Altanen fra gaden

 

 

 

 

 

Udeliv bliver det ikke til i disse våde tider, men jeg nusser lidt hver dag alligevel. Piller døde blomster og blade væk, overvåger dyrelivet og konstaterer, at regnen heldigvis har skyllet de værste syndere væk. Georginerne er næsten helt ædt op, og der står nu kun afpillede stilke med buskede toppe tilbage. Jeg VIL have de knopper der er til at springe ud før de får dødsstødet. NÅ!

Som det ses på billederne, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få fotograferet den lille balkon nede fra gaden. Det ser helt forrygende ud pga kleamtisen der er virkeligt frodig og nu når helt ned foran det smalle vindue på modsatte side, og så fordi de forholdsvis få jordbørplanter jeg har i kasserne vokser, og laver guirlander af rankerne med nye planter. De erstatter udemærket drømmen om tallerkensmækkerne, der døde med det kolde forår.

Alt i alt har denne sommer trods en tvivlsom begyndelse, været et godt planteår her på 2 sal, men nu begynder vejret at få indflydelse , og de våde dage der nærmest minder om efterår, gør at væksten ikke rigtigt er så voldsom. Det er kommet pludseligt, men jeg håber da på endnu en måned med liv på altanen.

 

 

 

 

I kassen til højre er der Timian, Mynthe og andet godt, men mynthen er den der vokser vildest. Faktisk er den så stor, at jeg snildt kunne servere mynthethe i ugevis uden at mangle blade. Næste år skal det huskes, så jeg kan bruge den som fyld imellem blomsterne.

Til sidst billeder med smukkerier:

 

 

Jeg er trods alt stolt af min hjemmeavl. Smukke og velduftende ærteblomster og så denne fine georgine :-)