Problemet med Writer blev løst ved et tilfælde, og jeg har allerede så småt fået gang i skriveriet igen ovre på min dagligblog. Nu må jeg vist så også se, at få gjort noget ved det her på altanen. I første omgang bliver det dog bare i form af de nyeste fotos, for MEEEGET er gjort siden jeg i marts tog arbejdstøjet på ,og gik igang fra en ende af. Det er alt for omfattende at skulle opsummere hele processen fra losseplads til palads trods alt, så jeg tager tråden op fra i dag, og glæder mig til at dele mine erfaringer, succeser og fiaskoer med jer.
En kommode er blevet til en jordbærholder. Jeg har fyldt poser med jord og lukket skuffen næsten helt i. Dernæst er der dækket af med strandsten, så jorden ikke ses.
Jeg kan godt lide at bruge andet end det, der ligger lige for til at potte i, og har på samme måde genbrugt et fuglebad der er gået midt over.Faktisk er det fru due, som i vinter så sig gal på det. En morgen lå det på gulvet og ku ikke lige bruges til vand mere..
Hun er IKKE tilfreds med at jeg har indtaget hendes domæne nu..
To fluer med et smæk er det nu blevet, for fuglebadet er brugt som forhøjning til en kumme, og dernæst har jeg udnyttet hullet imellem de to, så der nu vokser en bundplante fra mine forældres kolnonihave. Med tiden håber jeg selvfølgelig at rodnettet vil vokse og holde sammen på de to dele, og det gamle porcelæn jeg har lagt nederst bare for sjov.
Mange mange timer har jeg allerede tilbragt der i mit lille retreat, ja faktisk har jeg stort set hver dag siden midten af marts opholdt mig derude fra morgen til aften i al slags vejr. Iklædt tykke trøjer og sokker, har jeg aset og maset, flyttet og rokeret, pottet og plantet, fejet og fejet igen, besluttet og ombestemt mig, indtil der nu næsten ser ud som jeg vil ha det. Meget er stadigt på tegnebrædtet, men de store linier er på plads, og nu er det kun det virkeligt sjove der venter forude. At følge spirer og knolde vokse og folde sig ud. At få malet hist og her. At få hængt dit og dat op her og der. At få min lille nye pelsede ven kaninen lært hvad den IKKE må spise, OG at nyde mængder af kaffe og strikketøjer så snart jeg kan se mit snit til det. Det er det bedste sted i min tilværelse, og jeg skal benytte mig af at jeg egentlig har fået skabt mig et ekstra rum i lejligheden.
Varm påklædning er et must i marts.
Kreativ tænkning er et must hele vejen rundt, når man har med skæve gulve at gøre. Ligeså er alternative løsninger, når der er støbt underlige ting ind i murværket som dermed blokerer for potter og kummers placering. At løfte i højden er blevet hovedtemaet på min altan..
Bla måtte disse to kummer løftes temmeligt meget for at kunne klemmes ind i mellem to kroge jeg IKKE lige ville bruge til noget. Det endte lykkeligt fordi jeg dermed pludseligt fik mig ekstra plads underneden, og ved siden af til mere sjov. Billedet er fra marts og der er siden da ændret på meget, men kummerne står hvor de står og der bliver de stående. De er nemlig for tunge til at flytte hihi.
Tidlig april og farverne stråler fra alle hjørner.
I den ene ende har jeg lavet mig en potteplads. Alt er inden for rækkevidde og lige til at gå til. Jeg elsker den plads.
Bla er mit gamle opvaskestativ igen kommet til ære og værdighed. Nu bor der alle størrelser af bunde til potter i rækker og stabler.
Jeg slutter for nu og vender tilbage igen snart, med mere fra altanen på 2. Der er masser af ting at vise frem og fortælle om endnu, men der skal jo også være lidt tilbage til i morgen ik.. :-)
Det er da helt vildt så FED din altan er blevet... Hvad kunne du dog ikke få ud af en have !!!
SvarSletDu har godt nok hygge talent !
Hyggehygge
Marianne
Taaaak Marianne. Jamen jeg elsker jo at nusse med planter og jord. Tror dog lige at denne størrelse passer til mine kræfter, og selvom jeg ønsker mig en stor have, så kan jeg nok ikke alligevel passe den på samme måde. Og ja.. hygge er et must :))
SletKnuuus igen og du kommer da forresten på besøg en dag ik..?
Sikke meget du har nået - smart at udnytte i højde i stedet for at lade sig begrænse af gulvplads. Tilbuddet med jordbær står stadig ved magt, for inden jeg ser mig om mår jeg til at luge dem væk for de er ALLE steder :-) Jeg har kvittet mit job for en stund, så jeg er også hjemme i hverdagstimerne. Kh Nina
SvarSletHvor ser det bare skønt ud, sikke en skønt altan du har fået lavet og indrettet.
SvarSletDet ser virkelig hyggeligt ud, og som de også skriver ovenstående, så er det da smart at du udnytter hele pladsen.
Glæder mig til flere billeder og historier fra Altanen :)
Smart tanke og ide med jordbærplanterne :)
Mvh Sandra.
Det ser allerde så super hyggelig ud...og sikken du har bygget i højden..:-)
SvarSletJorbærplanter i skuffene er så kreativt og ser så godt ud..håber der kommer mange velsmagende bær på.
Det er dejligt for dig at du har fået denne dejlige oase...glæder mig til at se mere fra altanen.
Hej fra Lisbeth
Nej, hvor er det fint allerede. Og en super sød ide med jordbær i kommode!
SvarSletJeg glæder mig til at følge udviklingen på din altan.
vh
Taghaven
Dejligt du er vendt tilbage:-)
SvarSletTak til deling!
SvarSletAmazing Blog om Altaner