Lidt nye billeder fra altanen

 

Jeg har ikke så mange ord i mig for tiden, men billeder er der nok af..

 

 

 

Her kommer et udvalg fra den seneste måned:

Jeg har brugt æblegrene til at binde ærteblomsterne op om, og da jeg satte dem var de UDEN knopper!!  Nu står de som om, jeg har et træ med rødder på gulvet, og jeg forstår ikke hvordan det kan gå til? De er jo bare sat i jorden som de er..

Lilla blomster i min skuffe. ( De var så fine da jeg satte dem, men nu er alle blomsterne visnet og der er kun grønt tilbage. Mon de kommer igen?? )

 

Jeg er blevet kaninmor og nye udfordinger er klar til mig.  Jeg har ambitiøst sået alskens salat og morgenfruer, medsamt importeret græs fra en venindes have, MEN første gang jeg glemte at løfte kassen op fra gulvet så det kunne vokse i fred… tjaaa. Så endte vi sådan her. Et styks kanin kigger på resterne af de grønne.

I dag har solen tørret mit tøj. Under hylderne har jeg hængt en gardinstang op på ribberne der holder gelænderet. Det er så praktisk for der kan jeg så udnytte væggen til ophæng af stole, lygter, klemmekurv og alt muligt andet.

Her kan man se hvordan det så ud inden jeg fik fyld helt op.

Gardinstangen er ikke helt så lang som altanen, så jeg har brugt lidt snor til den sidste meter. Der hænger hynder og klemmer til dugen. ( Jeg har ikke brug for en dug, MEN de pynter alligevel så fint og hører helt klar til hos mig.)

 

Min blomstrende stol er godt på vej. Tallerkensmækkerne vokser fint til, og selvom man ikke kan se den, står der også en Løjtnantshjerte på den anden side. Jeg er nu ikke sikker på at den kommer til at blomstre i år.. Den vokser, men sætter ingen knopper. Endnu..

 

Mit lille kastanietræ er også sprunget ud. Det var bare en lille pind jeg fik sidste efterår fra Roskildevennen, men den pind har vist sig at være levedygtig nok. I potten er endnu en omgang tallerkensmækkere. Jeg indrømmer gerne at jeg er glad for de frodige og kulørte slyngplanter, så hvor der har været en bar plet jord har jeg smidt et par frø.

 

Og her ser man hvordan jeg har udnyttet højden, for ikke at bruge for meget af gulvet. Det er smalt nok i forvejen, og når man som jeg ikke kan få det grønt nok, ja så må det OP i stedet for.

 

Jeg slutter af med ham her. Taget på fersk gerning  ;-)

Så er der nyt fra altanen på 2

 

 

 

Problemet med Writer blev løst ved et tilfælde, og jeg har allerede så småt fået gang i skriveriet igen ovre på min dagligblog. Nu må jeg vist så også se, at få gjort noget ved det her på altanen. I første omgang bliver det dog bare i form af de nyeste fotos, for MEEEGET er gjort siden jeg i marts tog arbejdstøjet på ,og gik igang fra en ende af. Det er alt for omfattende at skulle opsummere hele processen fra losseplads til palads trods alt, så jeg tager tråden op fra i dag, og glæder mig til at dele mine erfaringer, succeser og fiaskoer med jer.

 

En kommode er blevet til en jordbærholder. Jeg har fyldt poser med jord og lukket skuffen næsten helt i. Dernæst er der dækket af med strandsten, så jorden ikke ses.

Jeg kan godt lide at bruge andet end det, der ligger lige for til at potte i, og har på samme måde genbrugt et fuglebad der er gået midt over.Faktisk er det fru due, som i vinter så sig gal på det. En morgen lå det på gulvet og ku ikke lige bruges til vand mere..

Hun er IKKE tilfreds med at jeg har indtaget hendes domæne nu..

 

To fluer med et smæk er det nu blevet, for fuglebadet er brugt som forhøjning til en kumme, og dernæst har jeg udnyttet hullet imellem de to, så der nu vokser en bundplante fra mine forældres kolnonihave. Med tiden håber jeg selvfølgelig at rodnettet vil vokse og holde sammen på de to dele, og det gamle porcelæn jeg har lagt nederst bare for sjov.

