Status og en masakre

 

Der er gået tid siden sidste indlæg. Lang tid faktisk, hvor altanen bare har været en del af sommeren og hvor dagene med regn har gavnet planterne, men betydet indendørs sysler. I dag er sådan en dag, hvor hvert minut er vigtigt, for det er ikke til at vide hvor meget længere jeg får mulighed for at sidde herude i år. Jeg kan være heldig og få endnu to mdr med godt vejr, men også luften og lyset betyder noget for om det er behageligt at være her. Og så er der bierne forresten..

Jeg gentager.. :

I dag er sådan en dag :-)

Allerede ved sekstiden i morges, sad jeg herude første gang. Er jeg vågen så tidligt på en lørdag, er det om at få kaffen i koppen og skynde sig at få en halv time derude, FORDI..  så tidligt er der endnu mulighed for at høre stilheden. På det tidspunkt er der endnu ingen trafik, ihvertfald ikke hver tiende sekund, og på det tidspunkt er derfor også mulighed for at høre naturen omkring mig. Fuglene ovre ved søen, mågerne på taget, småfuglene der gemmer sig i buskene og biernes summen.

Uh jeg elsker det.

At jeg så lige gik i seng igen er en anden sag, men jeg nåede at nyde en stille lørdag morgen.

Selve altanen har virkelig foldet sig ud de sidste to mdr, og som I ved har jeg opholdt mig derude nærmest både nat og dag i sommerferien. Jeg har kæmpet en ulige kamp mod naturens egne krigere de grønne lus, men senest også orme. Orme der kom hertil med vinden er jeg overbevist om, for da jeg spottede dem første gang hang de i silketynde snore og var ikke større en knappenåle. Jeg fjernede med løs hånd, og tænkte ikke videre over det.

BIG MISTAKE!

I dag er mine georginer nemlig nærmest spist op, og i går eftermiddags tog jeg konsekvensen som et sidste desperat redningsforsøg. Alt, og jeg mener virkelig ALT blev klippet væk. Døde brune blade, blade med huller så store som ozonlaget, og stængler der var helt indtørrede. Ormene..  ja de dukke jo så frem i lyset, og jeg har fjernet henved tyve femogtyve stykker. Interessant er det at de havde flere farver, og klart har evnen til at tilpasse sig det de nu sidder på. Sejlgarn, lerpotte og det grønne løv feks. Dvs brune, orange og grønne væsener så lange som to cm. Det der fik mig til at gå helt agurk, var da det gik op for mig at alle de sorte runde tingester der lå på altanens lyse gulv, IKKE var jord, men ormepoo!  Jeg ville fjerne det og til min overraskelse var kuglerne grønne indeni. HOLD da fest altså. Er I klar over hvor store kugler med l… der kommer ud af sådan en bette orm??

En enkelt havde endda sneget sig helt over på min stolehynde. Den fangede jeg her til morgen. Den lever ikke mere ..

 

 

´

Nu må jeg så se om jeg har reddet mine planter så meget at de knopper der er på dem, kan springe ud. Ellers er det bare ærgeligt og jeg vil nortere mig bag øret til næste år, at jeg skal have ordentlige midler til at bekæmpe uønskede gæster på altanen.

 

 

 

 

 

Det ser sølle ud ik..?

Flot er tilgengæld mine klematis: