mandag den 5. april 2010

Blomstertanker

I de år jeg har haft altan, er det altid begyndt i det små om foråret, med lidt hårdføre blomster, for sidenhen at udvikle sig til et mindre sammenskudsgilde af planter og urter, der er kommet til som månederne er gået. Altid har der været blomster i rigelige mængder, men aldrig har jeg overvejet grundigt hvordan det egentlig skulle være INDEN seæsonen gik igang.

Jeg har boet med store altaner, bitte små og en lang periode på mit elskede Frederiksberg, helt uden. De år var virkelig svære at komme igennem, når man som jeg elsker jord under mine kunstige negle :) Dengang kompenserede jeg for det, med en stue der i den grad bar præg af fruens abstinenser. Heldigvis var jeg  den lykkelige “ejer” af tre stuer, hvoraf den ene var en enorm hjørnestue, med sol fra tidlig formiddag til sen aften, og derfor også alt det lys jeg kunne ønske mig. I den stue var jeg helt fra gadeniveau berømt for mine kæmpe Dronning Ingrid, der bare voksede og voksede i  de flotte herskabelige vinduespartier. Også tomater og andre urter voksede frodigt i de vinduer forresten. Jeg kunne ligesom ikke acceptere at jeg ikke havde muligheden for at lege med jord og spirer, så jeg kastede mig bare ud i alle mulige eksperimenter, og mange af dem lykkedes til overflod i de år jeg boede der.

Inden jeg flyttede her til hvor jeg bor nu, havde jeg en lille mini altan, der som den eneste ud af de andre 25 magen til, var frodig og farverig hele sommeren igennem, INGEN af de andre beboere gad bruge tid på den lille plet, men da min også var en del af det rum der var både stue og soveværelse for mig, ku jeg slet ikke lade være med at lege med pladsen. Al min tid brugte jeg der, og som pensionist er tid som bekendt noget der er masser af..  Jeg måtte bare prøve at se hvad jeg kunne få ud af den plads der nu engang var. Så sad jeg der på min lille skammel, og alle der kom forbi begyndte efterhånden at kigge op og vinke, mange kom med kommentarer om hvordan det udviklede sig, og endnu flere begyndte at fortælle om den lille blomstrende balkon på 1. så inden jeg nåede at flytte ud igen, oplevede jeg at helt fremmede mennesker lagde vejen forbi på deres gåtur om søndagen, for at se hvad det var der blev talt om. Nu skal det lige siges at jeg er født og opvokset i kvarteret og hele min familie er udemærket kendt og rigt repræsenteret der, så jeg kendte mange af dem, der lagde vejen om ad Poppelhegnet. Alligevel syntes jeg det siger noget om, hvad blomster og frodighed gør ved humøret. Det glædede ikke kun mig, men faktisk den halve omegn, og det er da ikke en ringe gevinst syntes jeg.

Det første år jeg boede der, var det sådan lidt på skrømt at jeg gik i gang, men det udviklede sig hurtigt og inden sommeren var omme var der helt utroligt smukt derude.

Se bare her:

DSCN0235

DSCN0236

DSCN2330

DSCN2333

DSCN2336

DSCN2342

DSCN2335

Det første år satte jeg en voksdug hele vejen rundt om altangitteret, men allerede året efter var det væk igen, for jeg syntes det var meget hyggeligere ,at jeg kunne sidde der på min lille skammel, med kaffekoppen og en god bog, og samtidigt følge med i livets gang på plænen nedenfor. Der var en legeplads og en boulebane som ældreforeningen brugte hver tirsdag. Liv og leben, også selvom jeg indvendigt ku være rigtigt dårlig og ikke selv kunne komme udenfor og  være social. Følelsen af isolation var mindre, fordi min altandør stod åben stort set døgnet rundt fra april-maj til omkring oktober. Der var masser af læ og lejligheden var aldrig kold.

Fulgeliv sørgede jeg også for at skaffe mig.

Masser af bolde og små brødkrummer, fik de små fuglearter til at flokkes på altanens gulv hvergang jeg ikke selv sad der, og en enkelt solsort var så forvænt at han hver morgen prikkede til glasset i døren hvis skålen var tom.

Jooo der er rige muligheder for et blomstrende liv i byen…

5 kommentarer:

  1. Du / i skulle næsten have jeg er et lille kolonihavehus.

    SvarSlet
  2. Hvor er det nogle lækre billeder, af blomster og sommer og hygge.
    Jeg kan næsten høre fuglene synge :)

    SvarSlet
  3. Kære Kenni, det jo det ;)) Men der sætter John sgu en grænse, han vil enten have en ordentlig have eller slet ingen ting. Altså enten et sommerhus/ hus mener jeg. SÅ lige nu leger jeg videre på min altan, og det er nu ok for så skal jeg da ikke bruge tid på transport hehe

    Knus

    SvarSlet
  4. Tak Pernille, du aner ikke hvor glad jeg var for den altan derude i Lyngby.. Den var sådan rigtig piget og lige stor nok til en single som jeg jo var :)

    Knus og vi ses på torsdag

    SvarSlet
  5. Amazing View af altaner

    Tak til deling!

    SvarSlet

Der var en fejl i denne gadget