis. Morgenfruer og jordbærblade. Han forstår ikke helt at sæsonen er på vej over i koldere vejr, så han hopper rundt og kigger efter sin skammel og sin madskål. Den lille fis kan sidde og stirre ud af døren meeeget længe, før han opgiver og lunter væk igen. Der HAR nemlig været timer, hvor jeg har måttet lukke døren fordi det trak lige lovligt meget. Ikke for min egen skyld, for jeg har jo mit strik at varme mig med, men for hans. Han ligger jo de mest underlige steder og der kan være koldt på gulvet nu.

IMG_0879

lørdag den 25. august 2012

I slutningen af august blomstrer den endeligt.. den hvide klokkeranke

 

 

 

 

 

IMG_0492IMG_0516

Jeg har ventet i måneder. Været så spændt på om den gad. Blomstre altså. Vokse vil den jo gerne, og fakstisk så ivrigt, at den nu har flettet sig sammen med den noget mere sløje klematis i den anden ende. Omkring 7 meter er den, og det utrolige er at hele herligheden komme af kun fire små stængler i en altankasse.

 

De er ikke helt nemme at spotte for andre end mig, for de sarte grønhvide blomster går i eet med løvet, som vokser tæt og hænger helt oppe under loftet. Synd at den ikke kan overleve og dermed blive endnu mere dominerende næste år hihi.  At den er så frodig har overrasket mig, og det samme har den manglende blomstring af samtlige mine tre klematisser. Den ene er seks år efterhånden og har de fem af dem blomstret villigt. De andre er nye fra i år, så der forventede jeg ikke det helt store. Den gamle er klippet ned som den skal i foråret, men nej… den har ikke været på toppen. Det har den altså ikke.

 

IMG_0349

Siden dette billede blev taget før ferien er den vokset yderligere helt hen til snoren med sten.

IMG_9660

Sammen med lyserøde blomster og tallerkensmækker står den. Men ok..  farverne er ikke helt koordineret. Det må være en ommer til næste år  Dette er den ene endevæg og i den anden ende se det sådan ud:

IMG_9661

Noget mere ydmygt.

IMG_0490

 

Det er ved at være sidst på sæsonen på altanen, men der er mange timer tilgode endnu herude. Der er fjernet døde og skimlede planter, og jeg er ved at forberede mig på at skulle pakke sommerpynten ned. Et par plastkasser fra Ikea får plads herude, og i dem kan alle pyntedimserne og hynderne så stå fint og tørt indtil foråret igen kigger frem.

 

Efter jeg fjernede de døde stedmødre og tallerkensmækkerne som var blevet lidt kedelige og lusede, ser kasserne lidt mere rodede ud. Det skyldes at jeg har fyldt dem med, hvad der nu var i potterne rundt omkring. Siden er blandt andet basilikum og flittiglise vokset rigtigt godt til.

IMG_9670

Der er ikke billeder som er helt up to date desværre. Har ikke lige haft energien. Jeg håber dog at få skrevet et par ord mere senere om altanen, når efteråret flytter ind herude. See you :-)

søndag den 29. august 2010

Tidligt koldt på altanen i år

 

 

Dette års august har været noget koldere en vi er vante men her i landet. August plejer jo at være en hed og solrig måned, med masser af muligheder for at nyde sensommerens flor af grønt og blomstret, men altså ikke i år.

Efter flere uge med regn og blæst og nu også kolde nætter, har jeg været hård og renset ud derude. Jeg gider ikke se på en altan der ligner en plantekirkegård, så hellere soignere og rydde op, for at gøre plads til det der nu skal have æren af at bo på min altan.

Jeg fik reddet det meste af basilikummen, selvom en masse allerede var nærmest smeltet bort på bare tre fire nætter, og nu er der pesto på lager. Nogen siger man kan fryse det, men det ved jeg ikke om jeg tør. Måske jeg prøver.. Ihvertfald tåler den friske basilikum ikke den mindste kulde og dør nærmest på et par nætter derude.

SNC11843_resize

Georginernes sidste gave i år, var denne smukke lilla blomst som nu står og pynter i mit retreat, endnu ikke helt sprunget ud. De fire knolde er klippet helt i bund og jeg venter nu bare på at de tørrer helt ud, så de kan komme i hi til næste forår. Jordbærrankerne er klippet og de største af de nye planter er klippet af og sat i altankasserne. De skal nok nå at slå rødder inden vinteren.

SNC11974_resize SNC11973_resize

SNC11961_resize SNC11975_resize

Min humle blev aldrig helt som jeg havde forestillet mig, så den er klippet helt ned, og så ser vi om jeg vil give den en chance igen næste år. Klematisserne er ved at vise tegn på forfald og de skal nu bare vandes og stå lunt resten af sæsonen. Inden den hårde frost viser sig om natten bliver de store krukker pakket lidt ind, så de er godt isoleret igennem vinteren. Det er en praktisk og nødvendig anordning for at sikre deres overlevelse på en altan.  I altankasserne er nu kun urterne tilbage og så lidt småtterier af dit og dat. Jeg er i tvivl om hvorvidt timian, rosmarin og mynthe er flerårige, så det vil jeg undersøge nærmere. Er de det får de lov at stå der vinteren over.

