Lilla dag

 

 

 

 

En lille samling af lilla.

 

Jeg går stille rundt og soignerer på altanen. Har taget min daglige tur rundt på jagt efter utøj og andet møg, som spiser mine blomster. Jeg har nogenlunde styr på dem i år, men der ryger da nogle hapser fra dag til dag, og ikke om jeg kan se hvor synderen gemmer sig.

 

To styks billeagtige sataner har jeg dog taget på fersk gerning, og de røg fluks ud over altankanten, sendt i en stor bue af min pegefinder, som skød dem afsted med en vildskab der sjældent er set.  Anderledes problematisk er det med min elskede klematis. Den bliver der nemlig også spist lystigt af, men den er jo ikke sådan lige at komme ind bag ved, så jeg må bare satse på at der stadigt er blade på når vi når august. ØV

 

Små spændstige grønne lus er her også, men dem har jeg under kontrol. Sån da..  Der har været nogle hårde angreb bla i mine stedmødre, så de blev konsekvent flået op, for ikke at de skulle smitte naboerne.

 

Naturen er vidunderlig, men hvor er mariehønerne henne???

 

 

Mer’ lilla.. 

Status og en masakre

 

Der er gået tid siden sidste indlæg. Lang tid faktisk, hvor altanen bare har været en del af sommeren og hvor dagene med regn har gavnet planterne, men betydet indendørs sysler. I dag er sådan en dag, hvor hvert minut er vigtigt, for det er ikke til at vide hvor meget længere jeg får mulighed for at sidde herude i år. Jeg kan være heldig og få endnu to mdr med godt vejr, men også luften og lyset betyder noget for om det er behageligt at være her. Og så er der bierne forresten..

Jeg gentager.. :

I dag er sådan en dag :-)

Allerede ved sekstiden i morges, sad jeg herude første gang. Er jeg vågen så tidligt på en lørdag, er det om at få kaffen i koppen og skynde sig at få en halv time derude, FORDI..  så tidligt er der endnu mulighed for at høre stilheden. På det tidspunkt er der endnu ingen trafik, ihvertfald ikke hver tiende sekund, og på det tidspunkt er derfor også mulighed for at høre naturen omkring mig. Fuglene ovre ved søen, mågerne på taget, småfuglene der gemmer sig i buskene og biernes summen.

Uh jeg elsker det.

At jeg så lige gik i seng igen er en anden sag, men jeg nåede at nyde en stille lørdag morgen.

Selve altanen har virkelig foldet sig ud de sidste to mdr, og som I ved har jeg opholdt mig derude nærmest både nat og dag i sommerferien. Jeg har kæmpet en ulige kamp mod naturens egne krigere de grønne lus, men senest også orme. Orme der kom hertil med vinden er jeg overbevist om, for da jeg spottede dem første gang hang de i silketynde snore og var ikke større en knappenåle. Jeg fjernede med løs hånd, og tænkte ikke videre over det.

BIG MISTAKE!

I dag er mine georginer nemlig nærmest spist op, og i går eftermiddags tog jeg konsekvensen som et sidste desperat redningsforsøg. Alt, og jeg mener virkelig ALT blev klippet væk. Døde brune blade, blade med huller så store som ozonlaget, og stængler der var helt indtørrede. Ormene..  ja de dukke jo så frem i lyset, og jeg har fjernet henved tyve femogtyve stykker. Interessant er det at de havde flere farver, og klart har evnen til at tilpasse sig det de nu sidder på. Sejlgarn, lerpotte og det grønne løv feks. Dvs brune, orange og grønne væsener så lange som to cm. Det der fik mig til at gå helt agurk, var da det gik op for mig at alle de sorte runde tingester der lå på altanens lyse gulv, IKKE var jord, men ormepoo!  Jeg ville fjerne det og til min overraskelse var kuglerne grønne indeni. HOLD da fest altså. Er I klar over hvor store kugler med l… der kommer ud af sådan en bette orm??

En enkelt havde endda sneget sig helt over på min stolehynde. Den fangede jeg her til morgen. Den lever ikke mere ..

 

 

´

Nu må jeg så se om jeg har reddet mine planter så meget at de knopper der er på dem, kan springe ud. Ellers er det bare ærgeligt og jeg vil nortere mig bag øret til næste år, at jeg skal have ordentlige midler til at bekæmpe uønskede gæster på altanen.

 

 

 

 

 

Det ser sølle ud ik..?

Flot er tilgengæld mine klematis:

 

 

Kapitulation

 

 

Nogle gange må man bare erkende at man er slået af overmagten. Kapitulere og ikke bruge unødig energi på en håbløs opgave. Det har jeg så gjort nu, med det resultat at min elskede og frodige altan nu er mere blakket at se på.

 

Min kamp med de små satans lus, og med små grønne orme endte med at være FOR svær. I dag ser bla mine georginer sølle og forspiste ud, men jeg lader det være. Store huller og halvdøde skud er overalt på dem, og så alligevel har et par enkelte knopper fundet ved ud af mørket. Den ene blomstrer lige nu, og jeg skal gud dødemig tage alle de billeder af dem jeg orker. Fra alle vinkler og i alle slags vejr. Heldigvis er det den smukkeste af dem, den fra Isabellas :-)

Jeg poster snart billeder af den..

Det ser også ud til at der kommer et par mere, så nu ser vi om de når at folde sig ud, inden dyrene helt har overtaget herredømmet, derude på altanen.

 

Et stort problem får man, når man som jeg godt kan lide at det hele står tæt sammen og ser massivt frodigt ud. Det er umuligt at forhindre de små i at hoppe fra den ene plante til den anden og bare formere sig i lynets hast. De grønne orme opdagede jeg, da de endnu var så små, at de lignede knappenåle som de hang der i deres lange tråd af et spind. Inden ugen var omme, kunne jeg se deres gnaskende gummer med det blotte øje…  Nå ja, ok jeg overdriver muligvis en smule, men store og saftige er de nu. Mere saftige end de blade de æder løs af :-(

Jeg har nu sorteret og smidt ud med hård hånd. Kun en altankasse står tilbage med stedmødre i. Sjovt nok er der ikke utøj i den. ENDNU!  De andre to, er renset for planter der efterhånden var så sølle at se på, at det var en ren blomsterkirkegård. Min økonomi rækker ikke lige til indkøb af nye blomster, så i stedet har jeg leget lidt med det jeg har. Billeder kommer senere, når kameraet igen er ladet op.

Midt i al denne blomsterdød, kan jeg trods alt glæde mig over at mine klematiser vokser som bare pokker. Over stok og sten går det, og den er nu nået helt henover altanen, og er begyndt nedstigningen på den anden side af døren. Den ældste belønner min flid, med masser af smukke mørklilla blomster, den yngste fra i år, gav mig en lille håndfuld af lilla med hvidt. Næste år kan jeg så se frem til en mere blomsterivrig plante. Det er da vidunderligt :-) 

( beklager den ringe billedkvalitet, solen var bare ikke til at komme udenom den da jeg skød )

 

Hedeslag

 

 

 

 

Jeg har veget pladsen til fordel for de pelsede venner. Jeg orker ikke varmen derude længere, men tilgengæld er de ellevilde over den ekstra plads og muligheden for at få luftet pelsen. De er virkeligt påvirkede af den varme der lejrer sig i stuen, så på den måde har vi alle glæde af uderummet på skift.

Jeg selv bruger skyggetimerne på at spraye med vandforstøveren. Blomster og planter elsker det, og lusene hader det.

En win win situation ;-))

En af de planter der er vokset helt vildt er min geranie. Den var lidt bleg om næppet for et par uger siden, og fyldt med lange ranglede blade. De blev alle som en klippet af, kun de små fik lov at sidde tilbage, derefter er den blevet gødet og vandet, og nu er den så frodig og grøn at det er en ren fryd. Blomsterne er også begyndt at vise sig til min store begejstring. Allerbedst er dog duften af citron, den er fantastisk syntes jeg

 

Skønhedsbevarelse

 

 

 

 

 

Feriens anden uge er ved at være forbi, men jeg kan her afsløre at min familie og jeg nyder den i fulde drag.  Her på altanen, er især sidste uge brugt på intensive skønheds bevarende behandlinger, af blandt andet mine georginer.

 

Med det mener jeg, bekæmpelse med alle forhåndenværende midler, af illegal green aliens…

 

 

 

De har nu nået en højde på en meter, og er bundet op efterhånden på den mest kreative måde.

 

 

Heldigt for mig, at jeg kun har et lille område at have med at gøre, for jeg kan se problemerne tårne sig op i store haver og anlæg. 

 

Simpelt beskrevet har jeg med en pædantisk nidkærhed, hver dag sprayet gentagende gange med vand på især de nye skud og knopper. Derefter jeg har ventet på spring ( heldigt at jeg kan sidde ned i mens hehe ), og når de små sataner har forsøgt at undvige vandet så      HAPSEN GEWESEN, har jeg splattet dem ud som små bumser.

 

Det rene blodbad faktisk,  havde det ikke været fordi de nu altså ikke har blod i sig, men kun saften og kraften af mine blomster.

 

Efter blot et par dage var bestanden næsten udryddet, og nu står så kun tilbage at opretholde ro og orden i geledderne. Et par stykker eller tre vover pelsen og lander hos mig, men det varer kun få sekunder, så er deres grønne liv forbi.  Jeg er en hård banan og ikke til at forhandle med. 

