Første glimt af forår

 

 

 

Det er fredag d. 2 marts, og i lokal-avisen stod i denne uge flg..

Brønshøj-Husum avis:     “  … erantis og vintergækker blomstrer mange steder. På Husum torv står solen op kl. 07.15 og den går ned igen kl.17.41. Dagens længde er 10 timer og 36 min, og i alt er dagen tiltaget med 3 timer og 35 min.”

 

*******************

 

Fredagen blev dagen, hvor jeg rigtigt ku mærke forår i kroppen. Lidt over frokost åbnede jeg døren ud til altanen, og i et par timer fik jeg afløb for trangen til at komme igang med sæsonen.

 

Her er min altan..  De sidste to mdr har jeg været pakket fundstændigt ind i stillads og plastik, fordi vores tag skulle skiftes ud. Uden at overdrive har det været lidt af en udfordring for mig, men det har jeg skrevet en del om på min anden blog, her vil jeg bare nøjes med at konstatere, at JO jeg har været ved at gå kold i trafikken udenfor mine vinduer, og JA jeg har fået en altan, der er mere end almindeligt møget til af savsmuld, rester af asbest ( det har de heldigvis selv fjernet ), rockwool, metalspåner og andet dims og dut fra oven af. Derudover har altanen også været pyntet til jul, og brugt til opbevaring af alt muligt, som jeg ikke lige vidste hvor jeg ellers skulle gøre af. I kender det sikkert… jeg flyttede ind i august, og har man en plads som er rimeligt bar, ja så ryger skæve stole, gamle borde og tomme kasser derhen.

 

I DAG var så dagen, hvor jeg tog fat fra en ende af. En ende er der nemlig også at se på tagrenoveringen, og jeg vil tro der kun er en lille mdt tilbage. 

 

Når man ser på billedet her, ser det faktisk ikke slemt ud. Det er den ene del af de 7 m jeg har til rådighed. Og her:

… kigger man den anden vej.

 

Slemt eller ej, så fik jeg ikke desto mindre fyldt hele tre sorte sække inden solen gik ned igen.  Den ene af mine to grå krukker, hvor min klematis har boet indtil nu, blev endda støvsuget!  Det var ganske enkelt nødvendigt, fordi jeg har fodret småfugle hele vinteren, og der var et tykt lag rester af frø og skaller oven på jorden. De skulle væk, og nemmest var det at suge dem op hihi.

 

Efterhånden som jeg systematisk fik flyttet alt hen i den venstre side, fandt jeg mit lille fuglebad. Det købte jeg sidste år, da jeg endnu boede på krisehjemmet. Der var halv pris hos Isabella’s og så tænkte jeg med optimisme, at det skulle være en gave til min nye altan og dets pipper, bare synd at den logerende duedame IKKE har værer ligeså begejstret som jeg. På kanten sidder to små stenfugle og om det er dem, der har gjort hende gal i skralden eller hvad skal jeg ikke gætte om, men faktum er, at der på gulvet under lag af frø og gran lå mit fuglebad.. i to nydelige dele. Fuglene var gemt under en kurv!   Ja, jeg spørger bare. Hvordan pokker har hun fået dem derhen? Jeg har skældt hende ud flere gange i dag, men hun kurrer bare og flyver over i sit træ igen.  HRMPFF!!!

 

Lettere uskarpt, men stadigt et godt billede af hvordan hele gulvet så ud inden kosten kom hihi.

 

Alt det tørre som solen ramte er nu væk og,

.. snart kan jeg igen se den blå himmel som den skal se ud.. uden tremmer for. Med fly der fragter mennesker til og fra. Hjem og ud.

 

 

Jeg selv er bare ganske tilfreds over ingen steder at skulle. Jeg er lige hvor jeg vil være. På min allerede elskede altan, i min snart også elskede lejlighed ( det tager lidt længere tid, at føle sig hjemme inden døre må jeg erkende ), og med plæner og himmel lige her, når jeg rækker hånden frem.

Og zoomer jeg lidt på linsen, kan jeg se kolonihaverne og kirken, der ligger lige ved siden af.  Jeg er sikker på, at når forår og sommer viser sig, vil udsigten være endnu skønnere.

I samme retning lidt til venstre, kan man se resterne af stilladset på nabohuset. Det er ved at blive fjernet i disse dage.

 

 

 

Når jeg sådan fortæller og viser frem af lettere gråbrune billeder, så er det fordi jeg er så glad for mit nye hjem med en altan, der rummer så mange muligheder. Jeg må bare dele det med jer. Dele solens stråler der ramte min kaffekop, som den stod og holdt mig med selskab på kanten af min egen lille have, eller det der skal være min have i byen.