søndag den 29. august 2010

Tidligt koldt på altanen i år

 

 

Dette års august har været noget koldere en vi er vante men her i landet. August plejer jo at være en hed og solrig måned, med masser af muligheder for at nyde sensommerens flor af grønt og blomstret, men altså ikke i år.

Efter flere uge med regn og blæst og nu også kolde nætter, har jeg været hård og renset ud derude. Jeg gider ikke se på en altan der ligner en plantekirkegård, så hellere soignere og rydde op, for at gøre plads til det der nu skal have æren af at bo på min altan.

Jeg fik reddet det meste af basilikummen, selvom en masse allerede var nærmest smeltet bort på bare tre fire nætter, og nu er der pesto på lager. Nogen siger man kan fryse det, men det ved jeg ikke om jeg tør. Måske jeg prøver.. Ihvertfald tåler den friske basilikum ikke den mindste kulde og dør nærmest på et par nætter derude.

SNC11843_resize

Georginernes sidste gave i år, var denne smukke lilla blomst som nu står og pynter i mit retreat, endnu ikke helt sprunget ud. De fire knolde er klippet helt i bund og jeg venter nu bare på at de tørrer helt ud, så de kan komme i hi til næste forår. Jordbærrankerne er klippet og de største af de nye planter er klippet af og sat i altankasserne. De skal nok nå at slå rødder inden vinteren.

SNC11974_resize SNC11973_resize

SNC11961_resize SNC11975_resize

Min humle blev aldrig helt som jeg havde forestillet mig, så den er klippet helt ned, og så ser vi om jeg vil give den en chance igen næste år. Klematisserne er ved at vise tegn på forfald og de skal nu bare vandes og stå lunt resten af sæsonen. Inden den hårde frost viser sig om natten bliver de store krukker pakket lidt ind, så de er godt isoleret igennem vinteren. Det er en praktisk og nødvendig anordning for at sikre deres overlevelse på en altan.  I altankasserne er nu kun urterne tilbage og så lidt småtterier af dit og dat. Jeg er i tvivl om hvorvidt timian, rosmarin og mynthe er flerårige, så det vil jeg undersøge nærmere. Er de det får de lov at stå der vinteren over.

SNC11979_resize SNC11980_resize

Jeg har taget pælargonierne ind, for de må godt pynte i mit retreat indtil de om lidt skal i hi i det kølige soveværelse. Specielt den enorme duftgeranie skal klippes ned, men lige nu står den i stuen så jeg kan beundre den lidt endnu. Jeg nænner næsten ikke at gribe saksen, men det er nødvendigt for ellers kan den slet ikke være på altanen næste år hihi.

SNC11978_resize

Nu er der ryddet og fejet derude. Jeg har nydt en kop kaffe og et stykke wienerbrød serveret af Josefine ovenpå alle anstrengelserne.

Potter og planter har fundet deres plads  for resten af året, og der er i stedet gjort klar til altanens næste opgave.

SNC11972_resize

Det er nemlig ikke slut endnu derude, selvom jeg måske ikke lige selv kan bruge den som ekstra stue. En af de kæmpe store fordele for os med små køkkener og dermed også små køleskabe, er at vi kan have de fleste grønsager og frugter derude lige fra nu af og til næste sommer. Der er sat pæne kasser og kar frem til opbevaring af æbler, apppelsiner, gulerødder og rødbeder, kål, rodfrugter og så selvfølgelig salat og agurk til de pelsede. Smukt ser det ud og om ikke så længe skal hylden pyntes med lanterne, græskar,pynteløg og lyng i flok.

Selvom det bliver efterår, er der masser af muligheder for anvendelse af en altan. Den kan pyntes fint op, og vinduerne kan pudses så udsigten fra stuen viser hygge og harmoni trods regn og blæst. Det er bare med at dekorere efter årstiden :-)

Jeg vender tilbage om en mds tid med inspiration til dekoration af altanens efterår.  Vi ses…

onsdag den 25. august 2010

Storm og blæst a la oktober

 

 

 

 

SNC11716_resize

 

Altså, denne her blæst vi er blevet begavet med i dag, er IKKE en populær gæst på altanen.

Faktisk er den noget af en minikatastrofe, for min store duftgeranie lå væltet omkuld da jeg stod op i dag, alle jordbærrankerne er blæst ind over altankasserne, min basilikum som er ret velvoksen ligner en, der har fået frost, mynthen er næsten fladmast, bladene rasler af humlen og værst af alt..  min klematis er i færd med at miste sine smukke blomster, der indtil nu har prydet væggen i flere uger.  Hele gulvet flyder med alskens jord og andet grimt, så alt i alt er der slet ikke pænt derude nu.

UFFF    .. jeg gider ikke efteråret selvom det er er smuk årstid, for jeg syntes bestemt at det er liiige lovligt tidligt.

Det er sgu da

KUN AUGUST!!!!

onsdag den 18. august 2010

Altanen fra gaden

 

 

 

 

 

Udeliv bliver det ikke til i disse våde tider, men jeg nusser lidt hver dag alligevel. Piller døde blomster og blade væk, overvåger dyrelivet og konstaterer, at regnen heldigvis har skyllet de værste syndere væk. Georginerne er næsten helt ædt op, og der står nu kun afpillede stilke med buskede toppe tilbage. Jeg VIL have de knopper der er til at springe ud før de får dødsstødet. NÅ!

Som det ses på billederne, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få fotograferet den lille balkon nede fra gaden. Det ser helt forrygende ud pga kleamtisen der er virkeligt frodig og nu når helt ned foran det smalle vindue på modsatte side, og så fordi de forholdsvis få jordbørplanter jeg har i kasserne vokser, og laver guirlander af rankerne med nye planter. De erstatter udemærket drømmen om tallerkensmækkerne, der døde med det kolde forår.

Alt i alt har denne sommer trods en tvivlsom begyndelse, været et godt planteår her på 2 sal, men nu begynder vejret at få indflydelse , og de våde dage der nærmest minder om efterår, gør at væksten ikke rigtigt er så voldsom. Det er kommet pludseligt, men jeg håber da på endnu en måned med liv på altanen.

 

 

 

 

SNC11741_resize

I kassen til højre er der Timian, Mynthe og andet godt, men mynthen er den der vokser vildest. Faktisk er den så stor, at jeg snildt kunne servere mynthethe i ugevis uden at mangle blade. Næste år skal det huskes, så jeg kan bruge den som fyld imellem blomsterne.

SNC11742_resize

SNC11743_resize

Til sidst billeder med smukkerier:

SNC11706_resize 

 

SNC11705_resize

Jeg er trods alt stolt af min hjemmeavl. Smukke og velduftende ærteblomster og så denne fine georgine :-)

fredag den 13. august 2010

En altan er god på en fødselsdag

 

 

SNC11571_resize

 

 

Jeg havde fødselsdag i går, og min datter fik pyntet fint op derude. Det fine med en altan er jo at når der er flag i altankasserne, kan det ses mile vidt omkring hihi.  Det ser flot ud og jeg nåede at glæde mig over det et par timer inden regne begyndte at sile ned.

 

Til sidst var der næsten ikke mere flag tilbage på pindende, men skidt med det. Jeg har billederne til at minde mig om en god dag :-)

 

 

 

SNC11573_resize

onsdag den 11. august 2010

Aftenstemning

 

 

 

SNC11511_resize

 

 

Det er ved at være aktuelt med lidt levende lys på altanen. Når nu det ikke kan være anderledes, er det alligevel smukt at se på ik.. :-)

På billedet er de to georginer jeg indtil nu har kunnet høste. Der er endnu tre på vej, og jeg håber sådan at de når at vise deres pragt INDEN ormen tager dem.

lørdag den 7. august 2010

Status og en masakre

 

Der er gået tid siden sidste indlæg. Lang tid faktisk, hvor altanen bare har været en del af sommeren og hvor dagene med regn har gavnet planterne, men betydet indendørs sysler. I dag er sådan en dag, hvor hvert minut er vigtigt, for det er ikke til at vide hvor meget længere jeg får mulighed for at sidde herude i år. Jeg kan være heldig og få endnu to mdr med godt vejr, men også luften og lyset betyder noget for om det er behageligt at være her. Og så er der bierne forresten..

Jeg gentager.. :

I dag er sådan en dag :-)

Allerede ved sekstiden i morges, sad jeg herude første gang. Er jeg vågen så tidligt på en lørdag, er det om at få kaffen i koppen og skynde sig at få en halv time derude, FORDI..  så tidligt er der endnu mulighed for at høre stilheden. På det tidspunkt er der endnu ingen trafik, ihvertfald ikke hver tiende sekund, og på det tidspunkt er derfor også mulighed for at høre naturen omkring mig. Fuglene ovre ved søen, mågerne på taget, småfuglene der gemmer sig i buskene og biernes summen.

Uh jeg elsker det.

At jeg så lige gik i seng igen er en anden sag, men jeg nåede at nyde en stille lørdag morgen.

Selve altanen har virkelig foldet sig ud de sidste to mdr, og som I ved har jeg opholdt mig derude nærmest både nat og dag i sommerferien. Jeg har kæmpet en ulige kamp mod naturens egne krigere de grønne lus, men senest også orme. Orme der kom hertil med vinden er jeg overbevist om, for da jeg spottede dem første gang hang de i silketynde snore og var ikke større en knappenåle. Jeg fjernede med løs hånd, og tænkte ikke videre over det.

BIG MISTAKE!

I dag er mine georginer nemlig nærmest spist op, og i går eftermiddags tog jeg konsekvensen som et sidste desperat redningsforsøg. Alt, og jeg mener virkelig ALT blev klippet væk. Døde brune blade, blade med huller så store som ozonlaget, og stængler der var helt indtørrede. Ormene..  ja de dukke jo så frem i lyset, og jeg har fjernet henved tyve femogtyve stykker. Interessant er det at de havde flere farver, og klart har evnen til at tilpasse sig det de nu sidder på. Sejlgarn, lerpotte og det grønne løv feks. Dvs brune, orange og grønne væsener så lange som to cm. Det der fik mig til at gå helt agurk, var da det gik op for mig at alle de sorte runde tingester der lå på altanens lyse gulv, IKKE var jord, men ormepoo!  Jeg ville fjerne det og til min overraskelse var kuglerne grønne indeni. HOLD da fest altså. Er I klar over hvor store kugler med l… der kommer ud af sådan en bette orm??

SNC11452_resizeEn enkelt havde endda sneget sig helt over på min stolehynde. Den fangede jeg her til morgen. Den lever ikke mere ..

 

 

´

Nu må jeg så se om jeg har reddet mine planter så meget at de knopper der er på dem, kan springe ud. Ellers er det bare ærgeligt og jeg vil nortere mig bag øret til næste år, at jeg skal have ordentlige midler til at bekæmpe uønskede gæster på altanen.

 

 

SNC11237_resize

 

 

SNC11454_resize

 

Det ser sølle ud ik..?

Flot er tilgengæld mine klematis:

SNC11371_resize 

 

SNC11390_resize