 

 

Mange mange timer har jeg allerede tilbragt der i mit lille retreat, ja faktisk har jeg stort set hver dag siden midten af marts opholdt mig derude fra morgen til aften i al slags vejr. Iklædt tykke trøjer og sokker, har jeg aset og maset, flyttet og rokeret, pottet og plantet, fejet og fejet igen, besluttet og ombestemt mig, indtil der nu næsten ser ud som jeg vil ha det. Meget er stadigt på tegnebrædtet, men de store linier er på plads, og nu er det kun det virkeligt sjove der venter forude. At følge spirer og knolde vokse og folde sig ud. At få malet hist og her. At få hængt dit og dat op her og der. At få min lille nye pelsede ven kaninen lært hvad den IKKE må spise, OG at nyde mængder af kaffe og strikketøjer så snart jeg kan se mit snit til det. Det er det bedste sted i min tilværelse, og jeg skal benytte mig af at jeg egentlig har fået skabt mig et ekstra rum i lejligheden.

 

Varm påklædning er et must i marts.

 

Kreativ tænkning er et must hele vejen rundt, når man har med skæve gulve at gøre. Ligeså er alternative løsninger, når der er støbt underlige ting ind i murværket som dermed blokerer for potter og kummers placering. At løfte i højden er blevet hovedtemaet på min altan..

Bla måtte disse to kummer løftes temmeligt meget for at kunne klemmes ind i mellem to kroge jeg IKKE lige ville bruge til noget. Det endte lykkeligt fordi jeg dermed pludseligt fik mig ekstra plads underneden, og ved siden af til mere sjov. Billedet er fra marts og der er siden da ændret på meget, men kummerne står hvor de står og der bliver de stående. De er nemlig for tunge til at flytte hihi.

 

Tidlig april og farverne stråler fra alle hjørner.

 

 

I den ene ende har jeg lavet mig en potteplads. Alt er inden for rækkevidde og lige til at gå til. Jeg elsker den plads.

Bla er mit gamle opvaskestativ igen kommet til ære og værdighed. Nu bor der alle størrelser af bunde til potter i rækker og stabler.

Jeg slutter for nu og vender tilbage igen snart, med mere fra altanen på 2.  Der er masser af ting at vise frem og fortælle om endnu, men der skal jo også være lidt tilbage til i morgen ik.. :-)

Første glimt af forår

 

 

 

Det er fredag d. 2 marts, og i lokal-avisen stod i denne uge flg..

Brønshøj-Husum avis:     “  … erantis og vintergækker blomstrer mange steder. På Husum torv står solen op kl. 07.15 og den går ned igen kl.17.41. Dagens længde er 10 timer og 36 min, og i alt er dagen tiltaget med 3 timer og 35 min.”

 

*******************

 

Fredagen blev dagen, hvor jeg rigtigt ku mærke forår i kroppen. Lidt over frokost åbnede jeg døren ud til altanen, og i et par timer fik jeg afløb for trangen til at komme igang med sæsonen.

 

Her er min altan..  De sidste to mdr har jeg været pakket fundstændigt ind i stillads og plastik, fordi vores tag skulle skiftes ud. Uden at overdrive har det været lidt af en udfordring for mig, men det har jeg skrevet en del om på min anden blog, her vil jeg bare nøjes med at konstatere, at JO jeg har været ved at gå kold i trafikken udenfor mine vinduer, og JA jeg har fået en altan, der er mere end almindeligt møget til af savsmuld, rester af asbest ( det har de heldigvis selv fjernet ), rockwool, metalspåner og andet dims og dut fra oven af. Derudover har altanen også været pyntet til jul, og brugt til opbevaring af alt muligt, som jeg ikke lige vidste hvor jeg ellers skulle gøre af. I kender det sikkert… jeg flyttede ind i august, og har man en plads som er rimeligt bar, ja så ryger skæve stole, gamle borde og tomme kasser derhen.

 

I DAG var så dagen, hvor jeg tog fat fra en ende af. En ende er der nemlig også at se på tagrenoveringen, og jeg vil tro der kun er en lille mdt tilbage. 

 

Når man ser på billedet her, ser det faktisk ikke slemt ud. Det er den ene del af de 7 m jeg har til rådighed. Og her:

… kigger man den anden vej.

