tirsdag den 6. april 2010

Klargøring 2

 

 

Her til aften blev vejret pludselig helt stille og mildere end tidligere på dagen.

 

SNC18291

Straks greb jeg til vand og skrubbe, så gulvet kunne få sig en fortjent omgang med sæbe. Det var sort som graven, men nu står det så fint som det kan blive, når man som vi bor med gamle altaner. Der er tale om på sigt, at de skal renoveres eller helt skiftes ud, og indtil vi ved præcist hvad det indebærer og hvornår, gider jeg ikke male eller noget større af den dur.

 

SNC18292

 

Der er nu klar til at jeg kan finde ud af, hvordan de ting jeg vil have derude skal placeres, men de to nye kummer vi fandt i påsken kan kun stå et sted, så de er klar og halvfyldte med jord. Jeg har slet ikke købt nær nok, så jeg fortsætter bare senere på ugen med mere jord, så min gamle klematis og den nye jeg har købt kan få et godt sted at vokse de næste par år.

 Som man kan se på billedet, står klematis nr 1 i den potte der var plads til i Lyngby, men nu kan den heldigvis få sig lidt bedre plads og dermed også en søster at flette sig sammen med.

Jeg har en ide om at de to kommer til at klæde hinanden henover sommeren. Og jeg skal nok komme med navne og klasser senere.

 

SNC18295

På det nederste billede kan man se en lille klump skovbund, jeg har fået forærende fra mine forældres have. Vinteren har været hård ved den, men det ser nu alligevel ud til at den kommer sig. Indtil videre er den lille blå klokkeblomst ihvertfald sprunget ud, så mon ikke kløverne og det andet der er gemt i jorden også finder lyset?  Jeg håber..

SNC18298

I aftes fik jeg også sået en masse ærteblomster. Der kommer også mere om de forskellige sorter senere, for jeg venter spændt på postens komme. Han medbringer et par ekstra poser fra Isabellas flotte sortiment af engelske og vigtigst af alt duftende blonder. Jeg er vild med dem, og i år skal de have en anden plads end sidste år. Jeg prøver at være mere målrettet omkring, hvordan de forskellige planter skal placeres så jeg får mest ud af dem, og de mest ud af den plads der er til rådighed. Sidste år voksede de op af gelænderet foran soveværelsesdørene, men det gav ikke så meget som jeg havde håbet.

 

Også mine georginer er sat i potterne, fordi de var ved at vokse ud af deres poser og sammen med dem er sat et forsøg.

Mere om det, og sorter og navne følger. Nu er det tid til aftenens kaffetår og mit strikketøj :)

2 kommentarer:

  1. Hej Henriette - Tillykke med titlen :0)Når jeg kigger på dine indlæg indtil videre må jeg imponeres over hvad du har gang i på altanen :0)Er vild med billedet af dit kontor/planterum *SMILER*. Det skal nok blive super godt og jeg ser frem til at følge med frem over :0)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Frk. Solhat. Nej hvor er jeg da glad for at du vil følge med på altanen:) Jeg har jo også besøgt dig og du har det rigtigt hyggeligt syntes jeg. Tak for de pæne ord og ja.. man må jo være lidt kreativ ik.. hihi

    Rigtig god og solrig onsdag :o)

    SvarSlet

Der var en fejl i denne gadget