 

På den måde er georginerne faktisk reddet, og allerede nu kan jeg præsentere hele TO knopper i den ene. Jeg er så stolt og glæder mig til at se, hvilken en af dem det er, der kommer først.

 

Værre står det til i den ene halvdel af mine altankasser. Af mystiske årsager er det kun der, der er ubudne gæster, og for at det ikke skal være løvn er der to forskellige slags! Små bitte sorte og så de større grønne. I Stedmødrene har de kronede dage for de sidder så tæt og er så velvoksne ( altså blomsterne..), at jeg ikke kan komme til med samme grundighed. Det betyder at jeg nu har fået stedmødre i en blondet udgave..

 

Bitte små cirkelrunde huller over alt i ansigterne og på de grønne blade viser sig hver eneste dag, og konsekvensen er, at jeg i dag har taget hårdere midler i brug. Vandforstøveren har været i aktion, denne gang med en tynd opløsning af sæbe i. After en tid er de så skyllet grundigt af igen, og så må jeg bare vente og se om det hjælper. Ellers har de jo tjent mig godt og smukt de kære små, og jeg kan takke for mange måneders ivrig blomstring.

 

 

 

Altanen er i brug næsten døgnet rundt, dog med indlagt siesta fra ved to-tiden og til ca syv aften, da der simpelthen bliver for varmt, selv under parasollen. Ikke meget andet end dase og strikke og spise og sove bruger vi tiden på, og ved I hvad…??

 

SÅDAN skal en ferie bare være ik  :-))

 

 

 

PS:  det ensomme lille røde jordbær er et af fem, af egen avl.  De bor også i altankasserne, men i år har foråret været for hårdt, så der er ikke mange at tage af. Jeg nøler også lidt med at smage på det, for faktum er jo at der med garanti er en stor portion benzinos på.  Men pynter det gør det da    

ik os.. :-))

Aften i byen

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har ferie og nyder vores held med sommervejret. Altanen bliver mere og mere frodig dag for dag, og her til aften i mørkningen bruger jeg det sidste lys til at skrive lidt. Computeren er ikke tændt særligt meget i disse dage, trods det at jeg fint kan have den med herud. I stedet nusser jeg om mine planter og hækler videre på mit ripple tæppe.

Her er så smukt at det næsten ikke er til at forstå, at for bare halvanden måned siden, troede jeg aldrig det skulle blive muligt at bruge dette ekstra rum.

Levende lys og lidt godt i glasset…

Vi nyder livet i byen :-)

Endelig som det skal være herude

Nu er altanen som jeg vil have den :-)

Der kunne godt have været flere blomster på alt det grønne, men hele sæsonen er jo stadigt forsinket så senere regner jeg bestemt med at det vil være mere kulørt herude. Jeg er bænket med alt mit livsnødvendige habengut, hækletøj, bærbar, friskbagte boller ( vi har jo ferie..), kaffe, skygge indtil videre og fred i sindet. Om lidt bliver parasollen hentet op fra kælderen, den kan jeg ikke undvære længere for omkring halv tolv står solen allerede lige på, og både jeg og alle planterne bliver ristet alt for hårdt. Jeg er ikke den store solnyder, bliver let forbrændt, så derfor er jeg solidarisk med resten af altanens brugere..  Begge døre kan være åbne, og det får det hele til at virke større, som en lille del af stuen og det elsker jeg.

 

Marsvinene bruger den også, men ikke på hverdage for tiden, da der er voldsomt støjende med jævne mellemrum, fra byggeriet omme bagved. Nu skulle man så tro at jeg også selv ville være generet at støjen fra mine omgivelser, men jeg er uhyggeligt god til at lukke den ude. Både lyttebog, men også vanen og mine år i terapi, har lært mig teknikken med at lukke af. Kun børnenes skænderier og alm teenage støj kan jeg ikke klare i længere tid af gangen, men det er en helt anden og for altanen uvedkommende historie :-)

Det er en daglig nydelse nu, at være herude. Jeg nusser om det hele, bruger meget tid på bare at sidde og se det hele gro for øjenene af mig. Især klematissen vokser så ivrigt, at det er lige før at jeg kan se med det blotte øje, dens stængler blive længere og længere. Der er noget terapeutisk ved det med at kigge på det grønne der trivedes og gror. Mine naboer som slet ikke bruger deres altaner, og kun har en enkelt blomst eller to derude, må tro jeg er mindre underlig når jeg sådan sidder stille længe af gangen, og bare kigger rundt. Jeg gør mig også umage for ikke at fotografere i en bestemt retning, for det kunne jo misforståes og få dem til at tro jeg retter linsen mod deres privatliv, og ikke mine egne planters udvikling..  