SNC11979_resize SNC11980_resize

Jeg har taget pælargonierne ind, for de må godt pynte i mit retreat indtil de om lidt skal i hi i det kølige soveværelse. Specielt den enorme duftgeranie skal klippes ned, men lige nu står den i stuen så jeg kan beundre den lidt endnu. Jeg nænner næsten ikke at gribe saksen, men det er nødvendigt for ellers kan den slet ikke være på altanen næste år hihi.

SNC11978_resize

Nu er der ryddet og fejet derude. Jeg har nydt en kop kaffe og et stykke wienerbrød serveret af Josefine ovenpå alle anstrengelserne.

Potter og planter har fundet deres plads  for resten af året, og der er i stedet gjort klar til altanens næste opgave.

SNC11972_resize

Det er nemlig ikke slut endnu derude, selvom jeg måske ikke lige selv kan bruge den som ekstra stue. En af de kæmpe store fordele for os med små køkkener og dermed også små køleskabe, er at vi kan have de fleste grønsager og frugter derude lige fra nu af og til næste sommer. Der er sat pæne kasser og kar frem til opbevaring af æbler, apppelsiner, gulerødder og rødbeder, kål, rodfrugter og så selvfølgelig salat og agurk til de pelsede. Smukt ser det ud og om ikke så længe skal hylden pyntes med lanterne, græskar,pynteløg og lyng i flok.

Selvom det bliver efterår, er der masser af muligheder for anvendelse af en altan. Den kan pyntes fint op, og vinduerne kan pudses så udsigten fra stuen viser hygge og harmoni trods regn og blæst. Det er bare med at dekorere efter årstiden :-)

Jeg vender tilbage om en mds tid med inspiration til dekoration af altanens efterår.  Vi ses…

onsdag den 25. august 2010

Storm og blæst a la oktober

 

 

 

 

SNC11716_resize

 

Altså, denne her blæst vi er blevet begavet med i dag, er IKKE en populær gæst på altanen.

Faktisk er den noget af en minikatastrofe, for min store duftgeranie lå væltet omkuld da jeg stod op i dag, alle jordbærrankerne er blæst ind over altankasserne, min basilikum som er ret velvoksen ligner en, der har fået frost, mynthen er næsten fladmast, bladene rasler af humlen og værst af alt..  min klematis er i færd med at miste sine smukke blomster, der indtil nu har prydet væggen i flere uger.  Hele gulvet flyder med alskens jord og andet grimt, så alt i alt er der slet ikke pænt derude nu.

UFFF    .. jeg gider ikke efteråret selvom det er er smuk årstid, for jeg syntes bestemt at det er liiige lovligt tidligt.

Det er sgu da

KUN AUGUST!!!!

onsdag den 18. august 2010

Altanen fra gaden

 

 

 

 

 

Udeliv bliver det ikke til i disse våde tider, men jeg nusser lidt hver dag alligevel. Piller døde blomster og blade væk, overvåger dyrelivet og konstaterer, at regnen heldigvis har skyllet de værste syndere væk. Georginerne er næsten helt ædt op, og der står nu kun afpillede stilke med buskede toppe tilbage. Jeg VIL have de knopper der er til at springe ud før de får dødsstødet. NÅ!

Som det ses på billederne, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få fotograferet den lille balkon nede fra gaden. Det ser helt forrygende ud pga kleamtisen der er virkeligt frodig og nu når helt ned foran det smalle vindue på modsatte side, og så fordi de forholdsvis få jordbørplanter jeg har i kasserne vokser, og laver guirlander af rankerne med nye planter. De erstatter udemærket drømmen om tallerkensmækkerne, der døde med det kolde forår.

Alt i alt har denne sommer trods en tvivlsom begyndelse, været et godt planteår her på 2 sal, men nu begynder vejret at få indflydelse , og de våde dage der nærmest minder om efterår, gør at væksten ikke rigtigt er så voldsom. Det er kommet pludseligt, men jeg håber da på endnu en måned med liv på altanen.

 

 

 

 

SNC11741_resize

I kassen til højre er der Timian, Mynthe og andet godt, men mynthen er den der vokser vildest. Faktisk er den så stor, at jeg snildt kunne servere mynthethe i ugevis uden at mangle blade. Næste år skal det huskes, så jeg kan bruge den som fyld imellem blomsterne.

SNC11742_resize

SNC11743_resize

Til sidst billeder med smukkerier:

SNC11706_resize 

 

SNC11705_resize

Jeg er trods alt stolt af min hjemmeavl. Smukke og velduftende ærteblomster og så denne fine georgine :-)

fredag den 13. august 2010

En altan er god på en fødselsdag

 

 

SNC11571_resize

 

 

Jeg havde fødselsdag i går, og min datter fik pyntet fint op derude. Det fine med en altan er jo at når der er flag i altankasserne, kan det ses mile vidt omkring hihi.  Det ser flot ud og jeg nåede at glæde mig over det et par timer inden regne begyndte at sile ned.

 

Til sidst var der næsten ikke mere flag tilbage på pindende, men skidt med det. Jeg har billederne til at minde mig om en god dag :-)

 

 

 

SNC11573_resize

onsdag den 11. august 2010

Aftenstemning

 

 

 

SNC11511_resize

 

 

Det er ved at være aktuelt med lidt levende lys på altanen. Når nu det ikke kan være anderledes, er det alligevel smukt at se på ik.. :-)

På billedet er de to georginer jeg indtil nu har kunnet høste. Der er endnu tre på vej, og jeg håber sådan at de når at vise deres pragt INDEN ormen tager dem.