 

Slemt eller ej, så fik jeg ikke desto mindre fyldt hele tre sorte sække inden solen gik ned igen.  Den ene af mine to grå krukker, hvor min klematis har boet indtil nu, blev endda støvsuget!  Det var ganske enkelt nødvendigt, fordi jeg har fodret småfugle hele vinteren, og der var et tykt lag rester af frø og skaller oven på jorden. De skulle væk, og nemmest var det at suge dem op hihi.

 

Efterhånden som jeg systematisk fik flyttet alt hen i den venstre side, fandt jeg mit lille fuglebad. Det købte jeg sidste år, da jeg endnu boede på krisehjemmet. Der var halv pris hos Isabella’s og så tænkte jeg med optimisme, at det skulle være en gave til min nye altan og dets pipper, bare synd at den logerende duedame IKKE har værer ligeså begejstret som jeg. På kanten sidder to små stenfugle og om det er dem, der har gjort hende gal i skralden eller hvad skal jeg ikke gætte om, men faktum er, at der på gulvet under lag af frø og gran lå mit fuglebad.. i to nydelige dele. Fuglene var gemt under en kurv!   Ja, jeg spørger bare. Hvordan pokker har hun fået dem derhen? Jeg har skældt hende ud flere gange i dag, men hun kurrer bare og flyver over i sit træ igen.  HRMPFF!!!

 

Lettere uskarpt, men stadigt et godt billede af hvordan hele gulvet så ud inden kosten kom hihi.

 

Alt det tørre som solen ramte er nu væk og,

.. snart kan jeg igen se den blå himmel som den skal se ud.. uden tremmer for. Med fly der fragter mennesker til og fra. Hjem og ud.

 

 

Jeg selv er bare ganske tilfreds over ingen steder at skulle. Jeg er lige hvor jeg vil være. På min allerede elskede altan, i min snart også elskede lejlighed ( det tager lidt længere tid, at føle sig hjemme inden døre må jeg erkende ), og med plæner og himmel lige her, når jeg rækker hånden frem.

Og zoomer jeg lidt på linsen, kan jeg se kolonihaverne og kirken, der ligger lige ved siden af.  Jeg er sikker på, at når forår og sommer viser sig, vil udsigten være endnu skønnere.

I samme retning lidt til venstre, kan man se resterne af stilladset på nabohuset. Det er ved at blive fjernet i disse dage.

 

 

 

Når jeg sådan fortæller og viser frem af lettere gråbrune billeder, så er det fordi jeg er så glad for mit nye hjem med en altan, der rummer så mange muligheder. Jeg må bare dele det med jer. Dele solens stråler der ramte min kaffekop, som den stod og holdt mig med selskab på kanten af min egen lille have, eller det der skal være min have i byen.

Altanen er ren og fin igen

 

 

 

 

Jeg har nusset på altanen. Lagt flere løg til næste forårs komme, fyldt lidt mere frisk jord i kasserne, der var blevet lidt tomme efter jeg fjernede de halvdøde sommerplanter for ikke så længe siden.  Det ser nu bedre ud at der er ryddeligt og soigneret, for en beskidt og jordblæst altan virker alt for trist endnu syntes jeg. Miri’s sommerblomst har endeligt nu fundet sig en plads i en af kummerne så den næste år kan vokse sig endnu større og måske endda få flere af de lette lysegrønne knopper.

Billeder kommer senere, når kameraet igen er ladet op..

Tidligt koldt på altanen i år

 

 

Dette års august har været noget koldere en vi er vante men her i landet. August plejer jo at være en hed og solrig måned, med masser af muligheder for at nyde sensommerens flor af grønt og blomstret, men altså ikke i år.

Efter flere uge med regn og blæst og nu også kolde nætter, har jeg været hård og renset ud derude. Jeg gider ikke se på en altan der ligner en plantekirkegård, så hellere soignere og rydde op, for at gøre plads til det der nu skal have æren af at bo på min altan.

Jeg fik reddet det meste af basilikummen, selvom en masse allerede var nærmest smeltet bort på bare tre fire nætter, og nu er der pesto på lager. Nogen siger man kan fryse det, men det ved jeg ikke om jeg tør. Måske jeg prøver.. Ihvertfald tåler den friske basilikum ikke den mindste kulde og dør nærmest på et par nætter derude.

Georginernes sidste gave i år, var denne smukke lilla blomst som nu står og pynter i mit retreat, endnu ikke helt sprunget ud. De fire knolde er klippet helt i bund og jeg venter nu bare på at de tørrer helt ud, så de kan komme i hi til næste forår. Jordbærrankerne er klippet og de største af de nye planter er klippet af og sat i altankasserne. De skal nok nå at slå rødder inden vinteren.