 

 

 

Også på den anden side af lejligheden, inde i soveværelset har vi jo en lille bitte altanlignende tingest. Der er dobbeltdøre og ikke meget andet end en lille gesims med gitterværk for, men alligevel er det lykkedes mig at få grønt til at gro derude. Solen står på fra tidlig morgen til ved middagstid, og det virker fint. Jeg har ærteblomster der snor sig op af gitret, men ikke så højt som sidste år, vedbend som er nyplantet da vinteren slog min gamle ihjel. Det har jeg været ret så trist over, da den var fire år gammel og efterhånden dækkede det hele så fint som jeg havde forestillet mig da jeg satte den.  Nu får den nye lov at overtage, og så må vi se hvor gammel den kan blive. Derudover er der en enkelt rankeblomst, som har overlevet forårets forspiring indendørs. Den vokser til gengæld helt vildt og har nu sat knopper til en masse blå blomster. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at se ud om ikke så længe :-) 

 

 

 

 

Lige uden for dørene bor disse to duer. De er møgmugne over at jeg ikke vil lade dem bo i mine altankasser. Jeg syntes måske nok bare at det er lidt træls de maser de få der er til plukfisk  hihi

Sommeren er endelig over os, og det skal nydes hvert minut. Vi har ferie og held i uheld er det, at vi ikke kan låne sommerhus i år, for så kan jeg jo hver dag nyde altanen og sikre at det hele ikke dør af tørst :-))

Klematis og georgine på altanen

 

 

 

 

 

 

 

Min klematis begynder endelig at se ud som jeg gerne vil have det.  Den slynger sig rundt om husmuren og hele vejen op under loftet. Snart kommer den til at ligne en guirlande med blomster på :-)

 

 

 

 

Se bare her på billedet fra sidste år:

 

 

I år har jeg jo så to sorter og jeg glæder mig så meget til at se, hvordan det ser ud når de blomstrer sammen. Jeg troede det var en tidlig blomstring jeg købte mig til, med den nye nabo til den jeg allerede havde, men det var så ikke..!

 

Det ser også så fint ud efter vi fik sat gitter på væggen, i stedet for de snore jeg har haft spændt ud. Der er udvikling her på den lille balkon :-)

 

Til sidste et billede af mine georginer der bare er så flotte. Også dem venter jeg på med spænding. Det er nok en lille månedstid til endnu, før de springer ud, men så…. 

 

 

 

..  håber jeg at få denne skønhed at se. Den har jeg nemlig gemt fra sidste år, og indtil videre ser det ud til at den er samarbejdsvillig.

Sommertiden

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tror ikke der findes den dansker, som ikke vil give mig ret i, at nok er sommerregn en herlig ting,men der er dog grænser for begejstringen efterhånden ikk..

I dag har jeg jo ligget brak efter gårdsdagens mange timer til fest. Noget af tiden er gået med lytten til regnen, der ikke kun silede stille ned, men derimod hamrede fast og længe på mine ruder. En beroligende og monoton lyd, og også lidt meditativt syntes jeg.  Nu er det bare sådan, at der er een ting jeg er mere vild med end sommerregn, og det er de lange lyse aftener og nætter.

Desværre får vi ikke rigtigt lov til at nyde dem til fulde i år. Hverken på altan eller i have. Jeg higer efter at sidde til det mørkner sent på aftenen, higer efter den stilhed og fred der følger disse aftener, kun brudt at fuglene der synger på hustagene.

Det er de aftener og det lys jeg skal overleve vinterens korte dage og meget mørke på…

Om lidt er det ved vejs ende med mere og mere lys, og på onsdag skal vi til at forholde os til at det vender igen. Langsom i begyndelsen, men siden hen med lynets hast. Jeg ved godt at der er tid endnu, men åhh hvor jeg syntes der har været for få muligheder i år.. 

 

 

 

 

 Det vokser ellers flittigt nok herude på min altan..  Om ikke andet kan man da rose regnen for at det ikke tørrer ud og dør af for megen varme..

Oppe under lofter hænger strandsten og klematissen har slynget sig fast om krogen.   Også de bittesmå sten i lygten er næsten gemt af de grønne blade, men det ser så fint ud alligevel syntes jeg. :-)  Nu venter vi bare på at der kommer blomster…    Jeg holder så meget af de sten jeg finder på stranden og de ligger allevegne derude. I altankasserne mellem blomsterne, på kasserne hvor der står potter, I potterne, i snore og på gulvet. Så føler jeg mig lidt som om jeg er i sommerhus..

 

 

(Beklager den dårlige lyskvalitet på nogle af billederne, det gik lidt stærkt den aften billederne blev hapset.)