Viser opslag med etiketten stedmoderblomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stedmoderblomster. Vis alle opslag

mandag den 14. maj 2012

Akeleje i blomst og georgine med knopper

 

 

 

 

Ja det er altså hvad jeg kan fortælle om i denne uge. Jeg må indrømme, at jeg gloede noget da jeg fik øje på de umiskendelige knopper, som jeg slet ikke havde regnet med at se før meget senere på året.

 

IMG_8136_resizeIMG_8149_resizeIMG_8151_resizeIMG_8147_resize

Akelejen er så smuk syntes jeg, og måske jeg skulle planlægge at anskaffe en mere næste år. Lige nu er der ikke mere plads desværre hihi.

 

De to georginer er jeg virkelig spændt på hvad bliver for nogle, for jeg kan ikke længere huske hvad der står hvor.

 

Interessant syntes jeg også det er, at de forrige år har givet mig høje planter, men i år og her på denne altan er det mere korte og buskede eksemplarer, der har vist sig. Ikke at det gør noget, for så skal jeg jo ikke slås med at de er svære at styre i blæsevejr :) Alle georginerne har fået mere plads at gro på, og i stedet for de potter jeg har haft tidligere, er et nu kummer de bor i. Gad vide om det har noget med sagen at gøre??

 

Al den blæst vi har haft på det sidste er jeg godt træt af forresten, for den kommer fra en anden front en normalt, og står direkte ind på altanen. Jeg kan jo som regel sidde derude i al slags vejr, men ikke lige nu, hvor også regnen rammer gulvet. ØV altså..

 

 

 

Men ellers ser her fint og og alt gror til, præcist som jeg kan lide det.

IMG_8152_resize

Frodige og kulørte stedmødre der giver til mange buketter hver dag, og tallerkensmækkere som villigt begynder at sno sig i kasserne. Det er så herligt.

tirsdag den 27. juli 2010

Kapitulation

 

 

Nogle gange må man bare erkende at man er slået af overmagten. Kapitulere og ikke bruge unødig energi på en håbløs opgave. Det har jeg så gjort nu, med det resultat at min elskede og frodige altan nu er mere blakket at se på.

SNC10960_resize

 

Min kamp med de små satans lus, og med små grønne orme endte med at være FOR svær. I dag ser bla mine georginer sølle og forspiste ud, men jeg lader det være. Store huller og halvdøde skud er overalt på dem, og så alligevel har et par enkelte knopper fundet ved ud af mørket. Den ene blomstrer lige nu, og jeg skal gud dødemig tage alle de billeder af dem jeg orker. Fra alle vinkler og i alle slags vejr. Heldigvis er det den smukkeste af dem, den fra Isabellas :-)

Jeg poster snart billeder af den..

Det ser også ud til at der kommer et par mere, så nu ser vi om de når at folde sig ud, inden dyrene helt har overtaget herredømmet, derude på altanen.

 

Et stort problem får man, når man som jeg godt kan lide at det hele står tæt sammen og ser massivt frodigt ud. Det er umuligt at forhindre de små i at hoppe fra den ene plante til den anden og bare formere sig i lynets hast. De grønne orme opdagede jeg, da de endnu var så små, at de lignede knappenåle som de hang der i deres lange tråd af et spind. Inden ugen var omme, kunne jeg se deres gnaskende gummer med det blotte øje…  Nå ja, ok jeg overdriver muligvis en smule, men store og saftige er de nu. Mere saftige end de blade de æder løs af :-(

Jeg har nu sorteret og smidt ud med hård hånd. Kun en altankasse står tilbage med stedmødre i. Sjovt nok er der ikke utøj i den. ENDNU!  De andre to, er renset for planter der efterhånden var så sølle at se på, at det var en ren blomsterkirkegård. Min økonomi rækker ikke lige til indkøb af nye blomster, så i stedet har jeg leget lidt med det jeg har. Billeder kommer senere, når kameraet igen er ladet op.

