lørdag den 3. marts 2012

Fugleliv på altanen.

 

 

 

Morgenkaffen er indtaget udenfor. Med en tyk sweater går det fint, selvom det endnu er køligt på den side af huset. Lige foran huset står et kæmpe træ, og i det kan man med kameraet indfange småfuglene. De pipper så jeg ved de er der, men de er godtnok svære at se uden zoom. På billedet har jeg indrammet en musvit, der ihærdigt er igang med at finde føde. Den er småsur fordi jeg sidder her og bruger min altan, hele vinteren har den og alle dens venner jo haft pladsen for sig selv.

 

Hende her er også vældigt utilfreds:

Hun kan nu godt indstille sig på at surmule fremover, for jeg bestemmer nemlig her gør jeg.

 

I morgen håber jeg at have kræfter nok til at tage på besøg her:

http://www.plantorama.dk/da/articles/plantorama-hiller%C3%B8d-%C3%A5bner-fredag-den-2-marts-kl-1000

http://www.plantorama.dk/da/articles/plantorama-hiller%C3%B8d-%C3%A5bner-fredag-den-2-marts-kl-1000

Der vil garanteret være andre end mig der får den tanke, men nu prøver vi at se om det kan lade sig gøre at få lidt inspiration deroppe. Er det for voldsomt med besøgene, tager vi bare turen som en oplevelse og skyder istedet lidt billeder fra det smukke Hillerød.

 

Jeg har mange planer og drømme, og ikke alle kan blive realiseret i eet hug selvfølgelig, men vigtigt er det i første omgang at få etableret væggen, så klatreplanterne kan finde noget at sno sig omkring. Så det bliver det første jeg vil kigge efter. Det og så altankasser. Jeg har fået nogle, men der mangler lige et par stykker mere, så derfor skal der også tjekkes priser og udvalg på sådan nogle. Uhh jeg er helt boblende over at solen skinner og at foråret er inden for rækkevidde. Mon ikke I er det samme ?  Nå ja forresten, jeg skal også have mig et fuglehus så pipperne kan bo hos mig.

 

Morgenkaffen, solen og de første små bitte beviser på hvad der venter har skudt lørdagen igang her i Brønshøj:

11 kommentarer:

  1. Hej Henriette.
    Jeg faldt over din blok her for nylig da jeg søgte på altaner. Min altan er heller ikke så stor, men tilgengæld har jeg udsigt over byens tage og fjorden. Som dig elsker jeg også at indrette min altan, bor der nermest hele året.
    Håber du vil blive ved med at skrive din blok.
    Hilsen Tina.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor herligt at du fandt mig :-) tak fordi du lige skrev en lille hilsen og jeg regner helt bestemt med at fortsætte, nu hvor jeg igen har altan og IKKE påtænker at give den fra mig frivilligt hihi.

      Rigtig god lørdag og på gensyn
      Henriette :)

      Slet
  2. Dejligt at der er gang i potterne, måtte også lige købe lidt påskelijle løj i netto den anden dag...... Dem i haven er ikke mere end 3-4 mm oppe af jorden...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det går lidt langsomt udenfor, men påskeliljer syntes jeg altid er sene til at springe ud, når de ligger i jorden.

      Jeg nyder også dagen i dag, og ønsker at du gør det samme :))
      Kh Henriette :)

      Slet
  3. Nøj, hvor er din Altanblog skøn. Jeg ville ønske, at træet med musvitten stod i min lille have. Det er da et lærketræ, ik´os ?. Duer bryder jeg mig ikke om

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Momse og tak fordi du gerne vil følge mig :-))

      Jo det er et lærketræ, kunne ikke lige huske navnet. Altanen er så langt det bedste ved min nye lejlighed, helt sikkert. Duer er egentlig heller ikke min kop te, men et eller andet sted bliver jeg alligevel imponeret over deres stoiske statur. De skal bare ikke være på min altan.

      Slet
  4. Glæder mig til at følge med på din altan-blog. Jeg fandt din anden blog ved en tilfældighed på Claus Dalbys blog-roll, har af og til lagt en hilsen der (Hanne). Nu hvor jeg ved, at du er have-nørd-agtig, vil jeg da lige skrive under med mit have-blog-navn her.

    SvarSlet
  5. Hej Hanne :) Hvor herligt at du vil være med her. Og ja.. jeg er lidt af en blomster elsker og den rene amatør hihi. Sjovt at du fandt vej via Dalbys blog, men skønt at det virker.

    På gensyn og fortsat god weekend
    Kh Henriette :)

    SvarSlet
  6. Hej Henriette ... nyder din altanblog .... har selv en altan,nogenlunde samme størrelse som din . Jeg har 3 træer ... en Mandel - en Syren og et Æbletræ. Uhh .. det er en nydelse at gå og holde øje med knopperne .Dejligt at blive inspireret af din kreativitet ...
    Helen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helen :-)

      Tak fordi du har skrevet en hilsen til mig, det bliver jeg så glad for. Jeg har faktisk tænkt på om jeg skulle have mig et lille træ, og har fået tilbudt en sommerfuglebusk. Den tror jeg at jeg vil begynde med :) Jeg kan nemlig også sidde i evigheder og bare kigge på at det grønnes derude.

      På gensyn og god aften
      Henriette :)

      Slet
  7. Amazing View af altaner

    Tak til deling!

    SvarSlet