Min humle blev aldrig helt som jeg havde forestillet mig, så den er klippet helt ned, og så ser vi om jeg vil give den en chance igen næste år. Klematisserne er ved at vise tegn på forfald og de skal nu bare vandes og stå lunt resten af sæsonen. Inden den hårde frost viser sig om natten bliver de store krukker pakket lidt ind, så de er godt isoleret igennem vinteren. Det er en praktisk og nødvendig anordning for at sikre deres overlevelse på en altan.  I altankasserne er nu kun urterne tilbage og så lidt småtterier af dit og dat. Jeg er i tvivl om hvorvidt timian, rosmarin og mynthe er flerårige, så det vil jeg undersøge nærmere. Er de det får de lov at stå der vinteren over.

Jeg har taget pælargonierne ind, for de må godt pynte i mit retreat indtil de om lidt skal i hi i det kølige soveværelse. Specielt den enorme duftgeranie skal klippes ned, men lige nu står den i stuen så jeg kan beundre den lidt endnu. Jeg nænner næsten ikke at gribe saksen, men det er nødvendigt for ellers kan den slet ikke være på altanen næste år hihi.

Nu er der ryddet og fejet derude. Jeg har nydt en kop kaffe og et stykke wienerbrød serveret af Josefine ovenpå alle anstrengelserne.

Potter og planter har fundet deres plads  for resten af året, og der er i stedet gjort klar til altanens næste opgave.

Det er nemlig ikke slut endnu derude, selvom jeg måske ikke lige selv kan bruge den som ekstra stue. En af de kæmpe store fordele for os med små køkkener og dermed også små køleskabe, er at vi kan have de fleste grønsager og frugter derude lige fra nu af og til næste sommer. Der er sat pæne kasser og kar frem til opbevaring af æbler, apppelsiner, gulerødder og rødbeder, kål, rodfrugter og så selvfølgelig salat og agurk til de pelsede. Smukt ser det ud og om ikke så længe skal hylden pyntes med lanterne, græskar,pynteløg og lyng i flok.

Selvom det bliver efterår, er der masser af muligheder for anvendelse af en altan. Den kan pyntes fint op, og vinduerne kan pudses så udsigten fra stuen viser hygge og harmoni trods regn og blæst. Det er bare med at dekorere efter årstiden :-)

Jeg vender tilbage om en mds tid med inspiration til dekoration af altanens efterår.  Vi ses…

Altanen fra gaden

 

 

 

 

 

Udeliv bliver det ikke til i disse våde tider, men jeg nusser lidt hver dag alligevel. Piller døde blomster og blade væk, overvåger dyrelivet og konstaterer, at regnen heldigvis har skyllet de værste syndere væk. Georginerne er næsten helt ædt op, og der står nu kun afpillede stilke med buskede toppe tilbage. Jeg VIL have de knopper der er til at springe ud før de får dødsstødet. NÅ!

Som det ses på billederne, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få fotograferet den lille balkon nede fra gaden. Det ser helt forrygende ud pga kleamtisen der er virkeligt frodig og nu når helt ned foran det smalle vindue på modsatte side, og så fordi de forholdsvis få jordbørplanter jeg har i kasserne vokser, og laver guirlander af rankerne med nye planter. De erstatter udemærket drømmen om tallerkensmækkerne, der døde med det kolde forår.

Alt i alt har denne sommer trods en tvivlsom begyndelse, været et godt planteår her på 2 sal, men nu begynder vejret at få indflydelse , og de våde dage der nærmest minder om efterår, gør at væksten ikke rigtigt er så voldsom. Det er kommet pludseligt, men jeg håber da på endnu en måned med liv på altanen.

 

 

 

 

I kassen til højre er der Timian, Mynthe og andet godt, men mynthen er den der vokser vildest. Faktisk er den så stor, at jeg snildt kunne servere mynthethe i ugevis uden at mangle blade. Næste år skal det huskes, så jeg kan bruge den som fyld imellem blomsterne.

Til sidst billeder med smukkerier:

 

 

Jeg er trods alt stolt af min hjemmeavl. Smukke og velduftende ærteblomster og så denne fine georgine :-)