Midt i al denne blomsterdød, kan jeg trods alt glæde mig over at mine klematiser vokser som bare pokker. Over stok og sten går det, og den er nu nået helt henover altanen, og er begyndt nedstigningen på den anden side af døren. Den ældste belønner min flid, med masser af smukke mørklilla blomster, den yngste fra i år, gav mig en lille håndfuld af lilla med hvidt. Næste år kan jeg så se frem til en mere blomsterivrig plante. Det er da vidunderligt :-) 

( beklager den ringe billedkvalitet, solen var bare ikke til at komme udenom den da jeg skød )

SNC10944_resize SNC10945_resize

 

SNC10943_resize SNC10942_resize

fredag den 9. juli 2010

Skønhedsbevarelse

 

 

 

 

SNC10750_resize

 

Feriens anden uge er ved at være forbi, men jeg kan her afsløre at min familie og jeg nyder den i fulde drag.  Her på altanen, er især sidste uge brugt på intensive skønheds bevarende behandlinger, af blandt andet mine georginer.

 

Med det mener jeg, bekæmpelse med alle forhåndenværende midler, af illegal green aliens…

 

 

SNC10468_resize

 

SNC10472_resize

De har nu nået en højde på en meter, og er bundet op efterhånden på den mest kreative måde.

 

 

SNC10754_resize

Heldigt for mig, at jeg kun har et lille område at have med at gøre, for jeg kan se problemerne tårne sig op i store haver og anlæg. 

 

Simpelt beskrevet har jeg med en pædantisk nidkærhed, hver dag sprayet gentagende gange med vand på især de nye skud og knopper. Derefter jeg har ventet på spring ( heldigt at jeg kan sidde ned i mens hehe ), og når de små sataner har forsøgt at undvige vandet så      HAPSEN GEWESEN, har jeg splattet dem ud som små bumser.

 

Det rene blodbad faktisk,  havde det ikke været fordi de nu altså ikke har blod i sig, men kun saften og kraften af mine blomster.

 

Efter blot et par dage var bestanden næsten udryddet, og nu står så kun tilbage at opretholde ro og orden i geledderne. Et par stykker eller tre vover pelsen og lander hos mig, men det varer kun få sekunder, så er deres grønne liv forbi.  Jeg er en hård banan og ikke til at forhandle med. 

 

På den måde er georginerne faktisk reddet, og allerede nu kan jeg præsentere hele TO knopper i den ene. Jeg er så stolt og glæder mig til at se, hvilken en af dem det er, der kommer først.

 

Værre står det til i den ene halvdel af mine altankasser. Af mystiske årsager er det kun der, der er ubudne gæster, og for at det ikke skal være løvn er der to forskellige slags! Små bitte sorte og så de større grønne. I Stedmødrene har de kronede dage for de sidder så tæt og er så velvoksne ( altså blomsterne..), at jeg ikke kan komme til med samme grundighed. Det betyder at jeg nu har fået stedmødre i en blondet udgave..

 

Bitte små cirkelrunde huller over alt i ansigterne og på de grønne blade viser sig hver eneste dag, og konsekvensen er, at jeg i dag har taget hårdere midler i brug. Vandforstøveren har været i aktion, denne gang med en tynd opløsning af sæbe i. After en tid er de så skyllet grundigt af igen, og så må jeg bare vente og se om det hjælper. Ellers har de jo tjent mig godt og smukt de kære små, og jeg kan takke for mange måneders ivrig blomstring.

 

 

 

SNC10748_resize SNC10746_resize

Altanen er i brug næsten døgnet rundt, dog med indlagt siesta fra ved to-tiden og til ca syv aften, da der simpelthen bliver for varmt, selv under parasollen. Ikke meget andet end dase og strikke og spise og sove bruger vi tiden på, og ved I hvad…??

 

SÅDAN skal en ferie bare være ik  :-))

 

 

 

PS:  det ensomme lille røde jordbær er et af fem, af egen avl.  De bor også i altankasserne, men i år har foråret været for hårdt, så der er ikke mange at tage af. Jeg nøler også lidt med at smage på det, for faktum er jo at der med garanti er en stor portion benzinos på.  Men pynter det gør det da    

ik os.. :-))

fredag den 28. maj 2010

En kold tid

 

 

SNC19485_resize

 

Jo altså.. jeg har svært ved at holde gang i skriveriet for tiden, så med to blogs svigter jeg min altandagbog må jeg erkende. Ikke desto mindre vil jeg stadig prøve at holde fast i at opdatere herinde og i dag handler det selvfølgelig om problemerne med at få det til at fungere derude, når vejret bare ikke er med os.

 

Inden pinse var der jo rigtigt fine dage og jeg benyttede muligheden til at få plantet altankasserne til, og få sat de forskellige overlevende plantespirer ud. Jeg er loren ved den kommende sommers temperaturer, og har derfor valgt at droppe de dyre planer om nye planter, der skulle erstatte de døde tallerkensmækkere. I stedet har jeg samlet alle stedmødrene i kasserne for trods alt at have blomster der holder til lidt af hvert derude. Det ser faktisk fint ud, problemet har bare været at den sidste uges voldsomme blæst nærmest har lagt dem ned. Derfor har de alle fået krykker at støtte sig til og det virker ok.

 SNC19490_resize

 

 

 

SNC19540_resize

Georginerne er bundet forsvarligt op, efter at også de var i fare for at vælte eller knække. De er porøse og sprøde i stænglen, og har også vist tegn på at det stadig er ret så koldt om natten, men endnu holder de ud i læ for den værste regn og blæst.

 

Værre går det for pælargonierne. DE trivedes absolut ikke optimalt derude. For der første kommer der ingen blomster på, det er første gang jeg har det problem, og for det andet bliver bladende hurtigt gule eller udtørrede i kanterne. Jeg nipper og fjerner, men lige meget hjælper det.

 

 

 

SNC19506_resize

Min hjemmesåede basilikum var nået et fint punkt, med sprøde og flotte blade, men efter weekenden stod den næsten død tilbage. Helt klart fordi der er for lidt sol og alt for koldt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten ser ud til at ha det godt.

 

 

SNC19545_resize

 

Klematisserne, humlen og min akeleje vokser derudaf, dog er der heller ingen blomster på akelejen mere! Faktisk er alt det grønne bare super grønt og ret så frodigt, de elsker den manglende sol og den megen fugtighed.

 

 

SNC19516_resize

Jeg selv sniger mig til at sidde derude når det kan lade sig gøre, som for eksempel i går morges. Der skinnede solen for en kort bemærkning og det var vindstille.  Åhh så er der så dejligt at være :)

Faktisk har der været aftener hvor jeg nærmest skulle have haft vanter på for ikke at fryse om fingerene, når jeg har nusset om blomsterne.

 

 

Hvad ligner det???

onsdag den 12. maj 2010

Blomsterne græder

 

 

SNC19098_resize

 

SNC19088_resize 

 

 

SNC19080_resize

 

 

SNC19078_resize

 

 

Ikke nok  med at jeg selv er i udu for tiden indvendigt, det har også regnet helt vildt i dag. Mørkt og trist har det været, men her til aften er luften klar og blomsterhovederne drypper tunge dråber fra hovederne.

Det ser smukt ud og det holder jeg så lidt fast i.

Bare lige nu ihvertfald :)

tirsdag den 27. april 2010

Årets allerførste buket

SNC18790_resize

SNC18787

I går ku jeg lave den allerførste buket at blomster fra egen altan.

 

Det er en mindre begivenhed syntes jeg, og i år især fordi alt er så meget senere fremme end sidste år. Trods det kølige forår er der alligevel farver og former at finde, og her er der faktisk hele fire forskellige slags i buketten.

Jeg glæder mig over den lille bombe af farver, og ser frem til endnu mere senere på sæsonen. En ting ærgrer mig dog, og det er at jeg i år ikke har nået at få stedmødre i de gul/orange kulører. En klar fejlvurdering og ikke en jeg gentager næste forår. Jeg syntes jo det ser både chekket og stilfuldt ud, de steder der er blomster arrangeret i farveharmonier, så jeg har i år kun indkøbt hvide og så flere nuancer af lyserød og lilla.

 

SNC18701_resizeSNC18698_resize

Den duer bare ikke hos mig ved jeg nu. Der mangler lissom noget..

 

Se bare her hvordan det så ud i kasserne ved soveværelsesdøren sidste år:

SNC12822_resize

I betragtning af at det faktisk er en IKKEaltan, så var der alligevel strålende sol, også i gråvejr.

SNC12824_resize

De to billeder er taget engang i maj måned og man kan se hvor grønt og saftigt det hele var, og DET ved vi at det bliver igen heldigvis.